-->
Browsing Category

Hudpleje

ALT behandling, Eva Borrit, ansigtsbehandling, rynker
Hudpleje, Test

En A.L.T. ansigtsbehandling helt uden produkter

Kan du forestille dig en ansigtsbehandling uden produkter? Det har jeg fået og vil gerne give den en stor anbefaling med på vejen.  Behandlingen hedder A.L.T. (ansigtsløftteknik) og er faktisk ikke ny. Behandlingen har længe levet sit eget stille liv, men er blevet mere og mere populær grundet sin gode, afspændende effekt på ansigtsmusklerne og dermed rynker og linjer.

Magiske hænder

Jeg har fået disse A.L.T. behandlinger hos Eva Borrit, som har en lille klinik i Charlottenlund. Eva har seriøst nærmest magiske hænder, som finde hver en lille spænding i ansigt, kæber, hals, nakke og hovedbund. Hun er også uddannet kranio sakral behandler, så hun kombinerer behandlingen alt efter behov og spændinger. Du kan læse mere om hende her. 

ALT behandling, Eva Borrit, ansigtsbehandling, rynker

Dette er dygtige og søde Eva Borrit.

Du kan selvfølgelig også få A.L.T. behandlingen andre steder og hvis du klikker her, kan du se listen over hvem i landet der også udfører behandlingen.

Selve behandlingen

Behandlingen er så behagelig, at jeg næsten er faldet i søvn et par gange. Med en A.L.T. ansigtsbehandling bliver huden, de små muskler og bindevævet  afspændt med bitte små stræk på huden. Der bruges hverken produkter eller maskiner, det hele foregår med hænderne, som blidt og kyndigt bevæger sig hen over huden.

ALT behandling, Eva Borrit, ansigtsbehandling, rynker

Hos Eva koster en behandling 650 kr for 50 minutter, men priserne kan muligvis godt svinge lidt fra klinik til klinik.

Jeg optog to små videoer, som måske kan give dig en idé om hvordan denne ansigtsbehandling foregår. 🙂 Dem kan du se her og her.  

Ingen damp, ingen strøm, dufte eller cremer man skal forholde sig til.  Eva arbejder der på forskellige områder for hvert besøg (det anbefales, at man tager et forløb med 6 behandlinger for at komme hele vejen rundt). Med de små stræk begynder muskler at slippe og huden at spænde af, så rynker og linjer mindskes.

Spændingshovedpinen forsvandt

En ting, som jeg ikke har prøvet i andre behandlinger er, at der arbejdes inde i næsen (bare rolig, man kan godt tanke nej, hvis man ikke ønsker det) og på indersiden af kinder og kæber. Selvfølgelig med en hygiejnisk fingertut. Dette kan de første 10 sekunder virke en smule grænseoverskridende og underligt, men lynhurtigt overtager den behagelige følelse.

Det at få afspændt kinder og kæber er det bedste jeg længe har prøvet. Især mine kæber har været SÅ spændte og jeg har ikke kunnet slippe af med en grim spændingshovedpine på grund af det. Eva er ikke typen, der kun kører efter bogen, hvis hun finder noget der skal arbejdes ekstra på, så gør hun det. Det synes jeg personligt var helt vidunderligt, for jeg er da endt med at slippe for spændingshovedpinen. 🙂

ALT behandling, Eva Borrit, ansigtsbehandling, rynker

Så behageligt og afspændende for kæbemusklerne.

Hvem er A.L.T. ansigtsbehandlingen til?

Det er ikke en ansigtsbehandling, som egner sig til dig som ønsker en dybderens eller har større udfordringer med huden. Med A.L.T. får du en naturlig anti-age behandling, med en mere afslappet, glattere hudoverflade, som giver et mere blødt ansigtsudtryk. Så ønsker du at reducere små linjer og rynker, stramme op og få et løft, så er denne behandling fantastisk. Det er en naturlig måde at hjælpe huden tilbage igen, slippe af med spændinger, der trækker ansigtet nedad og få en forbedret blodcirkulation i ansigtet.

Lyserød, lørdag, støt brysterne, BCA, Kræftens Bekæmpelse
Anmeldelse, Hudpleje

Lyserød lørdag

Lørdag d.6. oktober er lyserød lørdag og hvis du endnu ikke ved hvad det er, så har jeg fået til opgave at sprede det gode budskab. 🙂

Støt brysterne

Lyserød lørdag er dagen, hvor der er alle mulige aktiviteter i butikker, online eller i tv-programmer bliver samlet ind til brystkræftsagen. For mit vedkommende blev jeg spurgt af Estée Lauder, om jeg vil være en af deres frivillige ambassadører og gøre opmærksom på dagen og sagen. Og selvfølgelig vil jeg det! 🙂

Lyserød, lørdag, støt brysterne, BCA, Kræftens Bekæmpelse

Her står jeg sammen med dygtige Sara Rostrup, som også har en beautyblog. Til dette event fik vi præsenteret nogle af Estée Lauders Breast Cancer Campaign produkter.

Estée Lauder ejer flere kosmetikbrands, blandt andet også Clinique og Origins. De tre mærker har hver nogle udvalgte produkter til Støt Brysterne kampagnen og jeg vil vise dig tre af dem her. Du kan kende dem på den lyserød sløjfe eller at produkter har noget lyserødt på sig. Kampagnen kører hele oktober og produkterne kan kun købes online.

Lyserød, lørdag, støt brysterne, BCA, Kræftens Bekæmpelse

De hårde tal

  • Hver 9.danske kvinde rammes af brystkræft
  • Hver dag får 13 kvinder stillet diagnosen (cirka 4.700 om året)
  • Hvert år dør ca.7 mænd og 1135 kvinder i Danmark

Når du køber et produkt med lyserød sløjfe

Det jeg synes er imponerende med netop disse produkter er, at det er 100% af salget, der bliver doneret til Støt Brysterne i Danmark. Det er altså ret vildt og ikke mange, der donerer 100%. Så det er en win win, du får et lækkert produkt og støtter samtidig et godt og virkelig vigtigt formål.

Det første produkt er Dramatically Different Moisturizing Lotion+Jumbo med fin nøglering med lyserøde vedhæng. Den gule creme er en populær klassiker i Cliniques 3-trins system. En fugtgivende lotion, som styrker og beskytter huden. Den koster 465 kr og det er hele beløbet, der bliver doneret.

Lyserød, lørdag, støt brysterne, BCA, Kræftens Bekæmpelse

Så er der et lækkert lille sæt eller den perfekte værtindegave fra Origins. Den lyserøde æske indeholder Plantscription Anti-aging Hand Cream og Peace of Mind On-The-Spot Relief, som er afstressende dråber til nakke, tindinger og øreflipper. 145 kr.

Lyserød, lørdag, støt brysterne, BCA, Kræftens Bekæmpelse

Og endelig er der en af mine egne storfavoritter Advanced Night Repair, som er Estée Lauders ikoniske serum. Serummet giver en blødere og mere strålende hud – don’t get me startet, det her serum kan altså noget helt særligt. (Du kan læse et af mine tidligere indlæg om netop dette serum her.) Men denne gang kommer det i en flot lyserød flakon med en fin lyserød nøglering til. Det koster 85o kr for 50 ml – og igen, HELE beløbet går til Støt brysterne.

Lyserød, lørdag, støt brysterne, BCA, Kræftens Bekæmpelse

Så skal du alligevel ud og spendere lidt på din hudpleje denne måned, så husk på at du kan støtte Støt Brysterne i Danmark. Håber du får en dejlig lyserød lørdag! 🙂

Beauté Pacifique, natcreme, Vitamin A natcreme, Creme paradoxe, anti-age
Hudpleje, Reklame, Test

Ny natcreme med Vitamin A til sart hud

Der er kommet to nye medlemmer til Beauté Pacifiques Paradoxe familie, nemlig en øjencreme og en natcreme. Jeg har også tidligere flittigt brugt både serum, dagcreme og kropsolien og er kæmpe fan af serien. Og i dag vil jeg gerne fortælle lidt mere om den lækre natcreme Crème Paradoxe Night Creme.

Beauté Pacifique, natcreme, nyhed, Creme paradoxe, anti-age

Jeg hører selv til den lidt sarte hudtype med tendens til rosacea på kinderne, samt små karsprængninger på kinder og næse. Og så er der jo de der små linjer og rynker, som jeg gerne vil prøve at holde på afstand så længe som muligt. 🙂 Derfor var jeg ekstra spændt på at prøve denne nye natcreme Crème Paradoxe Night Creme, som kan lidt af hvert. 559 kr. 

Det kan natcremen

Den fugter, plejer, reparerer, genopbygger og strammer huden op. Så enkelt kan det siges – men der er også nogle ekstra bonuser. For selvom den indeholder Vitamin A, som kan være lidt skrapt for nogle, så er denne creme også beregnet til den sarte hudtype. Har du synlige kar, skulle den virke sammentrækkende på dem og mindske synligheden af dem. Det sidste var jeg virkelig på spændt på!

Det er der i

For det første to typer Vitamin A, der sørger for at stramme huden op og gøre den glattere. Derudover er der et antioxidant-ekstrakt fra chilenske druer. Dette ekstrakt er temmelig potent og er med til at forebygge og holde rynkerne væk i længere tid. Tredje signatur-ingrediesn hos Beauté Pacifique er squalane, som huden allerede indeholder naturligt og er en superfugter. Sidst men ikke mindst indeholder den beroligende lakridsrodsekstrakt, der mindsker irritation og  og hjælper dig med sart hud. Der er selvfølgelig alle mulige andre ingredienser ri, men dette er blot for at nævne de vigtigste nøgleingredienser.

Beauté Pacifique, natcreme, Vitamin A natcreme, Creme paradoxe, anti-age

Min oplevelse

Vitamin A kan for nogle være en smule skrap, men denne creme kan altså også tåles af den sarte hudtype. Jeg har selv brugt cremen hver eneste aften uden rødme eller irritationer. Min hud har været super blød, fælles fuldstændig gennemfugtet og jeg er vågnet med en pæn, sundt udseende hud. Det er specielt næste morgen, at jeg synes jeg kan se hvor godt min hud har det. Konsistensen er nem at smøre ud (nemmere end Super 3 Booster, hvis du kender den) og trænger lynhurtigt ned i huden.

Beauté Pacifique, natcreme, Vitamin A natcreme, Creme paradoxe, anti-age

Karsprængningerne

Der er også et miks af sammentrækkende ingredienser i, som kaldes Refirming. Her har jeg virkelig følt at jeg kunne se en forskel, min karsprængninger synes mindre tydelige. De er selvfølgelig ikke væk, men bestemt mindre synlige. I det hele taget er min hud mindre ujævn og mere frisk og ensartet at se på. Jeg ved ikke, om den del kun skyldes Refirming, men et eller andet virker i hvert fald. Jeg er SÅ glad og kan kun varmt anbefale alle at prøve denne fantastiske natcreme.

Hvis du har lyst til at læse min anmeldelse af Paradoxe kropolien, så kan du klikke her. 

Oslo Skin Lab, The Solution, kollagen, kollagenpulver, hudpleje, kosttilskud
Hudpleje, Reklame, Sundhed/kosttilskud

Virker kollagenpulver på huden?

For fire uger siden gik jeg i gang med en ret så spændende test af kollagenpulveret The Solution fra Oslo Skin Lab. Det er et kosttilskud, som plejer huden indefra, så det er lige noget for mig! Jeg er nemlig i forvejen glad for forskønnende kosttilskud og føler, at jeg på den både kan pleje min hud indefra og udefra. Og netop kollagen er det store buzz word i skønhedsbranchen lige nu. Der er allerede nogle hudplejeprodukter, som indeholder kollagen, så det er jo smart hvis jeg også kan gøre noget indefra.

