Kan strygejernet skiftes ud med en steamer?

Posted In: Anmeldelse | Livsstil | Test

Jeg har længe tænkt på, om sådan en steamer kan betale sig at investere i.  Arbejdesmæssigt har jeg kun prøvet de store professionelle dampmaskiner og de er temmelig effektive. Men jeg tvivlede lidt, da jeg så denne (ellers flotte) steamer fra Stockholm Steamery, da jeg tænkte at det bare var et “modeflip”. Men omvendt har jeg altid drømt om det der med lynhurtigt at dampe tøjet. Så nu er den købt og testet, her får du min vurdering.

Flot indpakning

Man kan få denne steamer i forskellige farver som grå, sort, rosa og mintgrøn. Jeg måtte selvfølgelig have den rosa. 😀 Ja, ærligt – jeg faldt selvfølgelig også for udseendet af den. Der er en lille varmebeskyttende pose i æsken, som man kan have steameren i. Men den kan også bruges som en varmebeskyttende handske over hånden, hvis du vil dampe noget tæt på med hånden indenunder.

Steamery Stockholm, damp, tøj, test,

Steameren koster 900 kr og fås hos bl.a. Bahne og Magasin.

Jeg købte den hos Bahne i Lyngby lige før påske, så jeg kunne teste det på påskeferien i Berlin. Til tøj i bomuld kan jeg nøje med at bruge steameren som det er. Er tøjet i et mere delikat stof, så anbefaler Stockholm Steamery at sætte et ekstra hoved på med en tilhørende børste på. Jeg kan helt klart bedst lide at dampe tøjet uden det ekstra børstehoved, det er bare en smule mere effektivt og hurtigere. Men den fungerer til alle slags materialer, og jeg har endda dampet en plisseret nederdel med den. Det ville jo have være et værre mas med et strygejern.

Steamery Stockholm, steamer, damp, tøj, test,

 

Steamery Stockholm, damp, tøj, test,

Hvordan bruger man så steameren rigtigt?

Det tog mig lige nogle gange før jeg havde fundet den rette måde at gøre det på. Det vigtigste er, at komme helt tæt på tøjet – i starten var jeg for forsigtigt og så virker det ikke optimalt. Og med tæt på mener jeg lige så tæt som et strygejern.

Steamery Stockholm, damp, tøj, test,

Der må kun bruges demineraliseret vand i den, så den ikke kalker til, det købte jeg hos Bilka til 9 kr for en liter.

Beholderen til væsken er ikke særlig stor, der kan være cirka en deciliter vand i ad gangen. Det rækker til cirka en halv times dampning. Jeg kunne godt have ønsket mig, at beholderen havde været lidt større.

Når man tænder den lyser knappen rødt i cirka 20 sekunder og når den lyser grøn, er steameren ellers klar til brug. Man skal holde knappen inde, mens man damper og slippe den, når knappen lyser rødt. Der går kun få sekunder, så lyder den grønt og er klar til brug igen.

Fordele og ulemper

Som skrevet før, skulle jeg lige finde ud finten – at gå helt tæt på tøjet. Det er helt klart en vanesag ikke at stryge, men at dampe, men så snart man har prøvet det nogle gange er det selvfølgelig lettere.

Jeg elsker, at jeg lynhurtigt kan dampe en skjorte over – især ærmerne, som normalt driller med et strygejern. Og så er det dejligt ikke at skulle have strygebrættet frem, så det føles også en skulle nemmere. Men faktisk frisker dampen også tøjet op, så du kan bruge det en ekstra gang inde du smider det til vask. 🙂 Dampen kan nemlig også fjernes visse lugte.

Men alligevel kan den ikke erstatte et strygejern, steameren er et godt alternativ til rejsebrug eller til den hurtige udglatning. Den kan ikke klare de små kanter og hjørner på tøjet på samme måde som et strygejern. Jeg ville heller ikke have tålmodighed, hvis jeg skulle dampe en hel borddug, så ville jeg vælge strygejernet. Min kæreste Kasper har også testet steameren og kunne til dels lide den, men synes stadigvæk at strygejernet er mest effektivt. Nok mest fordi man kan lave pressefolder og få en anden glathed med et strygejern.

Steamery Stockholm, steamer, damp, tøj, test, Rent praktisk har jeg  bare hængt tøjet på en bøjle og så dampet det op ad en dør eller væg. Men tjek lige hvilket materiale du damper op ad, bare for en sikkerhed skyld.

Jeg er klar over, at der findes nogle billigere steamer udgaver fra andre mærker, men om de kan det samme ved jeg ikke. Her køber man helt sikkert også et pænt design, som gør det hele en lille tand sjovere – synes jeg. 🙂

  • Iben Hahne
    april 22, 2019

    Tak for god og objektiv anmeldelse, det har jeg savnet 😍

    • Silke
      Iben Hahne
      april 22, 2019

      Tusind tak, Iben – det er jeg glad for du synes. 🙂 kh, Silke

  • Lene
    april 22, 2019

    Jeg fik den i julegave. Er SÅ glad for den. Som dig skulle jeg lige øve mig, men den er altså god. Og pæn 😉

    • Silke
      Lene
      april 22, 2019

      Ja, den kræver lige, at man lærer hinanden at kende. 😀 Jeg er også superglad for den allerede. Kh, Silke

  • Tina
    april 23, 2019

    Rigtig god bagpåske kære Silke 🙂
    Sikke en smukt skriv og hvor lyder det meget nemmere og mere effektivt end strygejernet 🙂
    Den kunne snildt ende på min ønskeliste.
    En smuk dag ønskes du herfra!

    • Silke
      Tina
      april 23, 2019

      Kære Tina, rigtig god bagpåske til dig også.:D Håber du har nydt de dejlige solskinsdage. Ja, jeg er i hvert fald glad for steameren, især med alt det lette sommertøj som skal frem nu. Så den skal du da ønske dig. Kh, Silke

  • Lisbeth brünings
    april 23, 2019

    Har også overvejret denne, men fylder den ikke meget i bagagen til rejsebrug?
    Er helt vild med skjorten på billedet, hvor er den fra?

    • Silke
      Lisbeth brünings
      april 23, 2019

      Altså den fylder cirka som en hårtørrer, så det er ikke i den lille håndbagagekuffert den skal med. 😀 Også fordi man jo skal have det der demineraliserede vand med også (jeg tog det i hvert fald med, så jeg ikke skulle på jagt efter det i Berlin). Ja, skjorten er så fin, den er fra Sand og er i silke. 🙂 Kh, Silke

  • Annelise Jørgensen
    april 23, 2019

    Tak for rigtig god anmeldelse 👍 ❤️overvejer meget at købe 🙂

    • Silke
      Annelise Jørgensen
      april 23, 2019

      Tak Annelise, det kan jeg godt forstå. Smart til de lidt mere lette ting. Du kan jo lige se min, næste gang vi ses. Knus og kram

  • Ida
    april 25, 2019

    Jeg ville rigtig gerne se en video af hvor meget damp der kommer ud af din. Jeg synes ikke, min damper meget – men kan ikke finde ud af om det bare er mig eller om den skal byttes 🙂

  • Tina
    maj 3, 2019

    Det er da lige sådan en, jeg skal have til de sarte ting i klædeskabet ❤️ Tak ❤️

    God weekend ☀️

Add Comment

Øjencreme til moden hud
Nærende hudpleje til 50+ år