Juice Beauty: Få mere glød i huden

Posted In: Guide | Hudpleje | Makeup | Skønhed

Jeg er en sucker for alt, der kan give huden mere glød og få den til at stråle og skinne. Altså ikke som i at skinne fedtet, men bare så huden har en sund og flot glans. For det første gør en fin glød i huden, at alle de små linjer og rynker ses mindre og for det andet giver det bare et mere sundt look.

Jeg har testet tre produkter fra det prisvindende, amerikanske skønhedsmærke Juice Beauty, som er baseret på økologiske og naturlige ingredienser – og som samtidig er en ekstremt kraftfuld hudplejeserie. Nyeste skud på stammen er makeup, hvor to af produkterne giver omgående glød.

Glød, hudpleje, Juice Beauty, Peeling, Primer, Highlighter, hudpleje

Den nemmest peeling ever!

Hvis du ikke orker at stå med en skrubbecreme, så er Stem Cellular Exfoliating Peel Spray lige noget for dig. Du sprayer blot den klare væske på huden (husk at lukke øjne og mund), vent nogle sekunder og så masserer du på huden. Den indeholder eksfolierende planteudtræk, lakridsrodsekstrakt, beroligende agurk og aloe vera, samt Vitamin, som tilsammen peeler, lysner og plejer huden Du vil med det samme se, hvordan døde hudceller og tørre flager løftes af huden, for der kommer sådan noget “nuller”, som du så skal skylle af bagefter. Det er super tilfredsstillende at gøre og huden bliver med det samme mere klar og ensartet. Det gode er, at nu kan din hud rent faktisk bedre optage de efterfølgende plejeprodukter og hudens overflade ser friskere og finere ud.

https://beautybysilke.dk/masser-fugt-uden-fedte/

Har du  prøvet en primer?

Efter du har brugt dine vanlige hudpleje produkter, vil jeg anbefale dig at prøve en primer. Det har været en øjenåbner for mange af mine veninder at se, hvilken forskel den egentlig kan gøre. En primer udglatter som regel hudens overflade og fungerer godt som en base under din foundation. Denne Phyto-Pigments Illuminating Primer er uden silikoner, men fyldt med gode antioxidanter fra planteekstrakter og udvisker de små linjer og rynker med en naturlig, lysreflekterende effekt. Jeg har, på billedet nederst i indlægget, brugt den i hele ansigtet under min foundation.

https://beautybysilke.dk/masser-fugt-uden-fedte/

Highlighteren er din bedste ven

Sidste produkt jeg vil fortælle om er den lille dobbelte highlighter Flash Luminizer, som har en lys og en brunlig highlighter i hver sin ende. Man kan kun tage en highlighter ud af gangen, så jeg blev nødt til at tage flere billeder så du kan se farverne. Den lyse er nærmst hudfarvet og har en diskret og blid guldshimmereffekt, mens den brune er mere brun-bronzefarvet.Farven hedder 02 Bronze.

https://beautybysilke.dk/masser-fugt-uden-fedte/

https://beautybysilke.dk/masser-fugt-uden-fedte/

Jeg har lagt den lyse ovenpå kindbenet som en langs streg og den mørke lige under kindbenet og så bare blendet det sammen med en finger. Den brune giver ret meget farve, men er til gengæld også nem at tone ud, så du skal ikke være nervøs hvis du kom til at bruge lidt for meget. 🙂

https://beautybysilke.dk/masser-fugt-uden-fedte/

Jeg synes resultatet med alle tre produkter er helt fantastisk og meget synligt, men du kan jo også sagtens bruge dem hver for sig. Jeg ved, at der altid er spørgsmål til min foundation og på dette billede har jeg brugt Shiseidos Radiant Lifting Foundation, som nok er den foundation, jeg har brugt mest og anbefalet flest gange.

https://beautybysilke.dk/masser-fugt-uden-fedte/

Jeg gør opmærksom på, at de pinke links i dette indlæg er et reklame-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

  • Marie-Louise Jønsson
    september 4, 2017

    Hej silke
    Har du pudder ovenpå din foundation fra shiseido ? Flooooot hud

    • Silke
      Marie-Louise Jønsson
      september 4, 2017

      Hej Marie-Louise, hvor er du sød – tusind tak! 🙂 Nej, ingen pudder overhovedet, mest fordi min hud ellers kan se lidt tør ud i forvejen, så det undgår jeg. Kh, Silke

  • Michelle Frederiksen
    september 23, 2017

    Hej Silke, tak for et godt indlæg.
    I hvilke fysiske butikker kan produkterne prøves/købes?
    Mvh. Michelle

    • Silke
      Michelle Frederiksen
      september 25, 2017

      Kære Michelle, der tror jeg det er bedst, at du ringer til Spasupply på tlf.7022 4575. De kan fortælle dig hvilke butikker tæt på dig har produkterne. Ha’ en dejlig dag! 🙂 Kh, Silke

Add Comment

Tre parfumefri favoritter fra apoteket
Mascara med kant

Budgetvenlig mode fra Ellos

I samarbejde med Ellos: Budgetvenlig mode, smykker, tasker og meget andet - jeg kan altid finde noget hos Ellos. :) Nu skriver vi januar 2021 og jeg har fundet nogle af mine favoritter, som er en god blanding af hverdagstøj og noget til lidt pænere. Måske du kan blive inspireret til at shoppe lidt nyt til dig selv. :) Blød og behagelig bh Jeg er ikke særlig vild med bh'er, der strammer eller kradser pga blonderne, så jeg vælger som regel en blød og glat model som denne. Der er ikke bøjle i og jeg tænker, at det e[...]

Krystaller og hvordan jeg bruger dem

Dette indlæg er helt sikkert ikke for alle, for i dag handler det om krystaller. Nogle synes krystaller er noget hippieagtig pjat og at man er rablende sindsyg, når man tror på energier fra nogle smukke sten. Andre sværger til det og ja, jeg er selv en af dem som har opdaget den gode energi krystallerne giver mig.  Det er på ingen måde hokus pokus, men en måde at bruge energier på. Og det vil jeg gerne dele med dig, hvis du er interesseret. :) Moderne med krystaller Jeg startede først for alvor med krystaller for[...]

Vind et ophold på Kokkedal Slot Copenhagen

Posted In: Anmeldelse | Konkurrence | Reklame
Vi trænger i den grad til oplevelser og til at komme ud, så hvad med at deltage i konkurrencen om et ophold på Kokkedal Slot Copenhagen til en værdi af 3.750 kr. :) Lige nu er alt foreløbig lukket ned, men vi skal jo også have noget at glæde os til - og det kan man i hvert fald på det skønne slot i Hørsholm. Slottet er i øvrigt en del af Small Luxury Hotels of the World. Forkælelse i spa'en Jeg var selv så heldig at besøge slotte i starten af december, dvs lige før det hele lukkede ned igen. Det var en oplev[...]