Oslo Skin Lab, The Solution, kollagen, kollagenpulver, hudpleje, kosttilskud

Men hvad er kollagen?

Kollagen er det, som sørger for at vores hud er fast og spændstig. Det bliver dannet naturligt af vores celler i huden, men med alderen falder kollagenproduktionen desværre. Det gør, at huden med alderen begynder at hænge, blive mere slap og rynket. 

Sådan virker det

Forestil dig, at kollagen er springfjedrene i madrassen i din seng. Når fjedrene begynder at blive trætte, slidte eller fjernes, så synker madrassens overflade sammen. På den måde virker kollagen i huden. Så har du mindre kollagen i huden, så vil huden med tiden synke sammen og danne rynker.  Det samme gælder faktisk også appelsinhud, som The Solution skulle have god effekt på at forebygge og mindske. 

Oslo Skin Lab, The Solution, kollagen, kollagenpulver, hudpleje, kosttilskud

En pakke indeholder 28 små poser med dagsdoser af kollagenpulveret.

Nemt og uden smag

Jeg er selv lidt sart med hvordan kosttilskud smager, i hvert fald hvis det ikke kommer i pilleform. The Solution kommer i en meget finkornet pulverform og smager af absolut ingenting, det er for mig et kæmpe plus. Pulveret kan blandes i hvilken som helt form for væske, det vil sige både kolde og varme drikke. Personligt hælder jeg den selv i min juice, kaffe eller te hver morgen for at huske at tage det. 

Oslo Skin Lab, The Solution, kollagen, kollagenpulver, hudpleje, kosttilskud

Kollagenpulveret kommer i små poser, så det er allerede doseret. Nemmere kan det vidst ikke blive.

De første fire uger

Som sagt har jeg kun været i gang i fire uger og skal teste fire uger mere. Men før jeg gik i gang tog jeg en tur til Emelie Ekstrand Skincare i Helsingborg for at lade min hud scanne med en særlig hudscanner.  Scanneren hedder Visia og kan måle og analysere dybden af rynkerne og hudens struktur, men også fortælle hudens alder.

Oslo Skin Lab, The Solution, kollagen, kollagenpulver, hudpleje, kosttilskud

Visia er temmelig afslørende og kan vise alt fra overfladiske fine linjer til dybe rynker, pigmentpletter, porestørrelse, karsprængninger osv.

Afslørende scanning

Jeg var faktisk lidt nervøs, da jeg i mine unge dage har dyrket meget sol og måske heller ikke altid får lige meget søvn. Men ifølge maskinen er min hud på nuværende tidspunkt 46 år, hvilket er et år yngre end jeg er. Pyha, det blev jeg lidt lettet over! 🙂

Oslo Skin Lab, The Solution, kollagen, kollagenpulver, hudpleje, kosttilskud

Her vises linjerne omkring mine øjne.

Men kollagenpulveret The Solution skulle kunne forbedre min hud endnu mere og jeg er superspændt på den opfølgende scanning. Den kommer jeg til at få om cirka fire uger fra nu. 

Jeg og klinikken i Helsingborg har gemt alle billeder til sammenligning senere. Kan jeg mærke eller se noget allerede? Indtil videre har det været lidt svært at vurdere, om der er sket noget. Men jeg føler måske lidt, at min hud har haft det bedre de sidste uger og at den ser frisk og sund ud. Men om linjerne er blevet mindskede, kan jeg ikke vurdere endnu. Jeg vender tilbage omkring resultatet med scanningen senere.  Oslo Skin Lab, The Solution, kollagen, kollagenpulver, hudpleje, kosttilskud

Har du selv lyst til at prøve The Solution?

Du kan som følger hos mig få The Solution – Anti-Wrinkle Collagen med hele 40% rabat! Ved at bruge linket her får du automatisk rabat på 40% på første bestilling på medlemskab til en pris på kun 299 DKK og herefter 349 DKK pr. måned.

På medlemskab får du endda også leveret The Solution med gratis porto til din postkasse hver måned, og der er absolut ingen binding eller opsigelsesperiode – nemmere bliver det faktisk ikke.

Bruger du ikke linket kan du også selv gå ind på hjemmesiden og blot bruge rabatkoden SILKE. 

Dermalogica, event, Magasin, skønhedsevent, hudpleje, Jane Iredale
Hudpleje, Makeup, Reklame

Dermalogica event: Sådan får din hud den ultimative glød!

På torsdag, d. 27.september afholder jeg i samarbejde med Dermalogica et lille skønhedsevent i Magasin på Kongens Nytorv. Det foregår i Kong Hans Salen (samme etage som skønhedsafdelingen) fra kl.16.00 – 17.00. Her kan du blive opdateret på efterårets nyheder inden for resultatorienteret hudpleje og vegansk mineralmakeup.

Hvad kommer der til at ske?

Her vil du kunne møde Demalogicas dygtige hudguru Maibritt Guldberg, som ved alt om hudpleje og produkterne fra Dermalogica. Hun laver mini fitness ansigtsbehandlinger og kan fortælle dig alt fra hvilke udfordringer din hud har og hvad præcist du skal bruge, så det virker.

Dermalogica, event, Magasin, skønhedsevent, hudpleje, Jane Iredale

Foto: Dermalogica

Derudover kommer makeupartist Henrik Torp og og mig selv til denne hyggelig og inspirerende eftermiddag i Magasin. Henrik Torp viser det smukke, nye efterårslook fra Jane Iredale, som du også har mulighed for at prøve.

Dermalogica, event, Magasin, skønhedsevent, hudpleje, Jane Iredale

Foto: Jane Iredale

Ren forkælelse

Udover at få tips og tricks til at få din hud til at gløde med Dermalogica, så vil du blive forkælet med lidt godt til ganen, samt en eksklusiv goodiebag og attraktive tilbud.

Så tag din veninde, mor eller søster under armen og kom og vær med til en lærerig eftermiddag. Du kan tilmelde dig til det fine event her. Håber du har lyst til at komme og møde os.

Vi glæder os til at se dig! 🙂

Patchology, ansigtsmaske, 5 minutter maske, hurtig hudpleje, øjenmaske
Hudpleje, Silkes favoritter, Test

5 minutter masker, som rent faktisk virker

I udlandet er kultmærke Patchology allerede et kæmpe hit og nu har vi endelig fået det til Danmark. Og nu har jeg selv været i gang med en del af deres masker er helt helt blown away. Disse 5 minutter masker virker, så det kan både ses og mærkes. Og så er dem til ansigtet også ret budgetvenlige, hvis man gerne lige vil prøve en enkelt maske.

Min top 3

Det er supernemt og hurtigt at bruge maskerne og du behøver ikke bruge lang tid på det. Alle masker skal nemlig kun sidde på i fem minutter. Jeg elsker det koncept, men var selvfølgelig spændt om det så også virkede. Jeg har prøvet en del af dem og har hermed udvalgt min top 3 af disse 5 minutter masker.

Patchology, ansigtsmaske, 5 minutter maske, hurtig hudpleje, øjenmaske

Put de små linjer omkring øjnene i seng

Jeg elsker virkelig, at det er så nemt med disse masker. Denne Restoring Night Eye Gels indeholder retinol (Vitamin A) og peptider, som arbejder på rynkerne. Og så indeholder den også beroligende arnica-ekstrakt. Disse små patches til øjnene skal bruges om aftenen og ligge omkring øjnene i fem minutter. Jeg plejer at lægge dem på, mens jeg ligger og netflixer i sengen, det kan ikke blive nemmere.  Serummet fra øjensmasken må gerne blive på og jeg masserer det lidt inde efterfølgende. Øjenomgivelserne ser fine og udhvilede ud næste morgen og de små tørhedslinjer er vitterligt pist væk. 30 styk, 330 kr.

Patchology, ansigtsmaske, 5 minutter maske, hurtig hudpleje, øjenmaske

Mild, men effektiv peeling

Den første 5 minutter maske er Milk Peel 5 Minute Flashmasque, som en blidt eksfolierende enzymmaske. Den indeholder frugtenzymer fra papaya, ananas og grapefrugt, samt kokosnød- og soyamælk. Den dufter ikke af noget, prikker ikke i huden, når den sidder på og er velegnet til sensitiv hud.

Patchology, ansigtsmaske, 5 minutter maske, hurtig hudpleje, øjenmaske

Jeg har brugt den efter badet, da det overskydende serum ikke skal skylles af. Til gengæld har jeg givet den et par minutter til at suge helt ned i huden og så er det bare på den den sædvanlige creme. Jeg har modsat de fleste andre masker bruge denne her om morgenen, fordi den giver en vildt frisk og klar hud. Og så er den perfekt under makeuppen, fordi den får huden til at se glat, ensartet og fin ud. Jeg er HELT vild med den, fordi jeg simplethen kan se effekten fra masken. Jeg har faktisk lige brugt den her til morgen, da jeg skal til bryllup i dag. 🙂  50 kr.

Glød, glød og mere glød

Jeg kan vidst ikke løbe fra, at jeg elsker en hud med glød. For jo ældre jeg bliver jo mere ungdommelighed og friskhed kan jeg tilføre med glød. Og her får jeg det virkelig på de lovede 5 minutter!  Illuminate 5 Minute Flashmasque indeholder ekstrakt fra grapefrugt og lakrids, som begge giver en klar og strålende hud. Min næste test er at prøve denne maske efter Milk Peel 5 Minute Flashmasque, for at se om den måske kan give endnu mere glød. Man bliver jo lidt bidt af det, når man kan se at det virker. 50 kr.

Patchology, ansigtsmaske, 5 minutter maske, hurtig hudpleje, øjenmaske

Jeg er virkelig, virkelig vild med maskerne fra Patchology og kan kun varmt anbefale selv at prøve dem. 🙂 De fås hos Sephora I København og også online. Jeg har linket til de tre produkter i de lyserøde links.

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme
Anmeldelse, Hudpleje, Reklame

Den bedste pleje til moden hud

Forleden skrev jeg om kultserummet og multiproduktet fra Skinceuticals, som var to ud af fire af mine favoritter fra mærket. Men du skal selvfølgelig ikke snydes for de to andre produkter, som jeg også er meget glad for. Det er en uundværlig ansigtscreme og øjencreme, begge beregnet til moden hud. 

Livets små medaljer

Med alderen er min 47-årige hud lige så stille blevet mere tør og tynd, mens overfladen på kinderne til tider kan se en smule “kreppet” ud. Det sidste kommer specielt, når min hud ikke får pumpet nok fugt i sig, så linjerne bliver tydligere med det samme. Men selvfølgelig spiller kollagenniveauet i huden også en vigtig rolle i hudens fasthed.  Jeg vil lige understrege, at jeg ikke er rynkeforskrækket. Faktisk synes jeg, at rynkerne er tegn på livets små medaljer – men derfor vil jeg selvfølgelig gerne have en velplejet, glat og fin hud så længe som muligt. 

For hudens skyld

Heldigvis findes der cremer som A.G.E. Interrupter og A.G.E. Eye Complex, som jeg sammen med nogle andre produkter fra Skinceuticals har testet før sommerferien. I første omgang fik jeg anbefalet produkterne, da jeg skulle have nogle æstetiske behandlinger hos klinik N’age. Her fik jeg både et løft til brynene med Botox og gjort kinderne glattere med Skinbooster-behandlingen. (Se mine før- og efterbilleder her). Og her er produkterne fra Skinceuticals særlig velegnet til efterbehandling af moden hud, så resultatet af behandlingen optimeres.

