Der findes masser af øjencreme, men ikke nogen som kan det samme som den nye øjencreme fra Elizabeth Arden. Retinol Ceramide Line Erasing Eye Cream indeholder nemlig retinol, bedre kendt som Vitamin A. Og dette er til dato den mest dokumenterede anti-age ingrediens, så what’s not to like? 🙂15 ml,520 kr.
Øjencreme med retinol giver mening
Jeg må indrømme, at jeg ikke altid har været lige god til at bruge øjencreme. Mest fordi jeg har brugt mit serum og ansigtscreme tæt på øjnene, så huden fik masser af fugt. Men da Retinol Ceramide Line Erasing Eye Cream fra Elizabeth Arden kom gav det virkelig mening. Øjencremen indeholder nemlig udglattede Vitamin A og fugtende ceramider. Derudover er der lysnende niacinamid og opstrammende pepider i. Det giver så meget mening, når de fine linjer ved øjnene skal udglattes og plejes.
Kapslerne der startede det hele
For over 30 år siden lancerede Elizabeth Arden de meget revolutionerende creamide kapsler, som stadigvæk er en bestseller den dag i dag. Siden kom der flere andre kapsler til, blandt andet Retinol Ceramide Capsules Line Erasing Night Serum kapslerne til ansigt, hals og decolleté. Disse indeholder også udglattende og reparerende ingredienser som retinol og ceramider. Og nu kom altså Retinol Ceramide Line Erasing Eye Cream til øjnene.
Hvordan er den nye øjencreme?
Først og fremmest må jeg nævne den lækre, lette tekstur af øjencremen. Den er ikke tung, men trænger nemt ind og jeg kan nærmest mærke og se, hvordan huden bliver fugtet. Det hele kommer i en lufttæt beholder med en smart, lille pumpe, så du ikke skal stikke fingrene ned i cremen. Et pump er nok til begge øjne. Jeg bruger som regel ringfingeren til at duppe øjencremen på med. Jeg arbejder særligt på linjerne forenden af øjnene, men dupper cremen hele vejen rundt.
Min vurdering
Jeg er selv 50 år og kan godt se, at der kommer flere og flere af de små rynker ved øjnene. Det er helt naturligt, men jeg vil jo gerne holde dem så fine som muligt. 🙂 Så det var oplagt at teste den nye øjencreme og jeg er fan! Jeg har testet øjencremen i nogle uger nu og synes, at de små linjer virker forfinede og at jeg i det hele taget ser lidt friskere ud. Så det kan helt sikkert godt betale sig, at bruge en god øjencreme hver dag morgen og aften. Ingen øjencreme kan fjerne rynker, men med det rette ingredienser og regelmæssig pleje kan man virkelig gøre en forskel.
Læs også min anmeldelse af Hyaluron kapslerne fra Elizabeth Arden her.