Kan man være venner med sin eks?

Posted In: Guide | Personligt

Jeg vover mig ud i endnu et meget personligt indlæg, som denne gang handler om at være venner med sin eks. Det er nemlig sådan et forhold jeg har til Carlas far Klavs. Og heldigvis med Kaspers fulde accept, for de to kan faktisk også godt lide hinanden. Der er mange, der har reageret positivt, når jeg har lagt stories op, hvor Kasper og jeg er sammen med Klavs. At det er fantastisk og inspirerende, derfor tænkte jeg at skrive lidt om, hvordan vi er nået dertil. 🙂

Skilsmissen

Klavs og jeg blev skilt for cirka 13 år siden, da Carla kun var 2 år. Det var selvsagt en af de sværeste perioder i mit liv. Sorgen og skyldfølelserne over at bryde en familie op og gøre sit barn til et delebarn gjorde hamrende ondt. At skulle undvære Carla halvdelen af tiden rev mig midt over. At splitte op fra den person man var allertættest med gjorde ondt og sårer, lige meget hvem af parterne der har ønsket det. Jeg er sikker på, at mange skilsmisseforældre kan genkende dette uden at jeg behøver at pensle det meget mere ud.venner med sin eks, forhold, eks, kærlighed, privat

Kan man være venner med sin eks?

Der er mange, som ikke tror på at man kan være venner med sin eks, men jeg synes det er vigtigt at prøve, når man har børn sammen. Også når man har en ny kæreste! Og ja, det kræver et kæmpe overskud og at der skal  ædes en masse kameler. Klavs og jeg kunne slet ikke tale sammen det første år, så vi var ikke bedre end så mange andre. På et tidspunkt kom vi dog begge til den konklusion, at vores uenigheder aldrig nogensinde måtte gå ud over Carla, for det gør det hvis man ikke kan være i stue sammen, eller holde en fælles fødselsdag for barnet. Så vi har arbejdet os langsomt hen imod at have et ordentligt og respektfuldt forhold til hinanden. Jeg vil faktisk gå vidt som at sige, at vi taler bedre sammen i dag end da vi var gift. 😀

venner med sin eks, forhold, eks, kærlighed, privat

Jaja, jeg gav den gas med den blå eyeliner. 😀

Undgå at tale grimt om den anden

Jeg prøver ikke på at lege lommepsykolog, men vil gerne give nogle af mine egne fif til et ordentligt forhold forældrene imellem. En ting, jeg har taget med fra mine egne forældres skilsmisse er, at de aldrig nogensinde har talt grimt om hinanden. I hvert fald ikke, mens min søster eller jeg har hørt det. Det har Klavs og jeg også holdt fast i hele vejen igennem, selvom vi ikke altid har været enige om alt. Men ved at vælge en positiv og respektfuld tilgang til hinanden, så ender det med at blive sådan et forhold. 🙂

Tiden hjælper på alt

Selvom det var anstrengt mellem Klavs og jeg i starten, arbejdede tiden heldigvis for os. Efter det første år faldt tingene stille og roligt på plads. I stedet for at modarbejde hinanden, begyndte vi at hjælpe hinanden. Et eksempel kunne være  at være fleksibel i vores faste 7/7 ordning med Carla. Hvis den ene gerne vil på ferie med Carla og det går ud over ens egen uge, jamen så blev der byttet rundt uden muggeri. Det at være fleksibel gør underværker og viser, at man gerne vil komme den anden i møde. Det har i hvert fald virket vildt godt hos os. Vi har endda (da ingen af os havde en kæreste) været på en ferie sammen med Carla.

venner med sin eks, forhold, eks, kærlighed, privat

Nye kærester

Vi har aldrig stået i vejen for hinanden, men været opbakkende og positive, når den anden fik en ny partner. Det tror jeg til gengæld kun kan lade sig gøre, når man er helt afklaret og færdig med hinanden. Klavs og jeg har et bror/søsterforhold til hinanden den dag i dag. Vi ser hinanden mere som familie og venner end som eks’er. Samtidig har det været vigtigt for os begge, at vi kunne holde fast i vores gode relation til trods for nye kærester. Jeg har fra start af sørget for at lukke Kasper ind omkring mit forhold til Klavs og introducerede dem ret hurtigt for hinanden. Det kræver også sit af den nye kæreste, men det gør godt nok også tingene nemmere. Og i stedet for, at eks’erne bliver til et “truende, farligt mysterie”, så giver det faktisk mere tryghed at være med.venner med sin eks, forhold, eks, kærlighed, privat

Venskab for livet

Jeg føler mig yderst heldig over at have så godt et forhold til min eks og endda med Kaspers fulde opbakning. Men jeg er også mega glad for og stolt over at kunne sige, at Klavs og Kasper også er venner i dag.