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme

Både ansigtscreme og øjencreme indeholder blandt andet blåbærkekstrakt og proxylane, som er et sukkerprotein, som binder proteiner i huden. Det gør, at huden med tiden bliver stærkere og mere fast. 

Min oplevelse

Nu er jeg hudplejenørd, så jeg er meget opmærksom på alle de små tørhedslinjer, rynker og forandringer, som sker i huden løbende. Allerede efter et par dage synes jeg, at jeg kunne mærke og se forskel på min hud. Min hud føles helt sindsygt blød, smidig og fugtet, og så fremstår den sund, strålende og med mere fasthed og fylde. Jeg har brugt A.G.E. Interrupter alene og sammen med serum og jeg er helt solgt over den silkeagtige blødhed den har. Det er en helt særlig tekstur, som er cremet og rig og så smelter den bare ned i huden uden at føles fedtet.

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme

Jeg synes også, at min hudtone ser mere ensartet og jævn ud, ingen små rosacea-lignende pletter, bare en pæn, jævn og tilfreds hud. Jeg kan også med det samme fornemme, at huden nærmest bliver pumpet op med fugt. Indrømmet, det er ikke en helt budgetvenlig creme, men den er meget drøj og lidt rækker langt. 1.480 kr. 

Den særlige øjencreme

Øjencremen A.G.E. Eye Copmplex giver faktisk lidt den samme oplevelse mht. teksturen. Den har også en blur-effekt, som kan hjælpe med at viske de små linjer og mørke rande optisk lidt ud, så der er en omgående effekt. Noget andet jeg elsker ved denne øjencreme er, at den kan bruges HELT op til øjet uden at man ender med hævede Bart Simpson øjne næste morgen. Dét sætter jeg virkelig stor pris på! Hemmeligheden bag det er, at mange øjencremer jo skal pumpe huden omkring øjnene op. Denne mindsker hævelser i stedte for, samt plejer, nærer, og reducerer de fine linje. 860 kr. 

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme

Har du lyst til at læse mere om cremerne eller forkæle dig selv med lidt hudpleje, så kan du hos klinik N’age lige nu få 10% rabat på netop mine fire favoritter fra Skinceuticals.

Forever, favoritter, aloe vera, hudpleje, serum, dagcreme, kosttilskud, fiskeolie, øjencreme, Infinite
Hudpleje, Reklame, Silkes favoritter, Sundhed/kosttilskud

Fem favoritter til hudplejen

Da min hud godt kan være lidt sensitiv og tør, går jeg altid efter milde, men alligevel effektive produkter til min hudpleje. Hen over sommeren har jeg fået testet nogle produkter fra Forever, som er dygtige og kendte for at tilsætte aloe vera i mange af deres produkter.  Jeg har også tidligere skrevet om et par favoritter, som jeg har været rigtig glad for at bruge. (Hvis du vil vide hvilke det er, kan du klikke her og her. )  Men nu vil jeg gerne vise mine absolutte favoritter fra Forever, som består af hudpleje indefra og udenpå i høj kvalitet.

1. Den blide rens

Jeg ved godt, at du har hørt det tusind gange før, men det gør en kæmpe forskel at holde fast i en god renserutine. Det gør det også meget nemmere for huden at optage serum og creme bagefter. Huden skal også renses, selvom du ikke har makeup på, så du får fjernet dagens skidt og snavs fra luften. 

Forever, favoritter, aloe vera, hudpleje, serum, dagcreme, kosttilskud, fiskeolie, øjencreme, Infinite

Personligt undgår jeg sæbeprodukter til min tørre hud og foretrækker blide renseprodukter og der er denne rensecreme Infinite Hydrating Cleanser fra Forever helt vidunderlig. Den indeholder den fugtbevarende aloe vera, men også Vitamin E, solsikkeolie og mildeoverfladeaktive stoffer fra kokosnød og æbleamino. Rensecremen renser meget blidt, men fjerner effektivt snavs og makeup og uden at min hud bliver irriteret.

Forever, favoritter, aloe vera, hudpleje, serum, dagcreme, kosttilskud, fiskeolie, øjencreme, Infinite

Og en ekstra bonus er det smarte kliklåg, som har en lille åbning, så det er nemt at dosere mængden uden at skulle dreje hele låget af og på. En af mine favoritter blandt mange renseprodukter. 223 kr.

Tip! Prøv at massere rensecremen ind på tør hud først, tilfør nogle dråber vand efterfølgende masser igen før du vasker det hele af med en opvredet, varm bomuldsklud. Huden bliver så fin, klar og frisk at se på. 

2. Derfor sværger jeg til serum

Med alderen er det blevet en nødvendighed for mig at bruge et serum, for det tilfører huden noget ekstra. Serum indeholder nemlig mere koncentrerede mængder af de gode ingredienser, som huden har brug for. Jeg bruger serum hver dag og i perioder også til særlige udfordringer, som fugtmangel, mere opstramning eller pigmentforandringer. Men jeg vil altid gerne pumpe min hud op med masser af fugt, derfor er jeg er vild med Infinite Firming Serum. Det er opstrammende og giver et kæmpe fugtboost grundet dens høje indhold af aloe vera.

Forever, favoritter, aloe vera, hudpleje, serum, dagcreme, kosttilskud, fiskeolie, øjencreme, Infinite

Konsistensen er helt tynd og smelter med det samme ned i huden og så er jeg vild med, at den ikke indeholder parfume. 442 kr.

3. Fugt til de små linjer

Det første sted jeg kan se på min hud, når jeg ikke har fået nok søvn eller fugt er rundt om øjnene. De små fine linjer bliver med det samme lidt tydeligere og de mørke rande gør heller ikke noget godt. Forever har lanceret en helt fantastisk, parfumefri øjencreme, som hedder Awakening Eye Cream.

Forever, favoritter, aloe vera, hudpleje, serum, dagcreme, kosttilskud, fiskeolie, øjencreme, Infinite

Igen er hovedingrediensen superfugteren aloe vera, derudover indeholder den nærende jojoba, som gør øjencremen superblød og få dråber rækker rigtig langt. Det er ikke alle øjencremer, hvor jeg har den samme behagelige fugtfølelse som med denne øjencreme, så denne kommer til at blive fast inventar i skønhedsskabet. 155 kr.

4. Beskyttende dagcreme

Denne dagcreme har jeg brugt en del i sommerferien af flere årsager. Jeg har faktisk også fortalt lidt om den i mine stories på instagram, men denne dagcreme Protecting Day Lotion fortjener virkelig noget mere ros. Selvom den indeholder solsikkeolie, strandkålolie og kinesisk tungolie, så har den været perfekt i sommervarmen. Konsistensen er lidt lettere end jeg normalt bruger, men stadigvæk nærende og  perfekt sammen med serum. Selvfølgelig indeholder den også aloe vera, men i form af et beskyttende ekstrakt fra aloe vera planten, der kaldes callus-ekstrakt. Den har også en indbygget spf 20, så jeg ikke skal bekymre mig om at bruge andet end denne dagcreme. Det er fysiske solfiltre, som titandioxid og zinkoxid, der hjælper med at beskytte huden mod de farlige UV-stråler. 308 kr. 

Forever, favoritter, aloe vera, hudpleje, serum, dagcreme, kosttilskud, fiskeolie, øjencreme, Infinite

Jeg elsker pumpefunktionen på denne tube, smart og hygiejnisk.

5. Hudleje indefra

Min femte favorit er faktisk ikke noget, man kan smøre på huden, men er skønhedspleje indefra. Jeg har før skrevet om, at jeg sværger til kosttilskud og tager det hver eneste morgen sammen med min morgenmad. Jeg skifter lidt imellem de forskellige kosttilskud og efter sæson – og vinterhalvåret er der, hvor jeg oftest vælger en fiskeolie til.

Forever, favoritter, aloe vera, hudpleje, serum, dagcreme, kosttilskud, fiskeolie, øjencreme, Infinite

Lige nu er det denne Arctic Sea fiskeolie jeg tager. Udover sushi og en makrelmad i ny og næ, får jeg nemlig ikke så meget fisk som jeg bør. Og uden at jeg skal gøre mig til kosttilskudsekspert, så er det almindelig kendt, at fiskeolie er godt for mange ting. Disse kapsler indeholder f.eks. de vigtige omega 3 fedtsyrer, som er gode at spise lidt ekstra af, da der ofte er mere omega 6 i mad end omega 3. Men begge dele er vigtige at spise. Personligt har jeg haft glæde af at spise fiskeolie om vinteren, når min hud har haft brug for lidt ekstra “smørelse” indefra. Det tager noget tid og tålmodighed, men hvis jeg flittig har indtaget fiskeolie, kan jeg bestemt mærke forskel på min hud.

Sådan indtager du fiskeolien

Forever anbefaler med deres fiskeolie, at man tager 3-4 kapsler dagligt. Hvis du synes det er meget på én gang, kan du jo fordele dem over 2 x 2 kapsler dagligt, men jeg napper dem selv samlet om morgenen, fordi jeg ellers godt kan glemme det. 120 kapser, 284 kr.

Har du lyst til at læse mere om eller købe produkterne fra Forever, så kan du klikke her. 

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV
Anmeldelse, Hudpleje, Reklame, Silkes favoritter

Kultserummet og multiproduktet fra Skinceuticals

Før sommerferien havde jeg, i forbindelse med mine skønhedsevents hos klinik N’age, fået lov til at teste nogle hudplejeprodukter fra Skinceuticals. Det var en meget spændende og lidt anderledes oplevelse, da produkterne er det som hedder cosmoceuticals, som er en blanding af ordene cosmetics og pharmaceutical. 

Og hvad betyder cosmoceuticals så? Det betyder, at produkterne ligger et sted mellem almindelig kosmetik og medicin, men uden at være godkendt som medicinsk. Til gengæld har produkterne et højere indhold af koncentrerede ingredienser end de mere gængse hudplejemærker, du finder i butikkerne. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale, at købe Skinceuticals hos en skønhedsklinik, da det er meget potente produkter, der måske kræver lidt guidning inden du kaster sig ud i det.

Hvis du elsker smukke, feminine, pyntede produkter med dejlige dufte, er det måske ikke Skinceuticals der står først i køen – men nu skal man jo ikke dømme på det ydre. 🙂 Eller jo, for produkterne ser faktisk meget effektive og apoteksagtige ud. Derimod er indholdet så potent og effektivt, at jeg godt kan leve med udseendet. Her er to af produkterne, som jeg er særligt glad for.  

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Kultproduktet

Det første produkt er Skinceuticals absolutte kultprodukt Serum C E Ferulic, som er baseret på  koncentreret, ren Vitamin C og E samt de såkaldte ferulic-syrer. Og netop kombinationen af disse tre ingredienser er mere effektiv end Vitamin C alene, da de tre stabiliserer hinanden. Du får dermed en meget høj og ren koncentration på hele 15% af Vitamin C, som er med til at gøre serummet til en ren antioxidantbombe.

