Krystaller og hvordan jeg bruger dem

Dette indlæg er helt sikkert ikke for alle, for i dag handler det om krystaller. Nogle synes krystaller er noget hippieagtig pjat og at man er rablende sindsyg, når man tror på energier fra nogle smukke sten. Andre sværger til det og ja, jeg er selv en af dem som har opdaget den gode energi krystallerne giver mig.  Det er på ingen måde hokus pokus, men en måde at bruge energier på. Og det vil jeg gerne dele med dig, hvis du er interesseret. 🙂

Moderne med krystaller

Jeg startede først for alvor med krystaller for et års tid siden. 🙂  Jeg blev inspireret til at prøve det lidt mere af efter at have besøgt Crystal Lab butikken i København. Butikken er alt andet end en hippieagtig, men moderne, lys, indbydende og virkelig cool. Jeg var inviteret til et pressemøde med morgenmad i butikken, som har mange, mange forskellige krystaller. krystaller, energi, healing, crystal labHer kan du få alt fra smykker med krystaller, ansigtsruller, olier, økologiske soyalys med krystaller i bunden mm.. Og selvfølgelig alverdens krystaller til forskellige formål!krystaller, energi, healing, crystal lab

Utilpas af energierne

Til pressemødet, som tog et par timer, præstenterede ejeren Anne Kirstine os for krystallernes kunnen. Hun fortalte bl.a. at krystallers svingninger kan faktisk måles og derfor bliver vi påvirket af deres energier. Super spændende og jeg kunne ikke vente med at gå rundt i butikken og finde nogle krystaller til mig selv. Jeg have på ingen måde oplevet noget med krystaller før og havde aldrig tænkt, at jeg ville kunne mærke det fysisk. Men efter et par timer i butikken kunne jeg mærke, at jeg nærmest blev lidt svimmel og utilpas. Til det forklarede Anne Kirstine, at fordi der er så mange samlet på ét sted. Butikken er tæt pakket med dem og det kan påvirke nogle mennesker, fordi det er som en overstimulering. Det hjalp at komme ud af butikken  og hjem med mine egne, nyindkøbte krystaller. 🙂

krystaller, energi, healing, crystal lab

Her er nogle af mine krystaller. Nogle er til min vandflade, andre har jeg i lommen, i min hådntaske eller på bordet ved siden af mig. Den hvide skål er en rensende selenet skål og uundværlig, hvis du spørger mig. 🙂

Sådan vælger du dine krystaller

Det bedste du kan gøre, inden du skal vælge nogle krystaller, at lade være med at læse hvad de forskellige krystaller kan. Det er langt bedre at vælge dem intuitivt og efter hvilke du bliver tiltrukket af. Dem du vælger på den måde er ofte dem du har brug for. Jeg var tiltrukket af bl.a.:

  • Rosenkvarts, som er kærlighedsstenen. Den hjælper med at holde mere af dig selv og lade dig elske af andre.
  • Aventurin, åbner døren for nye muligheder, tiltrækker succes og flere penge.
  • Opalen, som er forbundet med erotik og lidenskab og godt for forholdet.
  • Turmalinen, beskytter mod negative energier.
  • Malakit – forandringsstenen. Styrker selvværdet og giver dig et skub i den retning du har brug for.

Giv krystallerne en opgave

Jeg give mine krystaller en opgave eller fortæller dem hvad jeg ønsker. Nogle kan heale, andre beskytte mod dårlige energier, afhjælpe angst, bryde negative tankemønstre, give mere selvkærlighed osv.

Groft sagt er alle krystaller jo gode at have, men der kan være brug for lidt ekstra hjælp på bestemte tidspunkter i ens liv. Jeg købte ved et andet besøg i butikken dem hvide selenitskål, som renser krystallerne og det rum den står i. Og så er den sindsyg smuk, da den er hvid og nærmest selvlysende. Den har jeg været meget glad for, da jeg kan både rense og give krystallerne fornyet energi. Og det kan jeg mærke med det samme! Og hvordan mærker jeg det så? Jeg ønsker mig jo ting, som jeg fortæller krystallerne og så sker tingene stille og roligt. 🙂

krystaller, energi, healing, crystal lab

Min halskæde med en grøn prehnit, som støtter og styrker mig til at være den bedste udgave af mig selv. God til at styrke de intuitive evner, som jeg er glad for at bruge.

