En behandling med tid til det hele

Posted In: Guide | Skønhed

Trænger dit ansigt til en behandling, hvor der er tid til det hele? Så kunne den prisvindende behandling Signature by Anita Falslund være lige præcis det, du skal bruge. Faktisk vandt denne behandling allerede for to år siden prisen som Årets skønhedsbehandling til Danish Beauty Award, men jeg har aldrig selv nået at prøve den før nu.

Anita Falslunds skønhedsklinik ligger på en stille vej på Bryggen.

Anita Falslund, behandling, Amager, Lisa Axelsen, Ling, fugt, frugtsyre, ansigtsbehandling, pleje, hud

Venteområdet er så pænt at jeg lige måtte tage et billede af det også. 🙂

Det var kosmetolog Lisa Axelsen, som gav mig den skønne behandling. Hun startede med at rense min hud, hals og decolleté, mens jeg lå i damp, som blødgører huden og åbner porerne. Så blev der dybderenset, det vil sige fjernet urenheder og talgknopper med meget kyndige hænder og en ekstrem grundighed, hvilket jeg virkelig godt kan lide – selvom det jo er den mindre rare del af behandlingen. 🙂

Anita Falslund, behandling, Amager, Lisa Axelsen, Ling, fugt, frugtsyre, ansigtsbehandling, pleje, hud

Et af de to fine behandlingsrum hos Anita Falslund.

Lisa brugte hele tre forskellige slags peeling på min hud, som kan være lidt sart og sensitiv. Først en frugtsyre (kemisk peeling), derefter en enzympeeling (naturlig peeling) og til sidst en peeling med små korn (mekanisk peeling). Så hvis jeg ikke følte, at min hud var helt ren før, så var den det i hvert fald nu. Og uden den mindste irritation eller rødme.

Anita Falslund, behandling, Amager, Lisa Axelsen, Ling, fugt, frugtsyre, ansigtsbehandling, pleje, hud

Lisa analyserede også min hud i starten og spurgte ind til både plejeprodukter og udfordringer, ud fra det valgte hun at behandle mig med LING New York produkterne, som er særligt kendte for deres fugtgivende evner.  Efter de tre peelings fik jeg en dejlig beroligende og fugtende maske på, som hun masserede ind i huden med jaderuller (så dejlig fornemmelse!), de hjælper med at få huden til at optage masken bedre og stimulere blodcirkulationen i huden. Afsluttende fik jeg både arm- og ansigtsmassage, som næsten fik mig afslappet så meget, at jeg næsten faldt i søvn.

Resultatet af denne behandling var en superfugtet, glat(tere), fugtglinsende, struttende og sundt udseende hud. Normalt kan jeg godt se lidt mast ud bagefter, især med alt det dyberens – men halleluja, denne behandling gjorde faktisk min hud meget, meget pænere. Jeg kan kun sige tak til Lisa Axelsen for denne skønne Signature by Anita Falslund behandling og håber, at jeg kan komme tilbage snart.

To dygtige kvinder, Anita Falslund og Lisa Axelsen (til højre).

Har du selv fået lyst til at prøve sådan en forkælende omgang, kan du læse mere om behandlinger og priser her. Min behandling koster 1.125 kr og varer 75 minutter.

    Add Comment

    Parfumen med det store smil
    Skal låget være af eller på?

    Budgetvenlig mode fra Ellos

    I samarbejde med Ellos: Budgetvenlig mode, smykker, tasker og meget andet - jeg kan altid finde noget hos Ellos. :) Nu skriver vi januar 2021 og jeg har fundet nogle af mine favoritter, som er en god blanding af hverdagstøj og noget til lidt pænere. Måske du kan blive inspireret til at shoppe lidt nyt til dig selv. :) Blød og behagelig bh Jeg er ikke særlig vild med bh'er, der strammer eller kradser pga blonderne, så jeg vælger som regel en blød og glat model som denne. Der er ikke bøjle i og jeg tænker, at det e[...]

    Krystaller og hvordan jeg bruger dem

    Dette indlæg er helt sikkert ikke for alle, for i dag handler det om krystaller. Nogle synes krystaller er noget hippieagtig pjat og at man er rablende sindsyg, når man tror på energier fra nogle smukke sten. Andre sværger til det og ja, jeg er selv en af dem som har opdaget den gode energi krystallerne giver mig.  Det er på ingen måde hokus pokus, men en måde at bruge energier på. Og det vil jeg gerne dele med dig, hvis du er interesseret. :) Moderne med krystaller Jeg startede først for alvor med krystaller for[...]

    Vind et ophold på Kokkedal Slot Copenhagen

    Posted In: Anmeldelse | Konkurrence | Reklame
    Vi trænger i den grad til oplevelser og til at komme ud, så hvad med at deltage i konkurrencen om et ophold på Kokkedal Slot Copenhagen til en værdi af 3.750 kr. :) Lige nu er alt foreløbig lukket ned, men vi skal jo også have noget at glæde os til - og det kan man i hvert fald på det skønne slot i Hørsholm. Slottet er i øvrigt en del af Small Luxury Hotels of the World. Forkælelse i spa'en Jeg var selv så heldig at besøge slotte i starten af december, dvs lige før det hele lukkede ned igen. Det var en oplev[...]