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Forebygger skaderne

Flere af mine kollegaer i branchen, som arbejder som skønhedsredaktører eller kosmetologer, sværger til dette serum. Og efter jeg selv har prøvet det, er jeg også med i heppekoret. Det dufter af rene, aktive ingredienser, som har sådan en lidt metallisk duft når det kommer på huden, men jeg syntes på en eller anden måde, at det dufter effektivt. 😀

Sådan virker serummet

Serummet er super godt til at forebygge skader i huden, som stress, rygning, sol og forurening – med andre ord de frie radikaler. Det betyder, at f.eks. de solstråler som måtte slippe igennem solcremen, er antioxidanterne i serummet med til at neutralisere, og det giver en mega god beskyttelse til dagligt. 

Af de mere synlige ting jeg kunne se på min hud, er det en mere klar hudtone, mere glød og udstråling og at min hud i det hele taget synes mere ensartet og glat. Og det giver mening, for serummet stimulerer også kollagenproduktionen i huden.

Jeg bruger cirka 4-5 dråber både morgen og aften, lader den trænge ind et øjeblik og så kommer jeg min normale creme ovenpå. Og det smarte er, at når først den er trængt ned i huden, kan den hverken vaskes eller gnubbes af igen. Det er ikke verdens billigste serum, men hver en dråbe værd, meget drøj i brug og holder ca. 4 -6 måneder. 1.280 kr. 

Beskyttelse og fugt

Det andet produkt er Mineral Radiance UV Defense spf 50, som fungerer som et lille multifunktionelt produkt, der fugter, beskytter og udjævner huden diskret. Den har en meget let farve og også indbygget 100 % mineralske solfiltre, dog uden at huden bliver hvid.

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Mineral Radiance UV Defense Lotion er meget let og flydende i konsistens.

Den ultralette lotion fedter ikke og kan ikke mærkes på huden bagefter. Den kan bruges direkte ovenpå serummet, men jeg har selv brug for lidt ekstra fugt, så jeg bruger en creme først. 

Da den indeholder en smule farve, skal man lige huske at ryste flasken inden brug. Farven er let og tilpasser sig hudtonen, så den får en fin, frisk og naturlig glow. Det er også en super makeupbase og beskytter samtidig huden med det mikrofine, fysiske filter mod UV-strålerne.

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Når den er fordelt, får huden en virkelig fin, naturlig og transparent glød, som du måske kan fornemme her på min håndryg.

En sidste vigtig ting, som jeg elsker ved Mineral Radiance UV Defense spf 50 er, at den har været rigtig, rigtig god til at berolige min sensitive hud. Jeg har tendens til rosacea på kinderne og varme og sol kan være med til at trigge det hos mig. Og når jeg husker at bruge denne lotion, så har min hud det godt fordi den får en meget effektiv beskyttelse fra UV-strålerne. 325 kr. 

Iøvrigt så kan du købe mine fire favoritprodukter fra Skinceuticals med 10% rabat hos klinik N’age her. 

Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, Lovechild 1979, modeuge, vind, makeup, mint
Guide, Hudpleje, Konkurrence, Makeup

Vind et fuldt Ellis Faas makeup-look fra modeugen

I sidste uge var der modeuge og her stod en af landets allerdygtigste makeupartister, Sidsel Marie Bøg, for nogle af makeuplooksene. Hun var blandt andet in charge for Lovechild 1979‘s lækre makeup, som var en smuk glowy lidt 70’er agtig makeup med en let mintgrøn og shimmer på øjnene, lange øjenvipper, en sund strålende hud og en blid koral på læber og kinder. Jeg elsker det!!!
Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, modeuge, vind, makeup, mint

Sidsel Marie i fuld sving på mig. 🙂

Jeg spurgte Sidsel om hun var frisk på at lægge makeuppen på mig – præcis som hun lagde den på modellerne under modeugen. Og ja, man kan sagtens slippe afsted med den som 47-årig og på en almindelig hverdag! Eller dét synes jeg i hvert fald man kan. 😀
Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, modeuge, vind, makeup, mint
Normalt ville jeg slet ikke selv kaste mig ud i grøn øjenskygge, men jeg er HELT vild med den blide nuance, som Sidsel har lagt på øjnene. Midt på øjenlåget har hun duppet lidt highlighter, som er den som får hele makeuppen til at skinne smukt. Vipperne blev vildt lange og fine med mascaraen fra Ellis Faas, så den kan også godt anbefales.
Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, modeuge, vind, makeup, mint
Huden blev godt fugtmættet til at starte med. Så blev der dækket med concealer under øjnene og ved næsen og derefter foundation på resten. Denne foundation er let til medium dækkende og laver en super flot og naturlig hud. (Den foundation der er med i konkurrencen får du i deres mest solgte/almindelige farve.)
Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, modeuge, vind, makeup, mint
På kindben, hage, pande og næse fik jeg lidt af bronzerne og på toppen af æblekinden den smukke koral farve.
Alle Ellis Faas produkter kommer i den meget praktiske og super hygiejniske penselform (som ikke fylder ret meget på badeværelset), som kan lægge direkte på øje/hud/læber med, men jeg vil anbefale at trykke lidt ud på håndryggen og tage farverne derfra istedet for. Det er lidt nemmere at styre! 🙂
Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, modeuge, vind, makeup, mint

Her ser du den mintgrønne farve, som er meget blid og nem at have med at gøre.

Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, modeuge, vind, makeup, mint

Her er de produkter du kan vinde. Jeg har ikke taget dem ud af æskerne, da de jo ligner hinanden allesammen.

Hvis man ikke selv er så heldig at vinde produkterne, men gerne vil shoppe lidt af det, så kommer farverne her:

Øjenskygge i mintgrøn: Creamy Eyes, farve E117. Bronzer: Glow Up, farve S503. Foundation: Skin Veil, farve S103L. Læber: Glazed Lips, farve L309. Concealer: farve S202. Highlighter: Light, E301 og E306. Blush: S302.

Ellis Faas, konkurrence, Lovechild, modeuge, vind, makeup, mint
Dette look ville jeg elske at lægge på mig selv igen, den er let, fint og sommerligt på én gang.
I øvrigt vil jeg også anbefale dig at tage et kig på Sidsels webshop untoldsecretz.dk, for hun har nogle virkelig seje og lidt anderledes mærker. Og som professionel makeupartist ved jeg, at hun ikke tager hvad som helst ind i sin shop. 🙂 Der kan du også læse mere om de enkelte produkter du kan vinde her på bloggen.
Sidsel Marie Bøg har i øvrigt tidligere givet en masse gode, brugbare makeup- og hudpleje tips her på bloggen og hvis du har lyst, så kan du læse dem igen her. 
Vind det fulde makeuplook fra Ellis Faas
Du kan ikke vinde Sidsel, men du kan til gengæld vinde det FULDE makeuplook med alle tilhørende produkter fra Ellis Faas. Det er alle dem, du ser på billedet længere oppe.  Den samlede værdi er 2.020 kr, det er totalt luksus.
For at deltage i konkurrencen skal du følge mig (enten her eller på instagram) og skriv en lille hilsen til mig.  Nævn meget gerne en eller flere veninder, som du også synes skal deltage i konkurrencen. Jeg læser hver og én og vil glæde mig til at trække vinderen på søndag, d. 19.august efter kl.20.00. Vinderen offentliggøres på Fb og instagram. Held & lykke!
Beauté Pacifique, Corpus Paradoxe, kropsolie, olie, sommerglød
Anmeldelse, Hudpleje, Krop, Reklame

Udglattende kropsolie jeg ikke vil undvære

Det er ikke for at være hellig, men jeg smører min krop ind HVER eneste dag efter badet. Faktisk kan jeg ikke få tøj på før det er gjort, for det ville føles som om jeg havde glemt at tage undertøj på. Følelsen af knastør hud i et par stramme bukser er decideret ubehagelig for mig, så at smøre kroppen ind er lige så fast et ritual som at børste tænder. 

Beauté Pacifique, Corpus Paradoxe, kropsolie, olie, sommerglød

Som regel bruger jeg en bodylotion, men lige nu har huden brug for lidt mere næring – og her kommer denne super lækre kropsolie Corpus Paradoxe fra Beauté Pacifique ind i billedet. 🙂

Det er jo ikke så mærkeligt, for huden har været udsat for sol, vind og saltvand, så den trænger jo i den grad til ekstra fugt og pleje. Er huden tør, har den også sværere ved at holde på den brune kulør, så det er bare med at få smurt den i en fart. 

Beauté Pacifique, Corpus Paradoxe, kropsolie, olie, sommerglød

I år har jeg brugt denne smukke kropsolie Corpus Paradoxe Body Oil fra vores egen danske Beauté Pacifique. Kropsolien er ikke ny, MEN den fortjener i den grad en anbefaling.

Hvad gør olien?

Corpus Paradoxe Body Oil er en kropsolie med anti-age effekt – og hvorfor ikke også bruge sådan et produkt til kroppen, når man bruger anti-age produkter til ansigtet? Kropsolien er baseret på to biologiske, aktive ingredienser, som hedder Resveratrol og Procyanidin. Begge udvindes af chilenske vindruer og hjælper cellerne i huden med at holde sig unge og sinker samtidig ældning i huden. Olien hjælper også med at ujævne små farveforskelle i huden, så huden ser mere ensartet, bliver dejlig blød og elastisk. 

Beauté Pacifique, Corpus Paradoxe, kropsolie, olie, sommerglød

Sådan bruger jeg olien

Måske tænker du: “Olie i denne varme? Nej tak!” Men der er et godt trick til, hvordan du ikke bliver fedtet, men stadigvæk får givet din hud god næring. Jeg bryder mig bestemt ikke selv om en fedtet følelse, så jeg plejer at bruge olien så snart jeg træder ud af badet og før jeg har tørret mig. Jeg fejer det meste af vandet af huden med hænderne, dupper med et håndklæde der hvor det er nødvendigt – og så er det ellers et pump olie på den våde hud. For det første er den nemmere at fordele og den føles ikke lige så fed. Derudover er det bedst at smøre olien på, mens huden stadigvæk er varm, for så er den åben og modtagelig. Du skal ikke bruge særlig meget ad gangen – lidt rækker langt – så prøv dig frem. Men to pump er nok til et helt ben hos mig- og mine ben er lange! 😀 

Beauté Pacifique, Corpus Paradoxe, kropsolie, olie, sommerglød

Tip! Døjer du med ekstrem tør hud, kan du også blande nogle dråber i din bodylotion for at få en mere nærende effekt uden at føle dig fedtet!

Olien dufter også helt vidunderlig, den har en blid og lidt frisk duft, som er meget diskret og ikke varer ved. Så du kan sagtens bruge din favoritparfume uden at det clasher med olien. Jeg har faktisk også brugt olien på mine tørre hæle på fødderne, fået blødgjort ru albuerne og brugt resten i hårspidserne uden problemer. Det er som om olien bare smelter ind i huden og forsvinder i de tørre hårspidser. Alt i alt en fantastisk olie, som dækker behovet for alt hvad min hud mangler nu og så får den en smuk, satinagtig glød og en glattere udseende overflade oven i købet. Hvis du vil have fingrene i den fantastiske kropsolie, så kan du købe den ved at klikke her.

Kora Organics, øko, vegansk, Miranda Kerr, hudpleje
Anmeldelse, Hudpleje

Kora Organics – økologisk hudpleje fyldt med kærlighed

Er du glad for økologisk eller vegansk hudpleje, så er her det fineste, lille hudplejemærke du skal lære at kende – nemlig Kora Organics. Jeg er vild med hele koncepten, som også omhandler en holistisk del i hudpleje, der går ud på, at krop, sjæl og hud skal fyldes med god energi og kærlighed. Og hvem kan ikke bruge en smule af det? 🙂

Kvinden bag er den australske model og skuespillerinde Miranda Kerr, som gerne ville lidt mere end blot at lave (endnu) en økologisk hudplejeserie. For dem er der efterhånden mange af! Men jeg blev HELT solgt, da så denne vildt inspirerende video med hende og om Kora Organics. OMG, den hud hun har altså!