En personlig session

Tilbage i oktober bookede jeg en personlig session med Anne Kirstine hos Crystal Lab, hvor hun tuner ind på mine energier. På det tidspunkt var jeg i en fase, hvor jeg ikke følte jeg slog til. At alle mine branchekolleger var bedre end mig, at jeg var gået i stå og for gammel til at blogge. Det havde Anne Kirstine allerede fornemmet og skrevet ned inden jeg kom, så det er også en form for clairvoyance. Vi talte om hvad der sker i mit liv og hvad jeg kunne gøre for at bryde det negaitve tankemønster ved hjælp af krystaller. Krystallerne havde hun allerede lagt frem og jeg skulle én efter én tage dem i hånden og mærke efter. Nogle af dem kunne jeg ikke mærke, andre nærmest summede i hånden. Og netop dem der summede var dem, som jeg havde brug for. Jeg har haft krystallerne i lommen eller min håndtaske efterfølgende og heldigvis er de dumme tanker fra tidligere væk.

Krystaller til dit stjernetegn og drikkevandet

Der er så mange måder at bruge krystallerne på, jeg har også vandflasken fra butikken (det var en gave). Til flasken købte jeg disse krystaller, som er forandringskrystallerne. Lige nu bruger jeg dem ved at ønske mig en ny bolig. 🙂 Jeg har ledt længe, men kan ikke finde noget i det område jeg ønsker og som jeg samtidig har råd til. Så nu sætter jeg fuld skrue ind på ønskning af ny og bedre bolig.

Du kan også få krystaller, som passer til dit stjernetegn. Jeg er selv vandbærer, men du kan finde dit stjernetegn med tilhørende krystaller her. Der er en forklaring til hver krystal og hvad den gør for sit stjernetegn.

krystaller, energi, healing, crystal lab

Her er mit stjernetegnssæt. 🙂 Der følger små kort med forklaring på alle krystaller med hvert sæt. 🙂

Krystallernes magi og troen på dem

For nogle lyder alt det her sikkert lidt tosset og jeg har som sagt selv først lige opdaget krystallerens “magi”.  Og det slipper jeg ikke igen! 🙂 Jeg tror på, at det man sender ud i universet også kommer tilbage til en. Tænker du hele tiden katastrofetanker og at noget dårligt kommer til at ske – ja, så sker det til sidst! Så det er med at bevare de positive tanker og sende noget godt ud. Meget vigtigt og noget vi alle kan bruge lidt ekstra af i denne tid. Håber dette indlæg kunne give lidt inspiration og måske fik du selv lyst til at komme i gang med krystallerne. 🙂

Kærlig hilsen,

Silke

  • Rebecca
    januar 9, 2021

    Skønt indlæg! Hvor er det spændende , det vil jeg dykke mere ned i🙏🏻💖

    • Silke
      Rebecca
      januar 11, 2021

      Tak Rebecca, ja det er lidt anderledes, men det giver mig så meget at jeg ikke slipper det igen i hvert fald. 🙂 Kh, Silke

      • Rebecca
        Silke
        januar 12, 2021

        Må jeg spørge dig, om ikke jeg husker rigtigt i, at du havde en halskæde med en fin krystal i? Og hvor man evt kan købe den slags?

        Kh Rebecca

  • Tina
    januar 10, 2021

    Godt nytår!
    Meget spændende, jeg ved ikke noget om krystaller, så altid godt med lidt guldkorn :_)
    Jeg ved dog fra historien, at grækerne troede på liv i sten.
    Og så kan jeg huske fra min barndom sidst i 60érne at jeg var med mine forældre i en krystalstens butik i Tyskland og at vi købte nogle små sten klistret på ark, hvor der stod beskrevet hver deres evne.
    Selv har jeg en jadestensrulle :og den er jeg glad for 🙂 En smuk søndag ønskes du herfra 🙂

    • Silke
      Tina
      januar 11, 2021

      Kære Tina, godt nytår til dig også! 🙂 Ja, jaderullen er da i hvert fald et godt sted at starte, sådan en har jeg også. Og den gør underværker. Kh, Silke

Add Comment

Vind et ophold på Kokkedal Slot Copenhagen
Budgetvenlig mode fra Ellos