Er dyre hårbørster bedre end de billige?

Posted In: Anmeldelse | Hår | Test

Jeg har altid undret mig over, hvorfor nogle hårbørster er SÅ dyre i forhold til andre. For eksempel er jeg selv ejer af en af de berømte Mason Pearson børster til 1.595 kr. Og nu er der kommet et andet mærke, som ligner den ret meget, men til kun 89 kr. Så nu jeg har prøvet at sammeligne dem for at finde frem til, om den dyre virkelig er så meget bedre end den billige.

Hårbørste, test, Normal, Mason Pearson, billig vs dyr, hår

Den dyre hårbørste

Den dyre hårbørste til 1.595 kr er fra det britiske mærke Mason Pearson, børsterne er håndlavede. Den jeg ejer er modellen Bristle B1, som er især velegnet til fint, langt hår. Der findes forskellige modeller og  B1 er den største hårbørste i sortimentet. Den  er lavet af rene vildsvinehår, som anbefales til fint hår. Mason Pearsons hårbørster er kendte for, at de  masserer og stimulerer hovedbunden. På den måde bliver hovedbunden stimuleret og de naturlige olier frigivet, så de børstes ud i længderne for mere glans. Den fungerer som den skal og jeg har intet at udsætte på den. Det er en flot hårbørste med en blank finish, som dog er lidt mere glat at holde på. Til gengæld følger der en ekstra børste med, som du kan brug til at rense selve hårbørsten for hår. Det er helt genialt og så er det piece of cake at fjerne hårene fra børsten.

Hårbørster, test, Normal, Mason Pearson, billig vs dyr, hår

Den billige hårbørste

Det billigere mærke Fable Friday er nyt og fås kun i Normal butikkerne fra på mandag. Der findes kun to hårbørster i sortimentet, begge koster 89 kr. En til fint/normalt hår og en til normalt/kraftigt hår. Formen på børsterne ligner Mason Pearson, men har en mat overflade som faktisk gør det nemmere at holde på børsten. Børsten til fint/normalt hår har kun vildsvinehår og var den jeg prøvede først, da den passer til mit hår. Jeg synes den fungerer bedst som en “friseringsbørste”, altså når man bare lige skal køre en børste over håret. For mig fungerede den ikke så godt, når håret skulle redes “i bund”, men det gjorde modellen til normalt/tykt hår til gengæld! 🙂 Den har både nylon og vildsvinebørster, så jeg får stimuleret hovedbunden og kan også rede de naturlige olier ud i længderne med denne.

Hårbørster, test, Normal, Mason Pearson, billig vs dyr, hårHårbørste, test, Normal, Mason Pearson, billig vs dyr, hår

Hvilken af hårbørsterne er bedst?

Fra Fable Friday synes jeg den til normalt/kraftigt hår fuldstændig gør det samme som den dyre B1 Bristle hårbørste fra Mason Pearson. Jeg har endda siddet med lukkede øjne og børstet på hver sin side af hovedet med begge børster samtidig. Jeg kan ikke se eller mærke forskel på håret uanset hvilken af de to hårbørster jeg bruger. Hårbørster, test, Normal, Mason Pearson, billig vs dyr, hår

Med en Mason Pearson børste køber du selvfølgelig også et lille stykke historie og deres hårbørster er håndlavede, det er dem fra Fable Friday selvsagt ikke til den pris. Så handler det om etikken og at du gerne vil have en håndlavet, smuk børste, jamen så skal du vælge Mason Pearson. Er du ligeglad med det og vil bare have en god børste, som ikke smadrer økonomien, så vælg den fra Fable Friday. Måske får jeg nu 100 frisører på nakken, som ikke er enige – men jeg KAN altså ikke mærke forskel. Og derfor vil jeg ikke tøve med at anbefale den fra Fable Friday som et rigtig godt køb.

Har du læst mit indlæg om extensions og mere fylde? Hvis ikke så kan du læse det her.

  • Lenina Thorning
    oktober 27, 2019

    Tak for et ærligt super brugbare indlæg 🙏

  • Ulla christenseN
    november 2, 2019

    Hej silke. Jeg har tidligere fået gode råd fra dig, og prøver lige igen👌vil gerne spørge dig om du kan anbefale en primer til under makeup til moden hud. Jeg er 62 år har normal hud – måske lidt til den tørre side. Rigtig dejlig weekend

    • Silke
      Ulla christenseN
      november 2, 2019

      Hej Ulla, jeg er selv glad for den som hedder Truth Banana Bright Face Primer fra Ole Henriksen. Den giver en fin glød til huden og er dejlig cremet i konsistensen. 🙂 Kh, Silke

  • Ulla chrisTenSen
    november 3, 2019

    Mange tak for dit råd,👌 jeg skal snarrest til Matas😊

  • Karina
    januar 4, 2020

    Tak for din gode råd

  • MereTe
    januar 5, 2020

    Jeg fik engang en af de dyre håndlavede børster i gave, men mit hår blev helt elektrisk og stod ud i luften i stedet for, det var lidt ærgerligt. Den billige børste gør nok det samme, men jeg vil dog give det en chance. Så jeg kigger efter den i Normal. 😊

Add Comment

5 produkter jeg anbefaler igen og igen…
Virker kollagenpulver stadigvæk efter et år?