Kora Organics, øko, vegansk, Miranda Kerr, hudpleje

Smukke Miranda Kerr med hendes ansigtsolie. Billedet er lånt fra hendes instagram.

Jeg er virkelig draget af de smukke Kora Organica produkter, som er spækket med naturlige og øko-certificerede ingredienser som jojobaolie, aloe vera, urteekstrakter, æteriske olier, samt Vitamin A, C og E.

Kora Organics, øko, vegansk, Miranda Kerr, hudpleje

Men Miranda fremhæver tre helteingredienser i Kora Organics:

  • ekstrakt fra superfrugten noni (fyldt med de gode antioxidanter).
  • rosa kvarts (fordi de indeholder en beroligende energi, som leder kærlighed og accept).
  • tredje “ingrediens er positiv energi i form af små kærlige ord, der står på hvert eneste produkt. 

Jeg er selv glad for økologi, men det behøver ikke at være i min hudpleje for enhver pris – for mig handler det mere om at produkterne skal virke. Og det synes jeg bestemt de gør – min hud får masser af fugt og næring fra ansigtsolien Noni Glow Face Oil – dog vil jeg sige, at lige i denne varme har jeg ikke brugt den så meget. Men jeg tror når det blive koldere bliver den nærende olie vidunderlig at få på huden. 479 kr.

Kora Organics, øko, vegansk, Miranda Kerr, hudpleje

Også Hydrating Moisturizer med smart pumpefunktion er dejlig fugtende og perfekt lige nu. Cremen er i den medium-lette ende, så med olien til vinter vil jeg tro den er perfekt. 379 kr. 

Kora Organics, øko, vegansk, Miranda Kerr, hudpleje

Jeg har også prøvet den dejlige rensecreme Cream Cleanser, som helt blidt renser huden. Jeg kan bedst lide at vaske den af med en vaskeklud bagefter, men man kan også sagtens bare skylle den af med vand. 215 kr. Endelig er der Balancing Rose Mist, som jo dufter som navnet siger af rose. Så lækker, fugtende og forfriskende at bruge efter rens og jeg er vild med, at den forstøver meget fint, så man ikke ender med våde klatter i ansigtet. 🙂 279 kr. 

Kora Organics, øko, vegansk, Miranda Kerr, hudpleje

Og er du fan af kropsolier, vil du sikkert elske denne som hedder Noni Glow Body Oil. Den kommer i en praktisk punpeflaske –  i en knap så praktisk glasflaske. Men smuk er den! Få dråber rækker langt, olien nærer huden godt og efterlader den med en fin, diskret glans. Og så dufter dejlig på den lidt friske, urtede måde. 419 kr. 

Hele Kora Organics serien består af 17 produkter i alt og de sælges eksklusivt i Magasin.

Silke Grane, N'age, bryn, botox, restylane, Skinbooster,
Anmeldelse, Hudpleje, Reklame

Et løft til brynene med botox

Jeg oplever virkelig tit, at rigtig mange har fordomme om botox og restylane, oftest er det uvidenhed, men selvfølgelig også fordi vi har set så mange skrækeksempler på, hvad botox og restylane kan gør ved ansigter. (Tv-serier som Hollywood Housewifes og Forsidefruerne er da i hvert fald det jeg selv tænker på). Og så er der dem, som synes det er snyd at benytte æstetiske behandlinger som disse og som synes, at man højest bør få en økologisk ansigtsbehandling – og dem har jeg også fået nogle vidunderlige af, så ikke et ondt ord om dem! 🙂

Men hvorfor er det mere snyd end at farve hår, sætte kunstige negle på, blive spraytannet, få bleget tænder osv end at pleje sin hud med lidt mere end en creme?? Jeg har selvfølgelig også selv haft mine tanker inden jeg prøvede disse behandlinger og det er heller ikke noget jeg har prøvet særligt tit, men det skal prøves af. For mit vedkommende handler det om at forbedre min hud og bevare mit eget udtryk, ikke forandre ansigtet med en gummibåd af et par læber eller en stiv betonpande. Nej, det er små forbedringer, så det ser naturligt og fint ud, det jeg synes de er superdygtige til hos skønhedsklinikken N’age.

Silke Grane, N'age, løfbryn, botox, restylane, Skinbooster,

Mig før behandlingerne. Jeg skal i øvrigt skynde mig at sige, at jeg fik foretaget disse behandlinger for et par måneder siden, før vi fik denne super sommer, så jeg er selvfølgelig en del brunere på efterbillederne og der er på ingen måde manipuleret med billederne.

Silke Grane, N'age, bryn, botox, restylane, Skinbooster,

6 uger senere i en friskere (og mere brun) udgave. 😀

Jeg er 47 år og er ikke ked af mine rynker, men jeg er forfængelig og vil gerne se velplejet og frisk ud så længe som muligt. Så det vigtigste for mig med disse behandlinger var, at det skulle se naturligt ud.

Silke Grane, N'age, bryn, botox, restylane, Skinbooster,

En selfie lige inden behandlingerne. Det hvide på kinderne er bedøvelsescreme til Skinbooster-behandlingen.

Disse behandlinger fik jeg

Jeg fik en behandling med botulinum toxin (det man kender som botox) omkring bryn for at løfte dem lidt i den yderste kant, og også lidt i de små rynker på siden af øjnene. Igen er det ikke fordi jeg ønsker at være rynkefri, jeg er trods alt 47 år og skal have nogle rynker, men bare for at minimere dem lidt.

Derudover fik jeg en Skinbooster-behandling i to omgange på kinderne og lidt ved ved hagen, hvor jeg havde nogle dybe spændingsrynker i siderne. Skinbooster er den mindste og mest flydende form for restylane, som sprøjtes ind i huden for at give den et boost. Behandlingen giver både mere glød til huden, så den generelt ser friskere ud og så udglatter den linjerne, som specielt kan ses på billederne nedenfor. Men bemærk også lige, at mine øjenlåg på billedet til venstre er meget tungere og ligger mer egen over øjnene. Det er ret vildt! 🙂

Silke Grane, N'age, bryn, botox, restylane, Skinbooster,

Ved hagen, særligt i siderne, er det nok mest tydeligt at de dybe rynker er blevet blødere og mindre dybe. Jeg er vild med, at jeg stadigvæk har mine egne træk og med det helt igennem naturlige look.

Silke Grane, N'age, bryn, botox, restylane, Skinbooster,

Jeg synes jo faktisk, at jeg ligner mig selv – bare friskere.

Silke Grane, N'age, bryn, botox, restylane, Skinbooster,

Botulinum toxin holder i tre til seksmåneder, mens Skinboosteren holder i et års tid. Men husk nu, at selvom jeg har fået lavet disse behandlinger, så plejer jeg selvfølgelig stadigvæk min hud med gode produkter. For hvad nytter det at få løftet bryn og udglattet de små linjer, hvis huden ikke er velholdt ellers. 🙂

Til sidst lidt praktisk info på priserne og behandlingerne:

Skinboosterkur med 3 behandlinger med 2 ugers mellemrum koster 8.800 kr.

Botulinum toxin koster fra 2300 kr (det er prisen for bekymringsrynke, pande eller øjne). Et brynløft koster faktisk kun 900 kr, men N’age oplyser, at det er meget sjældent, at man kun vil få lavet dette.

Kom til skønhedsevent hos N’age i København, Odense eller Århus

Har du lyst til at høre mere om behandlingerne N’age kan tilbyde, høre lidt mere om mine erfaringer og i det hele taget have nogle timer i skønhedens tegn? Så laver jeg i samarbejde med N’age 3 hyggelige events i København, Odense og Århus. 

Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål, personlige konsultationer samt til at få foretaget en hudanalyse med den populære Skinscope hos Emmi Willumsen fra SkinCeuticals.

N’age byder på sandwich og vin, og der vil være max 36 deltagere, så der er tid til spørgsmål og diskussioner. Der er en goodiebag til alle deltagere med et gavekort til behandlinger hos N’AGE på 500 kr. samt lækre prøver fra N’AGE’s leverandører. Derudover trækker N’AGE lod blandt deltagerne om en Restylane-behandling til en værdi af 5.000 kr samt en hudanalyse og et personligt sammensat hudplejeprogram til en værdi af 2.500 kr fra Skin Ceuticals. 

Billetter til arrangementet koster 250 kr, du kan se datoer og tidspunkt p alle tre events ved at klikke på det lyserøde link. Så ta’ din veninde under armen og kom til en hyggelig aften – billetter kan købes her. 

Obs! København er allerde udsolgt, så skynd dig at booke et at de andre steder. 

 

Dermalogica, serum, Biolumin-C Serum, strålende, glød, Vitamin C, hud,
Anmeldelse, Hudpleje, Reklame

Klar og strålende hud med nyt Vitamin C serum

Jeg har i mange år sværget til at indtage Vitamin C og tager det gerne som et kosttilskud sammen med min morgenmad. Det er min totale overbevisning og erfaring, at det har været med til indefra at holde min hud mere ensartet i hudtonen og få den til at se mere frisk og spændstig ud. Jeg kan vitterligt se forskel, når jeg i perioder ikke får taget vitaminerne.

Dermalogica, serum, Biolumin-C Serum, strålende, glød, Vitamin C, hud,

Det nye serum fra Dermalogica hedder BioLumin-C Serum og koster 745 kr.

Men men men – selvfølgelig kan et kosttilskud alene ikke gøre det, der skal også den ydre pleje til – og her vil jeg gerne kaste et stort spotlight på det nye serum Biolumin-c Serum fra Dermalogica, som er fuldstændig fantastisk til at skabe en mere klar hud med glød.

Hvad er der i serummet?

Serummet indeholder det der hedder BioLumin-C, som er et særligt stabilt Vitamin C kompleks, som netop er nødvendigt for at det ikke skal miste kraften og effekten så snart det kommes på huden. Det eksfolierer også huden meget blidt med mælkesyre, så den ujævne hudtone, små linjer og pigmentforandringer mindskes.

Dermalogica, serum, Biolumin-C Serum, strålende, glød, Vitamin C, hud,Dette BioLumin-C kompleks kan trænge helt ned i de rette hudlag, så det kan hjælpe med at opstramme, reducere linjer i huden og lysne, men jeg synes mest af alt at den gør huden mere klar og ensartet. Jeg fik dette serum for nogle uger siden og kunne faktisk se effekten ret hurtigt – jeg føler, at det allerede kunne ses indenfor den første uge. Du kan sagtens bruge serummet, selvom solen skinner, men det anbefales at du bruger en høj solfaktor, da huden kan være lidt mere lysfølsom overfor UV-stråler den første uges tid. Du kan også læse om hvilken solbeskyttelse fra Dermalogica jeg er glad for her. 

Dermalogica, serum, Biolumin-C Serum, strålende, glød, Vitamin C, hud,

Sådan bruger du serummet

Det er virkelig nemt at bruge serummet, som du kan dosere med den smarte pipette og konsistensen er helt tilpas, så det ikke bare flyder ud, men kan styres. Du behøver en 3-4 dråber til ansigtet. Serummet trænger lynhurtigt ned i huden, som føles blød og glat efterfølgende. BioLumin-C Serummet kan bruges både morgen og aften under din sædvanlige hudpleje.

