Min hverdagsmakeup – og produkter, der imponerer!

Posted In: Makeup | Silkes favoritter

Sommerferien er forbi og jeg tænkte, at jeg passende kunne vise min hverdagsmakeup nu hverdagen er på vej tilbage. Jeg skal lige sige, at jeg jo skifter og ofte prøve nye produkter. Men her er der altså nogle produkter i blandt, som alligevel har imponeret.

Førbilledet

Vi starter lige med den nøgne sandhed, nemlig hvordan jeg ser ud lige når jeg er stået op. 😀 Der må godt grines af håret, som har det med at rejse sig opad.Min hudtone er ujævn, der er en uddøende bums ved siden af næsen og højt morgenhår. Men heldigvis kan en smule makeup gøre underværker. 😀

En jævnere hud og glød

Jeg har selvfølgelig givet min hud masser af fugt og pleje med serum og creme før jeg lægger min foundation. Her har jeg en god, flydende mineralfoundation fra svenske IDUN, som jeg er helt vild med. Det er et af de produkter, som virkelig har imponeret mig. Den hedder Norrsken og giver masser af glød til huden, dækker naturligt og nok til, at mine ujævnheder er væk. Det er der brug for hos mig og den er også god til især de mere modne hudtyper. 280 kr. Jeg bruger bare fingrene til at fordele den med. Den har et smart pumpefunktion, så den er nem at dosere. Farven jeg har brugt hedder Svea og du kan finde her. 

Den uundværlige highlighter

Der er også en highlighter, som jeg bruger de dage hvor jeg vil gøre lidt ekstra. Denne palette hedder Dior Backstage Glow Face Palette og har fire smukke nuancer. Jeg har i dag blandet de to nederste og lagt på toppen af mine kindben. 370 kr.

Er den ikke vanvittig smuk? :)Nu er huden færdig, til dagligt bruger jeg sjældent concealer i min hverdagsmakeup. Der skal det bare være nemt og hurtigt. Concealeren kommer kun i sving, hvis der virkelig er behov for det. Hos mig er det ofte mere som vinteren.

Nem øjenmakeup

Faktisk bruger jeg sjældent øjenskygge på hele øjenlåget, dog har jeg gjort det lidt i dag. Men jeg bruger gerne øjenskygge i stedet for en eyeliner eller kohl. Det giver et blødere resultat til min dagsmakeup. I dag har jeg brugt denne fine Ultimate Edit minipalette fra NYX. 99 kr. Farven hedder Ash og du kan finde den her.  

Den matte grå-lilla farve har jeg brugt som eyeliner langs vippekanten.

Og så har jeg lagt en lidt lysere shimmernuance (den til venstre i paletten) på hele øjenlåget. De to øjenskyggerne giver ikke sindsygt meget farve, så du skal ikke være nervøs for at bruge dem, hvis du ikke er vant til øjenskygge. I det hele taget er dette en god paletten at øve sig med, da den heller ikke koster så meget.

En ny favorit mascara

Denne mascara har jeg næsten lige fået tilsendt. Den er fra mærket it Cosmetics og mascaraen hedder Superhero. Og serisøt, den laver de længste og flotteste vipper jeg længe har haft. Jeg har linket til den her, for den er ikke i ret mange Matas butikker. Og det er kun Matas, som har den online her i DK. 185 kr.

Den giver nok mere længde end fylde, men skal jeg vælge vil jeg altid have mere længde. Det åbner øjnene mere og får mig til at se friskere og mere vågen ud. 🙂 Kunne jeg kun vælge ét produkt til min hverdagsmakeup, ville det altid være en mascara. 🙂 Og den her får en kæmpe anbefaling fra mig.Børsten hos Superhero mascaraen er slank, så det er nemt at komme tæt til roden af vipperne. Fantastisk og budgetvenlig læbestift

Min hverdagsmakeup afsluttes med lidt farve på læberne. Jeg foretrækker som regel de varme, rosa nuancer og ELSKER denne læbestift fra Sephora, som hverken er mat eller superskinnende. Bare sådan lidt midt imellem, jeg har selv taget lidt læbepomade under den. 105 kr.

