Tilbage i november startede jeg på en lille makeover af mit køkken. Det vil sige, at jeg skiftede bordplader, køkkenvask og armatur ud og tilsatte et par nye lamper. Jeg er blevet SÅ glad for det nye look og synes det har givet det trætte køkken et flot facelift til en forholdsvis overskuelig pris. (Dette er ikke reklame, men bare et privat indlæg.)
Mit køkken før makeover
Det var jo ikke fordi køkkenet ikke kunne bruges, men det var lidt træt i betrækket. 🙂 Ved indflytning var der nye hvidevarer, nymalet, smukke gulve og et klassisk hvidt køkken. Men især bordpladen og listerne stak i øjnene! På afstand var den fin og lys, men tæt på var der både små huller og pletter, som ikke kunne fjernes mere. Det fik det til at se nusset ud, selvom der var rent. Og kirsebærtræslisterne trængte til en omgang afslibning og olie. Men jeg er ikke glad for kirsebærtræet, det er lidt 90’er artigt, så de røg også ud. Der er masser af potentiale i køkkenet, som er stort og lyst
Fra lys til mørk bordplade
Jeg var ubeslutsom længe og svingede mellem en ny lys eller mørk bordplade. Det endte med sort laminat med et knistret marmorlook fra Ikea, som jeg valgte for nem vedligeholdelse. Jeg har ikke fortrudt, at det blev den mørke, som jeg synes giver varme og dybde til det store køkken. 🙂 Ikea har ikke lister, så dem købte jeg hos Silvan og valgte sorte, for at holde udtrykket roligt og samlet. De er i plastik, så de er nemme at holde og gøre rent. Og så holder de for evigt. 🙂
Vasken gør en stor forskel
Jeg ville gerne have en underlimet vask, når nu jeg alligevel skulle have en ny vask. Underlimet betyder, at vasken går i ét med bordpladen, så der ikke er nogen kant. Det er jeg virkelig glad for jeg valgte, for det gør det nemt at feje krummer direkte ned i vasken. Og så ser det også langt flottere ud. Vasken hedder Kilsviken (også Ikea) og er dejlig stor og dyb, så der er plads til store gryder. Mit blandingsbatteri var en nem beslutning, for jeg var vild med det mere rå, mørke zinklook det havde.
Hyggeligt lys med bambus
Køkkenet havde mange skarpe spots i loftet, som giver et fantastisk lys til rengøring, men er ikke hyggeligt. Så for at give det sort/hvide køkken lidt hyggestemning, købte jeg to mega fede bambuslamper i Ikea. Det blev seriøst prikken over i’et og den bedste beslutning! 😀 Et varmt, indirekte lys og så synes jeg lamperne er så pæne og tidsløse.
Hvad kostede det?
Det er gratis at få Ikea til at hjælpe med planlægning af køkken. Man kan få en af deres tømrer ud og måle op for ca. 1.500 kr. De mål indsættes i et tegneprogram og så er det op til dig, hvordan resten skal se ud. Bordplade og underlimet vask kostede 6800 kr, blandingsbatteri 500 kr, lister 1.600 kr, levering og opbæring af bordplade 800 kr. Jeg havde selv en tømrer til at skære bordpladen til og sætte det op. Men Ikea kan også gøre det og så betaler du pr udskæring. Hvis Ikea sætter det hele op koster det 7.500 kr. Lamper 550 kr pr styk. Til gengæld har jeg også fået et langt federe køkken, som jeg nyder at være i hver eneste dag.
Mere om mig?
Håber det gav lidt inspiration, hvis du selv overvejer at gå i gang med at pifte dit køkken op. Og kunne du tænke dig at vide hvordan jeg egentlig startede som blogger, kan du læse mit indlæg om en slem fyring og hvordan nye døre åbnede sig lige her. 🙂
Kærlig hilsen,
Silke
Helle Harder
Det er blevet virkeligt pænt, tænk der ikke skal mere til!
Et sidste touch der virkelig kunne være flot, er greb i børstet messing. De ville stå så flot til lamperne og give det et varmt og eksklusivt look. De fås fx hos beslagonline.dk til 85 kr stk. Det er selvfølgelig en ekstraudgift på måske 1000kr, men SÅ pænt!
https://www.beslagonline.dk/dk/artikler/greb-bolmen-ubehandlet-messing
Silke
Helle HarderJaaa, jeg overvejede det også med bede greb og en messing vandhane, det er SÅ flot, men man kan jo blive ved. Og det er en lejelejlighed, så det sparede jeg altså væk. Men hvem ved, måske skifte jeg det en dag, hvis udlejer også tillader den del. 🙂 Kh, Silke
Charlotte
Tillykke med dit nye(👏👏 store køkken hvor er det blevet flot 🤩👍🏻👍🏻 Jeg er vild med det!!
Troede ikke det var muligt at lave et køkken så flot for så relativt få penge, så kan selv en førtidspensionist som mig være med. Er det den store vask du har valgt så der kan være en bageplade nede i den? Jeg er også vild med lamperne(jeg har en I mit soveværelse der minder om den men den laver mønstre på væggen så jeg bliver svimmel af den 🙈🙈
Jeg synes jeg kan se at dine lamper også laver lidt mønstre på væggen men det er måske ikke noget der generer dig?
Det er så dejligt at du laver alle mulige forskellige slags opslag 🥳
tak for inspiration til fornyelse af mit køkken🤗
Silke
CharlotteKære Charlotte, hvor dejligt det inspirerer. 🙂 Ja, det var nemlig relativt prisvenligt med den makeover og jeg føler, at jeg har fået et nyt køkken. Jo, mine bambuslamper laver også mønstre på væggene, men ikke noget der generer mig, da de hænger højt oppe – og jeg har helt ærligt heller ikke tænkt over det. Jamen, så god arbejdslyst med dit køkken. 😀 Kh, Silke
Annelise Jørgensen
Hold da op det er blevet flot Silke 👍
Glæder mig til at se det 🤗
Knus ❤️❤️❤️😘
Silke
Annelise JørgensenTak Annelise! Ja, det er blevet så pænt, tænker altid på dig med det du sagde med madolie og den sorte vask. Kh, Silke
Karin Lund Jensen
Det er blevet super flot Silke, kan godt lide dit valg af bordplade og lamperne gør det hyggeligt ❤️
Silke
Karin Lund JensenTak Karin, jeg synes helt klart at lamperne gør en kæmpe forskel. Det er altså flot med naturmaterialer i et forholdsvis stramt rum. 🙂 Kh, Silke
Tina
Tillykke med nyt og meget mere hyggeligt køkken😊
Vi trænger også til nye bordplader og maling, så tak for rigtig god inspiration 😊
oliver
Vild med stilen – tillykke 🙂
Michael
Hej Silke, mega flot køkken. Vi er selv i gang med den helt store køkkenrenovering derhjemme og leder netop nu efter en sort vask og kigger også på Kilsviken vasken fra IKEA, så ville bare høre om du fortsat kan anbefale den? BH – Michael 🙂
Rejs DiG Lykkelig
Wauw det er virkelig blevet flot!