Dermalogica, serum, Biolumin-C Serum, strålende, glød, Vitamin C, hud,

Nogle hudplejeprodukter med Vitamin C kan godt lugte lidt mærkelige, nærmest sådan lidt metalagtige, når de kommer i forbindelse med huden. Det gør dette serum overhovedet ikke, det dufter bare mildt og friskt – måske endda en anelse appelsinagtigt.

Dermalogica, serum, Biolumin-C Serum, strålende, glød, Vitamin C, hud,

Hvem er serummet til?

Alle kan bruge serummet, men dem som har moden, tidligt ældet hud eller som bare ønsker sig en mere klar og frisk hudtone, vil kunne få mest glæde af serummet.Du kan få serummet online her. 

Matas, BB Cream, solcreme, spf, Den blå krans, allergivenlig, vandfast, uden parfume
Guide, Hudpleje, Konkurrence, Reklame

Allergivenlig og svanemærket BB Cream og solcreme i ét

Hvis du hører til de 10 procent af den danske befolkning, som lider af hudallergi eller ikke kan tåle makeup, så vil du elske en af de seneste nyheder fra Matas. For nu har Matas udviklet en virkelig skøn BB Cream med farve, som også er en solcreme til ansigtet, i en allergivenlig udgave. 🙂 Faktisk så kan Matas bryste sig af, at denne BB ansigtssolcreme spf 15 både er allergivenlig, mærket med Den Blå Krans, Astma Allergi Danmark OG svanemærket. Og jeg har fået lov til at udlodde 5 styks af den skønne BB Ansigtssolcreme spf 15, men det kommer jeg tilbage til. 🙂

Matas, BB Cream, solcreme, spf, Den blå krans, allergivenlig, vandfast, uden parfume

Nogle af de største syndere, når det kommer til hudallergi er desværre skønhedsprodukter, i særdeleshed makeup. Hudplejen er heldigvis ved at være godt med og der findes et godt udvalg, hvis du gerne vil have allergivenlig hudpleje, men allergivenlig makeup er lidt bagud på den front – endnu!

Hvad betyder mærket Den blå Krans? 

Helt kort, så betyder mærkningen med Den Blå Krans, at produkterne altid er parfumefri, ligesom de heller ikke indeholder stoffer, hvor der er set allergi hos flere personer. Mens svanemærket betyder, at produkterne er i miljøvenlig emballage.

Matas, BB Cream, solcreme, spf, Den blå krans, allergivenlig, vandfast, uden parfume

Der er en praktisk pumpe på BB ansigtssolcremen og jeg synes, at et enkelt pump rækker til hele ansigtet.

Nå, men tilbage til BB ansigtssolcremen fra Matas – jeg er vitterligt HELT vild med den. Den er allergivenlig, fås i to farver lys og medium, og kommer med en spf 15, som er perfekt til hverdagsbrug her om sommeren i Danmark. What’s not to like? 🙂 Farven medium passer til mig lige nu, hvor jeg har fået lidt kulør efter de seneste uges skønne vejr.

Matas, BB Cream, solcreme, spf, Den blå krans, allergivenlig, vandfast, uden parfume

Den er også vandfast, så den kan holde til de varme dage uden at smelte væk. Konsistensen er dejlig cremet, så den er nem at fordele og lægger sig så fint på huden. Det er en perfekt kombi af hudpleje og makeup, for den indeholder både et af de mest fugtgivende ingredienser på markedet lige nu, nemlig hyaluronsyre, samt Vitamin E, men fungerer også virkelig godt som en dejlig let sommermakeup.

Matas, BB Cream, solcreme, spf, Den blå krans, allergivenlig, vandfast, uden parfume

Huden får en smuk glans (uden at man ser fedtet ud) og får også dækket de små ujævnheder uden at dække den fuldstændig, så huden skinner stadigvæk igennem. Det er personligt den måde jeg bedst kan lide min sommermakeup, for når man har en smule kulør, kræver det bare mindre dækning. Og så er det bare nemt, når det er makeup, solbeskyttelse og fugt i ét produkt!

Matas, BB Cream, solcreme, spf, Den blå krans, allergivenlig, vandfast, uden parfume

Her kan du også se BB Ansigtssolcreme på i farven medium.

Som jeg skrev tidligere, så betyder Den Blå Krans også , at der ikke er parfume i denne fine BB ansigtssolcreme fra Matas og så koster den kun 60 kroner. Altså jeg kan simpelthen ikke finde noget, som ikke fungerer perfekt med dette produkt og kan kun varmt anbefale selv at prøve den. 🙂

Har du også lyst til at læse om en supergod, allergivenlig mascara, så klik her.

Vind din egen BB ansigtssolcreme

Nu har du også muligheden for at vinde din egen BB ansigtssolcreme lige her op til sommerferien. 🙂 Det eneste du skal gøre er at følge mig her på bloggen og/eller instagram, like og skriv om du vil have din BB Ansigtssolcreme i farven Lys eller Medium. Som skrevet før, er der fem styks på højkant, så nævn endelig gerne en eller flere veninder, som du synes også skal deltage i konkurrencen. Jeg trækker både nogle vindere her på bloggen (de offentliggøres på Facebook) og på instagram, som offentliggøres under selve konkurrencebilledet. Jeg trækker de fem vindere sidst på dagen på onsdag, d. 27. juni.  Good luck!

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder
Hudpleje, Reklame, Test

Den nyeste måde at microneedle på

Som du måske allerede har læst i nogle af mine tidligere indlæg, så er jeg ret glad for at bruge microneedling med Swiss Clinic’s produkter derhjemme. Jeg har indtil nu altid brugt microneedling med det dulmende Rejuvenating Serum som efterbehandling, men der er netop kommet en helt ny, og endnu mere potent, hjemmebehandling hos Swiss Clinic – nemlig Skin Reactive sættet. 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Faktisk er det den første behandling i verden, hvor man har kombineret microneedling med en tør ansigtsmaske – i dette tilfælde Swiss Clinic’s Face Dry Mask og så deres kultprodukt Skin Roller . Jeg synes, at det er HELT genialt tænkt, for begge produkter er hver især gode til at få opstrammet huden, forbedre hudstrukturen og kan endda give en mere klar, ensartet hudtone. 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Der er 3 styks Face Dry Mask og en Skin Roller i Skin Reactive Treatment sættet. Du vælger selv nålelængden, når du bestiller dit sæt. Jeg bruger selv 0,5 mm.

Kort om produkterne og hvordan de virker

Hvis du ikke kender Skin Roller eller Face Dry Mask fra Swiss Clinic endnu, vil jeg lige helt kort ridse op hvad de hver især kan og hvad de mere konkret gør for huden. Skin Roller har et lille rullehoved med mikroskopiske nåle, som du ruller over huden og helt smertefrit laver bittesmå mikrokanaler med i huden. Ved at lave disse små huller/kanaler snyder du huden til at tro, at den er skadet og den vil omgående begynde at reparere sig selv. Denne proces stimulerer hudens egen kollagenproduktion og har derfor en naturligt opstrammende effekt og kan hviske de små linjer i huden ud. Samtidig gør de små kanaler i huden det lettere for huden at optage alle de gode, potente ingredienser som Face Dry Mask indeholder. På den måde bliver dette sæt den vildeste anti-age cocktail, samtidig med at behandlingen kan mindske store porer og urenheder. Smart, ik’? 🙂

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Min erfaring med det nye Skin Reactive 

Jeg er vant til at bruge Skin Roller og bruger den altid på nyrenset hud og altid om aftenen, så der ikke skal makeup på huden bagefter. Det gør på ingen måde ondt at rulle med Skin Roller, men det kan selvfølgelig godt mærkes. Hele processen tager cirka 3-5 minutter for mig og jeg ruller hen over huden på kryds og tværs for at få dækket alle områder på huden. Min hud bliver altid lidt rød og varm, når jeg microneedler, hvilket er helt normalt. På en eller anden mærkelig måde er jeg næsten begyndt at holde af den følelse, for jeg kan mærke hvordan min hud er i live og arbejder – det er for mig en god følelse og tegn på, at der sker noget i huden! 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Både rødmen og varmen fortager sig som regel efter en lille times tid. 

Så snart jeg er færdig med at rulle lægger jeg Face Dry Mask på ansigtet, den kan sættes godt fast bag ørerne. Masken skal sidde på i cirka 15 minutter og ved at massere kort på masken, aktiveres ingredienserne i masken. Det er simpelthen så nemt at bruge de to produkter og der er ikke noget med, at man ikke kan bevæge sig rundt, for masken sidder både fast og er tør. Jeg plejer at klare opvasken efter aftensmaden, mens masken virker. 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Efter de 15 minutter tager jeg masken af igen og så må ingredienserne fra masken gerne forblive på huden, de er nemlig aktive i op til otte timer efter og er dermed perfekt til nattebrug. Huden er fuldstændig mættet, blød og har med det samme fået en fin, frisk glød. (I øvrigt kan masken genanvendes tre gange, så den kan du gemme i den lille lufttætte pose, den kommer i.)

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Men det allerbedste er resultatet næste morgen – der kan jeg virkelig se forskel på min hud. Den ser mere glat, fin og udhvilet ud og specielt min hudtone er tydeligt mere klar og jævn, så jeg ikke behøver samme mængde foundation, men lader huden skinne igennem med sin naturlige glød. Det er dejligt! 

Jeg vil klart anbefale denne behandling til dig, som vil have en ekstra opstrammende effekt af huden, men også ønsker en mere klar hudtone, mindske porer og komme urenheder til livs. 

Tjek Swiss Clinic’s hjemmeside ud her for mere info og deres andre spændende produkter – og ved at bruge koden SILKE får du 15% rabat på selve Skin Reactive Treatment sættet. 

Har du lyst til at læse mere om hvorfor du skal microneedle, så kan du læse mere i dette indlæg. 

rejsefavoritter, Dove, Originial 0%, deodorant, roll-on, aluminiumfri,
Hudpleje, Krop, Reklame, Silkes favoritter

Mine rejsefavoritter

(Reklame) I morgen skal jeg på en arbejdstur til Rom med en enkelt overnatning, det betyder at jeg kun har håndbagage med – og dét kan blive en udfordring for en skønhedsnørd som mig. 🙂 Men så kiggede jeg lige i min lille “skattekiste”, hvor jeg gemmer særlige favoritter og produkter i rejsestørrelser.