Sephora Rouge Satin læbestiften er fra deres eget mærke. Den er dejlig cremet og giver godt med farve. Og denne farve er virkelig flot, synes jeg. Farven hedder S61 og jeg har linket til den her. 

Det færdige look

Det tog mig samlet mellem 5 og 7 minutter at lægge denne makeup, for det skal jo helst gå lidt stærkt om morgenen. 🙂 Øjenbrynene er i øvrigt lavet med permanent makeup hos Diana Hvas.

Håber det har givet dig lidt nye idéer eller inspiration til din egen makeup. Ønsker dig en dejlig start på hverdagen igen her efter sommerferien! 🙂

Vil du have mere makeupinspiration,  så se denne sommermakeup jeg har vist tidligere her på bloggen. Og

Kærlig hilsen, Silke

  • Charlotte Ascanius
    august 11, 2019

    Kære Silke

    Velkommen hjem fra ferie. Mange tak for dit virkeligt gode opslag om hverdagsmakeup. Det er meget brugbart, for hverdage er er jo flest af!
    Jeg er startet på arbejde – det er noget af en omvæltning, men så må man jo glæde sig over sin dejlige ferie.
    God søndag fra Charlotte Ascanius

    • Silke
      Charlotte Ascanius
      august 11, 2019

      Tak Charlotte, ja jeg gruer også lidt for når vækkeuret ringer for første gang i meget lang tid. 😀 Og dejligt du kan bruge det til noget. Ha’ en skøn søndag og tak også for din besked på instagram. 🙂 Bliver så glad! Kh, Silke

  • Inge
    august 11, 2019

    Tak for endnu et supergodt indlæg fra dig! Du har sådan en fin måde at videregive din viden på, helt nede på jorden og du er ikke bange for at inddrage dig selv! Når man er 57 år og går op i mode og make-up, værdsætter jeg dine altid inspirende indlæg både på bloggen og på instagram ❤.
    Kh Inge

    • Silke
      Inge
      august 12, 2019

      Kære Inge, ej altså – sikke en sød besked. Tusind, tusind tak, det sætter jeg stor pris på. Dejligt når mine tips kan bruges og tak for at tage dig tid til at skrive det til mig. Ha’ en dejlig dag, min blev da lige lidt bedre nu! 😀 Kh, Silke

  • Marianne
    august 11, 2019

    Velkommen hjem fra fine Mallorca. Læbestift og øjenskygge hermed købt 👍🏻 Glæder mig til at prøve. Har du en god ide til bluse. Skal være nem at bruge og se naturlig ud. Jeg er meget lys – også på dette tidspunkt 🙈
    Kh Marianne

    • Marianne
      Marianne
      august 11, 2019

      Ok bluse = Blush 😂😂😂. Skal nok selv finde tøj 😆😆😆

      • Silke
        Marianne
        august 12, 2019

        😀 Hahaha, det var sjovt skrevet. Jeg er nok allermest glad for at bruge en solskinspudder som blus, fordi det bliver mest naturligt. Lige nu er jeg glad fro den fra BareMinerals, som hedder Invisible Bronze i farven Fair/medium. 🙂 Kh, Silke

  • Nanna
    august 11, 2019

    Smuk makeup! Har du min tidligere lavet et i indlæg om dit hår? Altså din frisure og hvordan du styler det? Der er så flot altså 😍

    • Silke
      Nanna
      august 12, 2019

      Hej Nanna, hvor er du sød. 🙂 Nej, det har jeg faktisk ikke, det var da en god idé. 🙂 Kh, Silke

  • IDa
    august 16, 2019

    Åh Silke jeg elsker poster som disse, med før/efter, konkrete produkt tips og råd. Tak!

    Vil du dele hvilke pensler/hvordan du påføre highlighteren?

    • Silke
      IDa
      august 16, 2019

      Tusind tak Ida 🙂 Det med penslerne tror jeg jeg må lave et lille seperat indlæg om, for bruger om regel de samme 2-3 stykker. 😀 Hvis du er på instagram og følger mig, har jeg lige lagt nogle stories op om hvordan jeg lægger blus/bronzer og highlighter. Men skynd dig, det ligger de tjo kun i et døgn. 😀 Kh, Silke

Add Comment

Hudplejetips til 40+ år – og som har virket på mig!
Kom til skønhedsevent med Beauté Pacifique