venner med sin eks, forhold, eks, kærlighed, privat

Det er det eneste billede jeg har af Kasper og Klavs sammen, beklager kvaliteten. Men elsker at dette kan lade sig gøre. 🙂

Det er guld værd, når resten af min biologiske familie ikke bor i Danmark. Vi kan sagtens hygge os sammen allesammen. På det senest har vi jævnligt spist sammen og har endda besluttet, at holde jul sammen for første gang. Kaspers mor og hendes mand kommer også og det er hjemme hos Klavs. Det er VIRKELIG noget jeg glæder mig til. Julen har altid været et ømt punkt hos mig, da jeg ikke har min familie tæt på. Noget andet er, at Carla ikke har haft både sin mor og far til jul siden vi blev skilt, så det er stort. 🙂

Giv ikke op

Jeg ved godt, at det kan være lettere sagt end gjort at blive eller være venner med sin eks. Nogle ønsker det slet ikke. Men vil man det, så skal begge parter være indstillet på at gøre en indsats. Og jeg synes, når der er børn involveret, så skylder man dem i det mindste at prøve. Så æd de kameler, tilgiv hinanden og brug den indre pyt-knap, når følelserne løber afsted med dig. Det kan kun blive bedre! 🙂

Vil du læse mere om Kasper og mig, så kan du her læse om hvorfor vi ikke flytter sammen lige nu.

Kærlig hilsen,

Silke

  • Tina
    oktober 15, 2020

    Flot indlæg 🙂
    Det er så positivt, at I er venner og endda skal holde jul sammen, det bliver da hyggeligt for jer alle på kryds af familier 🙂

    • Silke
      Tina
      oktober 17, 2020

      Tak Tina, ja virkelig. Det er så dejligt med den jul, glæder mig på flere måder. Knus, Silke

  • KristinE
    oktober 16, 2020

    Endnu et meget fint skriv fra din side. Virkelig i en fornøjelse at følge dig❤️

    • Silke
      KristinE
      oktober 17, 2020

      Mange tak, så dejligt at vide. Stort knus og god lørdag til dig. 🙂

  • Karina
    oktober 16, 2020

    Super godt indlæg 🤗. Mange kunne lære noget af jer❤️. Stor ros til jer alle 😊
    Er selv skilsmissebarn (dog over 30 år siden), og det at mine forældre aldrig har talt dårligt om hinanden og altid har kunne være i stue har gjort så mange ting og stunder så meget lettere for mig og mine brødre.

    • Silke
      Karina
      oktober 17, 2020

      Tusind tak Karina, ja det gør en kæmpe forskel, når forældrene kan finde ud af at tale sammen. Så hvis an i det mindste kan give det videre til sine børn, når nu en skilsmisse ikke kan undgås, så er det jo fint. <3 Ha' en dejlig lørdag! Kh, Silke

Add Comment

De små nye fugtbomber fra Elizabeth Arden
En ny Coco Mademoiselle fra Chanel

Mine kjolefavoritter fra Ellos

I samarbejde med Ellos: Jeg har udvalgt nogle af mine personlige kjolefavoritter blandt de lækre nyheder fra Ellos. Denne blev jeg forelsket i den smukkeste, blå kjole med ballonærmer og retromønster.  Men jeg elsker kjoler, så jeg har selvfølgelig også fundet en masse andre til inspiration - udover de fedeste sneaks og et par vildt fine øreringe. :) Der er også en rabatkode til jer, som jeg kommer tilbage til senere. Blå og retrocool Jeg starter lige med en af mine egne kjolefavoritter, som hedder Jolina. Den e[...]

Budgetvenlig mode fra Ellos

I samarbejde med Ellos: Budgetvenlig mode, smykker, tasker og meget andet - jeg kan altid finde noget hos Ellos. :) Nu skriver vi januar 2021 og jeg har fundet nogle af mine favoritter, som er en god blanding af hverdagstøj og noget til lidt pænere. Måske du kan blive inspireret til at shoppe lidt nyt til dig selv. :) Blød og behagelig bh Jeg er ikke særlig vild med bh'er, der strammer eller kradser pga blonderne, så jeg vælger som regel en blød og glat model som denne. Der er ikke bøjle i og jeg tænker, at det e[...]

Krystaller og hvordan jeg bruger dem

Dette indlæg er helt sikkert ikke for alle, for i dag handler det om krystaller. Nogle synes krystaller er noget hippieagtig pjat og at man er rablende sindsyg, når man tror på energier fra nogle smukke sten. Andre sværger til det og ja, jeg er selv en af dem som har opdaget den gode energi krystallerne giver mig.  Det er på ingen måde hokus pokus, men en måde at bruge energier på. Og det vil jeg gerne dele med dig, hvis du er interesseret. :) Moderne med krystaller Jeg startede først for alvor med krystaller for[...]