Dove, Originial 0%, deodorant, roll-on, aluminiumfri,

Jeg har ikke lyst til at gå på kompromis med kvaliteteten af produkter, selvom det kun er en kort tur, så jeg fik samlet denne skønne flok til turen i morgen. 🙂

Selvom jeg skal bo på et meget fint hotel i morgen, er jeg altid liiiidt skeptisk med hvilke hårprodukter der står på badeværelset. Jeg har i hvert fald prøvet flere gange at stå på hoteller med det mest filtrede, dårlige hår, fordi jeg ikke havde taget mine egne ting med. Hvis du har prøvet det selv, så ved du hvad jeg snakker om. 😀

rejsefavoritter, Dove, Originial 0%, deodorant, roll-on, aluminiumfri,

Jeg holder det enkelt, for der er jo ikke meget plads i de der gennemsigte lufthavnsposer. Til hårvasken er to af mine rejsefavoritter Heal Shampoo og Heal Conditioner fra Maria Nila, som er meget skånsomme produkter til hoved og hovedbund. De kommer i små 100 ml flasker, så den går lige. 😉 Håret bliver superblødt og lækkert uanset hvor hårdt vandet er rundt omkring i verdenen. Og som styling bruger jeg Megafix Hairspray fra Björn Axén – den er fantastisk, når håret bare skal sidde eller man lige skal have nogle bestemte totter til at vende rigtigt. Normalt har jeg både en almindelig børste og en rundbørste med mig på rejser, men denne gang nøjes jeg med den nye Oval Dressing Brush fra ghd. Den sørger for, at mit hår ikke bliver elektrisk og kan også gå an, hvis jeg vil lave lidt bevægelse i håret.

rejsefavoritter, Dove, Originial 0%, deodorant, roll-on, aluminiumfri,

Til ansigtet er det også helt simpelt, IDUN har faktisk lavet et lille, fint rejsesæt Moisturizing Travel Kit med rensecreme, en lille dagcreme og en rig serum – perfekt til min tørre hud. Jeg har så skiftet rensecremen ud, ikke fordi den er dårlig, men fordi jeg bare elsker denne rensevand Gentle Make-Up Remover Face and Eyes fra Sisley. Jeg er ikke helt sikker på, om man kan købe den i så lille en størrelse som jeg har (jeg fik den i gave af Sisley engang), men jeg må alligevel lige anbefale dig at prøve denne rens. Den er altså helt vidunderlig, blid og effektiv. Med disse tre ting kan jeg fint klare mig på denne korte tur.

rejsefavoritter, Dove, Originial 0%, deodorant, roll-on, aluminiumfri,

Og selvfølgelig skal jeg også dufte godt, både på den ene og den anden måde! 😉 Der er 30 grader i Rom lige nu, så der skal selvfølgelig en god deodorant med. Den er ikke i rejsestørrelse, men kan godt komme med i håndbagagen alligevel. Jeg har faktisk lige teste denne nye deodorant Original 0% roll-on uden aluminium fra Dove, du kan læse min anmeldelse af den her. Den har nemlig klaret det gode sommervejr herhjemme, samt nogle andre strabadser, så på mig virker den perfekt. Men sveder du meget, så er det ikke sikkert, at den er til dig. Hos Dove er tanken med denne deodorant, at du skal kunne vælge med eller uden aluminium, så der er noget til alle. 🙂 Og tænk, at den kun koster en lille 20’er.

rejsefavoritter, Dove, Originial 0%, deodorant, roll-on, aluminiumfri,

Derudover tager jeg en ny parfume med, som jeg lige har fået. Bag den er den svenske supermodel Emma S., som har lavet to vildt skønne parfumer og min favorit er denne som hedder Rue de Varenne. Duften er blød og sensuel og jeg får virkelig mange komplimenter for den. Den kommer til Magasin i efteråret. Og ikke at forglemme den dejlige tørolie Huile Prodigieuse OR fra Nuxe med guldshimmer, som giver dejlig fugt til krop og hår – og så bliver arme og ben så smukke og sofistikerede med gulddråberne.

Det er hvad jeg har med af rejsefavoritter og som jeg kan have med i håndbagagen i morgen – og så er derselvfølgelig min makeup, men den må I få en anden gang. Håber det har givet lidt inspiration til din næste rejse eller bare til lidt nyt til badeværelseshylden. Ps.: Følg gerne med på min instagram, hvis du vil se mere om turen til Rom. 😉

Elizabeth Arden, serum, kapslerne, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud
Anmeldelse, Hudpleje, Konkurrence, Reklame

Ceramide kapslerne du skal kende – og kan vinde!

Jeg har været heldig at prøve kapslerne fra Elizabeth Arden nogle gange og jeg må indrømme, at jeg er lige begejstret hver gang. Der er både Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum til ansigtet og Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum til øjnene. Og hvis du endnu ikke selv har haft fornøjelsen af at prøve kapslerne selv, så kan jeg afsløre, at du nu kan være heldig at vinde begge dele – men det vender jeg tilbage til lidt senere. Du skal jo lige høre, hvorfor disse kapsler er så hamrende gode. 🙂

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Kapslerne til ansigtet blev faktisk allerede lanceret tilbage i 1990 og blev hurtigt til et populært kultprodukt, som alle ville have fingrene i. I 2017 blev formlen i kapslerne for første gang opgraderet til en 2.0 udgave, som jeg vil kalde den. 🙂 Kapslerne indeholder en ren og koncentreret blanding af vigtige ceramider og kraftfulde anti-age ingredienser, som sørger for at minimere rynkerne, fugte intensivt, beskytte hudbarrieren og få huden til at stråle igen.

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Men hvad er det lige præcis ceramider kan gøre for huden?

Der er faktisk en rigtig fin måde at forklare det på. Forestil dig en murstensvæg, hvor mørtlen mellem murstenene efter mange år i sol, vind og vejr lige så stille bliver nedbrudt. Det er ikke anderledes med huden, for med alderen producerer din hud ikke selv nok ceramider (mørtel) mere.  Allerede i 30’erne er der synlig nedgang i ceramiderne i huden og endnu mere i 40 års alderen, som gør at din hud bliver mindre stærk, mere tør og rynkerne bliver synlige. Øv, ikke så godt – men derfor er det netop smart at bruge Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum, som indeholder ceramider og alle de andre lækkerier til huden. 🙂

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Jeg elsker den lille luksusfølelse det er at åbne den fine guldbøtte med et lille tryk på låget.

Den let olieagtige konsistens er toplækker og silkeblød at fordele på huden og den skal lige have lov til at trænge ned i huden et øjeblik, min egen tørre hud suger den bare til sig. Huden bliver superblød og smidig og giver også en mere klar og ensartet hudtone med en sund glød, når du har brugt kapslerne et stykke tid.

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Serummet er indkapslet i de små, smarte og superhygiejniske engangskapsler, som du åbner ved at tviste toppen rundt to gange. Der er mere end rigeligt med serum i én kapsel, det rækker til både ansigt, hals og bryst

Der er hverken parfume eller konserveringsmidler i serummet og med disse engangskapsler er du sikret at få helt friske, ren og potente ingredienser med hver eneste kapsler. Så selvom du er fristet til at bruge den samme kapsler morgen og aften (fordi der er så meget i den), så lad være – du får ikke den samme friskhed og kraft, som når du bruger de gyldne dråber med det samme. Brug hellere resten af serummet omkring neglene og på hænderne. ( 30 kapsler, 395 kr og 60 kapsler, 750 kr)

Glem ikke øjnene

Huden omkring øjnene er meget delikat og tynd, så her ses de små linjer først og mest tydeligt. Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum er på samme måde pakket som engangskapsler og indholdet er helt klart mere flydende end en øjencreme, men den synker lynhurtigt ind i huden omkring øjnene, så huden bliver pumpet op med fugt og ser sund, strålende og fin ud. Jeg døjer altid med lidt tørhed i den ydre øjenkrog og dette serum får tryllet tørheden helt væk. Blandt ingredienserne finder du reparerende Vitamin C og E, beroligende agurkeekstrakt og forskellige, styrkende ceramider.

Elizabeth Arden, serum, kapslerne, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Kapslerne til øjenserummet er lidt mindre end dem til ansigtet, men der er stadigvæk masser i – og i øvrigt er kapslerne miljøvenlige og biologisk let nedbrydelige, det er en god tanke. 🙂

Vind dit egne kapsler til ansigt og øjne fra Elizabeth Arden

Nu kan du vinde både  Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum og Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum til en samlet værdi af 1.245 kr. Der er 60 styks kapsler til både øjne og hud, så der er masser af lækker forkælelse. For at deltage i konkurrencen skal du selvfølgelig følge mig og skrive enten her på bloggen eller på instagram hvilke to ingredienser du IKKE finder i kapslerne. (Svaret finder du her i indlægget.) Jeg trækker tre heldige vindere på onsdag aften, d.20.juni – så nævn også endelig gerne en eller to veninder, som du synes skal deltage. Dem fra bloggen bliver offentliggjort på Beautybysilke’s Facebook-side og vinderne på instagram under konkurrencen der. Held & lykke! 🙂

Har du lyst til at læse lidt mere om min personlige oplevelse Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum, så kan du læse min tidligere anmeldelse af øjenserummet her.

Dove, deodorant, roll-on, aluminium, spray, deo
Anmeldelse, Hudpleje, Reklame

Ny deo fra Dove uden aluminium

For en lille uges tid siden fik jeg den nye Original 0% deodorant uden aluminium fra Dove ind ad døren og jeg kastede mig selvfølgelig straks ud i at teste den, for jeg kan godt lide tanken om at bruge deodoranter uden denne ingrediens.  🙂 Men det kan være svært at finde en, som rent faktisk kan holde svedlugten væk – specielt for folk, som sveder meget kan det være en udfordring! Så jeg kan vidst roligt sige, at dette vejr har været den ultimative test for den nye deo – og for at være helt ærlig var jeg lidt nervøs, om den nu kunne klare mosten.

Dove, deodorant, roll-on, aluminium, spray, deo

Dove Original 0% deodorant findes både i roll-on og spray udgave.

Men hvad betyder det egentlig, når der er aluminium i en deodorant? Almindelige deodoranter med aluminium, også kaldet antiperspirant, indeholder aluminium som er den ingrediens, der kan hjælpe med at hæmme svedlugten og minimerer sveden, der kommer ud.

Derfor fungerer det heller ikke for alle mennesker at brug en deodorant, som er uden aluminium, hvis de sveder meget. Men vil du bare gerne kunne have muligheden for at vælge aluminium i din deodorant fra eller du ikke sveder særlig meget, så er Doves 0% Original perfekt til dig. Så du kan stadigvæk godt få det samme udvalg af andre Dove deodoranter, men nu har du i hvert fald muligheden for at vælge til og fra alt efter dit behov.

Dove, deodorant, roll-on, aluminium, spray, deo

Men tilbage til min test, for som sagt, så har den været udsat for en seriøs testning. Jeg hører nemlig til typen, som ikke sveder super meget, men når det er så varmt som nu, så er det ikke alle deodoranter uden aluminium, som kan holde mig frisk hele dagen.

Jeg har både været på stranden, til fest, pigefrokost, til pressemøde i noget som minder om et drivhus i direkte sol, siddet og svedt i min bil og løbet rundt til adskillige møder. Og hos mig virkede den helt perfekt og holdt mig frisk og velduftende hele dagen, så den bestod i den grad testen. Måske synes jeg, at roll-on’en fungerede bedst for mig og endte som min favorit af de to, men det er nok mest fordi jeg kan li’ roll-on formen fremfor en spray.

Dove, deodorant, roll-on, aluminium, spray, deo

I øvrigt så indeholder Original 0% deodoranten heller ikke alkohol, så har du lidt sensitive armhuler, så er denne deo et godt bud. Den indeholder Vitamin B3, som hjælper huden mod svedlugt, mens antioxidanter og antimikrobielle ingredienser hæmmer væksten af bakterier – og lige præcis bakterier  kan ellers få sved til at lugte.

Dove, deodorant, roll-on, aluminium, spray, deo

Den både tørrer hurtigt i armhulerne og så har den den klassiske Dove-duft, hvis du kender den. Den rene, let sæbede duft, som jeg synes passer til både mænd, kvinder og selv min teenagedatter Carla kan lide den. Og tænk, at denne nye deodorant fra Dove kun koster en flad 20’er – jeg er dybt imponeret! 🙂

Dermalogica, solcreme, spf, solbeskyttelse, vandfast, klistrer ikke
Hudpleje, Reklame, Test

Solbeskyttelse du glemmer du har på!

Der findes mange gode solcremer derude, men for at være helt ærlig, kan de nogle føles ekstremt fedtede eller (når der er høj spf i) give huden en mærkelig hvid hinde. Den følelse er måske noget jeg kan leve med, når jeg ligger på stranden, men det er bestemt ikke en rar følelse, når jeg også gerne vil have solbeskyttelse på alle andre dage.

Min datter Carla HADER virkelig at få solcreme på, netop fordi det fedter og klistrer, så derfor er jeg lykkelig for at have fundet noget som falder i god jord hos hende OG faktisk også hos kæresten, for mænd hader jo også alt der klistrer. Så jeg/vi har testet både Dermalogicas cremede udgaver og Jane Iredales tørre solbeskyttelse til ansigtet.

Dermalogica, solcreme, spf, solbeskyttelse, vandfast, klistrer ikke

Jeg vil gerne starte med den tørre solbeskyttelse, som er Powder-Me spf 30 fra Jane Iredale. Det er en mineralpudder med en solfaktor 30, som er velegnet til dig der ønsker solbeskyttelse uden kemiske solfilteringredienser eller hvis du har en lidt sensitiv hud. Den indeholder også naturligt ler, som har en beroligende virkning på en irriteret hud og så fedter den ikke, så også perfekt til dig, der døjer med urenheder. (425 kr).

Dermalogica, solcreme, spf, solbeskyttelse, vandfast, klistrer ikke

Selv var jeg lidt spændt på om jeg kom til at se meget pudret ud, for det bryder jeg mig ikke om. Men Jane Iredale anbefaler faktisk, at man gerne komme den på en gennemfugtet hud, så pudderet hæfter bedre – og det gør, at man så heller ikke ser tør ud. Huden får bare en flot, sund glød. Samtidig dækker den også ret fint (jeg har farven Golden, men den findes også i en transparent udgave), så min hud blev helt fin og ensartet at se på, så virkelig en win win.

Jeg er jo i forvejen ret glad for Dermalogicas produkter, så mine forventninger til deres solprodukter var allerede høje og blev også i den grad indfriet. Solcremen Protection spf 50 er blevet flittigt brugt hos os de sidste mange solskinsdage. (285. kr)

Dermalogica, solcreme, spf, solbeskyttelse, vandfast, klistrer ikke

Først og fremmest er konsistensen super behagelig, nem at smøre ud, ingen hvid hinde, trænger lynhurtigt ind uden at klistre, fugter ved hjælp af hyaluronsyre –  og endelig har den en dejlig blid og frisk duft på huden. Den føles slet ikke som en solcreme, men mere en lækker bodylotion, det er jeg HELT vild med.

Den indeholder i øvrigt noget lakridsekstrakt, som lindrer irritationer i huden. Derudover er den vandafvisende og kan holde til, at man er i vandet i op til 40 minutter før den begynder at gå i opløsning – det er dobbelt så længe som andre vandfaste solcremer, så det er en  meget høj holdbarhedsfaktor. (Men må indrømme, at vandet skal være liiiidt varmere før jeg kommer til at være i vandet i 40 minutter og over).

Dermalogica, solcreme, spf, solbeskyttelse, vandfast, klistrer ikke

Tip! Husk altid at bruge din solcreme en halv time før du går ud i solen for optimal beskyttelse!

Og endelig er der den lille Solar Defense Booster fra Dermalogica, som kan bruges alene eller blandes i din dagcreme eller foundation. Igen superlet i konsistensen, så den trænger ind med det samme og efterlader bare huden blød, fugtet og beskyttet med en spf 50, Vitamin C, E og grøn te ekstrakt. Jeg kan på ingen måde mærke, at jeg har en solcreme på, den føles nærmere som et lækkert plejeprodukt på huden! (405 kr)

Dermalogica, solcreme, spf, solbeskyttelse, vandfast, klistrer ikke

Jeg er sikker på, at jeg kan takke disse to produkter for at jeg har fået en flot, gylden kulør uden den mindste rødme. Måske har det taget lidt længere tid i solen at opnå lidt kulør, men brun er jeg altså blevet alligevel – bare på den sunde måde.  Jeg er vild med alle tre produkter og jeg vil helt klart fortsætte med de to cremede udgaver fra Dermalogica på stranden og så bruge Jane Iredales Powder-Me spf 30 til hverdag og som min sommermakeup på huden.

Dermalogica, solcreme, spf, solbeskyttelse, vandfast, klistrer ikke

Gosh, Mix & Fix Colour Drops, foundation, dråber,
Hudpleje, Makeup

Smarte dråber til din foundation

Er din foundation blevet for lys efter de mange gode solskinsdage? Så har jeg her et hurtigt og super nemt tip til dig, så du ikke behøver at købe en ny foundation for hver gang farven bliver for lys. 🙂

Gosh, Mix & Fix Colour Drops, foundation, dråber,

Jeg fik selv tippet af en god veninde den anden dag, som anbefalede mig produktet og jeg strøg straks ned i Matas for at købe Mix & Fix Colour Drops fra Gosh. Dråberne findes kun i én farve og den hedder Dark, så du behøver ikke at vælge mellem en masse. Du kan blande den i hvilken som helt foundation eller også bare i din dagcreme, hvis det skal være lidt lettere, men hvor du bare ønsker lidt mere glød.

Gosh, Mix & Fix Colour Drops, foundation, dråber,

Mix & Fix fra Gosh fås blandt andet i Matas og koster 170 kr.

Dråberne er MEGET mørke, nærmest som chokolade, så du skal bruge hvad der svarer til max halvdelen af en ært – hvis ikke mindre! Ok, det kommer selvfølgelig an på, hvor brun du er. 😀 Men du må i hvert fald prøve dig lidt frem.

Gosh, Mix & Fix Colour Drops, foundation, dråber,

Jeg starter med at putte en lille mængde foundation i hånden og blander den der, fordi det synes jeg er nemmest at håndtere der. Dråberne er ret tykke i konsistensen, så du nemt kan styre mængden.

Gosh, Mix & Fix Colour Drops, foundation, dråber,

Her har jeg faktisk for meget af den mørke ift manden af foundation, men man kan jo bare tilføre noget mere foundation eller lidt dagcreme, hvis den bliver for mørk. Jeg blander hele baduljen sammen med en fast lille pensel og og så er den klar til brug.

Gosh, Mix & Fix Colour Drops, foundation, dråber,

Det er selvfølgelig med vilje, at farven i min hånd er så mørk, for så er det nemmere at se det på billederne. 😉

Jeg er helt vilde med konceptet, fordi jeg på den måde ikke behøver at gå på kompromis med min normale foundation, men også fordi jeg sparer en masse penge fordi jeg kan få brugt alle de lyse farver op. 🙂 Og så kan man jo gå “baglæns” igen mod efteråret, når man bliver lysere igen. Der findes i øvrigt også en pendant fra Gosh i samme udgave, som kan gøre din foundation eller concealer lysere. Vild smart!

Så det var bare lige et lille søndagstip herfra, som jeg håber du kan bruge til noget nu vi er heldige at få så meget dejligt solskinsvejr. 🙂

Jeg gør opmærksom på, at det lyserøde link i dette indlæg er reklame-link, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Altså vel at mærke, hvis du køber dine produkter via dette link. Læs mere om det under Om Silke. 

Swiss Clinic, selvbruner, selvbrunersystem, Self-Tan Drops, Hydrating Self-Tan Pads,
Guide, Hudpleje, Reklame, Test

Genialt selvbrunersystem fra Swiss Clinic

Jeg har alle dage været glad for at bruge selvbruner, da jeg for det første kan lide at have en sund, gylden glød og for det andet ved vi jo alle godt, at det jo ikke er super sundt for huden at stege i solen i flere timer. Men faktisk har jeg også lidt svært ved at blive jævnt brun i ansigtet og slet ikke lige så brun, som jeg kan blive på kroppen. 

Derfor tester jeg altid gerne selvbruner, og dette nye dag- og nat selvbrunersystem Self-Tanning Treatment, som Swiss Clinic netop har lanceret er altså virkelig smart og ikke noget jeg har set før! Og der skal alligevel noget til at imponere sådan en gammel skønhedsrotte som mig, når det kommer til nye produkter. 🙂

Sådan virker Self-Tanning Treatment

Self-Tanning Treatment er lidt anderledes end normale selvbrunere, for her skal du bruge to forskellige produkter morgen og aften. De er begge lette at bruge og kan blot indgå i din normale plejerutine. Samtidig kan du nemt og hurtigt oparbejde en smuk, gylden sommerglød og gradvist styre, hvor brun du ønsker at blive. 

Swiss Clinic, selvbruner, Self-Tan Drops, Hydrating Self-Tan Pads,

Jeg har taget dette billede for 5 dage siden inden jeg startede med Self-Tanning Treatment.

Der er to produkter i det lille selvbrunersystem, nemlig de flydende Self-Tan Drops og Hydrating Self-Tan Pads. Om morgenen startede jeg med Self-Tan dråberne, som jeg blandede i min dagcreme. Dråberne er meget flydende og den smarte pipette gør det lidt nemmere at dosere mængden, jeg har brugt en 2-3 dråber hver morgen. Jeg elsker, at jeg kan bruge min sædvanlige hudpleje, så jeg ikke skal gå på kompromis med den del. 

Swiss Clinic, selvbruner, Self-Tan Drops, Hydrating Self-Tan Pads,

Jeg har ladet min dagcreme med selvbrunerdråberne trænge ind i cirka fem minutter før jeg har lagt min normale makeup. Der er absolut ingen duft i dråberne, og jeg ved godt at mange mærker skriver at de er uden selvbrunerduft, men det ER disse dråber altså. Det er SÅ dejligt!

Swiss Clinic, selvbruner, Self-Tan Drops, Hydrating Self-Tan Pads,

Om aftenen er det lige så nemt med de smarte Hydrating Self-Tan Pads, hvor selvbruneren allerede er indbygget. Det er jeg virkelig vild med! Jeg har kun brugt én pad til både ansigt, hals og bryst, det rækker helt fint.

Swiss Clinic, selvbruner, Self-Tan Drops, Hydrating Self-Tan Pads,

Behøver jeg at sige, at man selvfølgelig skal have renset huden inden? Og inden du starter selve behandlingen er det også en god idé at fjerne de døde hudceller grundigt – jeg bruger gerne en vaskeklud til det, da min hud er lidt sart. Jeg har brugt passene ovenpå min natcreme, men hvis du ikke har tør hud, kan du sagtens bruge dem alene, da de fugter rigtig meget. I Hydrating Self-Tan pads vil du i øvrigt opleve en meget mild og dejlig duft, så heller ingen grim selvbrunerduft her. 

Ps.: Du behøver heller ikke være bekymret for dit hvide sengetøj, for selvbrunerpadsene er farveløse og smitter ikke af.  🙂

Sådan blev resultatet

Swiss Clinic, selvbruner, Self-Tan Drops, Hydrating Self-Tan Pads,

Fem dage senere ser min kulør sådan ud, jeg er meget tilfreds og synes vitterligt, at farven er meget naturlig og fin. Farven er helt ensartet og jeg synes oven i købet, at jeg behøver lidt mindre foundation for at skjule mine små ujævnheder og farveforskelle i huden. Farven bliver på ingen måde orange eller “nusset” brun, men bare en flot, frisk sommerglød, der ser ud som solen kunne have skabt den.

Tip! Hvis du gerne vil have mere kulør end den jeg har opnået, så kan du prøve at øge brugen af antal pads om aftenen for en mere intens farve.