En romantisk “bliv hos mig” parfume

Jeg er HELT solgt over denne parfume, som hedder Stay with Me fra Liaison de Parfum og den er ny her i Danmark. Parfumen hører til en lille eksklusiv serie med kun fem parfumer, som bliver kaldt kærlighedsbreve på flaske med kærlighedserklæringer og historier om kærlighed. Og jeg er helt fascineret af både duft og udseende – og jeg er allerede blevet stoppet flere gange og spurgt hvilken parfume jeg havde på, for denne er virkelig skøn, blid og forførende.

Stay With Me, Liaison de Parfume, parfume, nicheparfume,

Den østrigske kunstner Nana de Bary, som står bag min nye yndlingsduft,  har lavet dufte i mere end et årti, men senest har hun lanceret sit helt eget parfumebrand Liaison de Parfum. Det er ikke kun duftentusiaster, som kender hende – det er også et navn, som store modemagasiner som Vogue holder et vågent øje med. I forbindelse med lanceringen af Liaison de Parfum kaldte amerikansk Vogue parfumerne for ”Highly Addictive” (yderst vanedannende).

Stay With Me, Liaison de Parfume, parfume, nicheparfume,

Denne fine, poetiske tekst står både bag på flakonen og på selve æsken.

Hver parfume kommer i en firkantet flaske med en æstetisk emballage som et brev. På både flasken og emballagen har Nana de Bary skrevet en lille poetisk fortælling, som giver et kærligt indblik i hendes inspiration og stemningen bag hver duft.

Min favorit af disse fem parfumer er uden tvivl Stay With Me, som har noget blødt, romantisk og forførende over sig. (Hvis du kender duften i Nuxe produkterne, så er det lidt i den retning.) Duften er meget feminin og har søde noter af orangeblomst, rose, lilje, cedertræ og musk, som også gør parfumen rund og fyldig. Det er sådan en rigtig behagelig duft, som jeg forestiller mig, at mange ville falde for.

Stay With Me, Liaison de Parfume, parfume, nicheparfume,

Jeg er totalt hooked på Stay With Me duften. 🙂

Indtil videre kan du få fingrene i parfumen (eller en af de andre) hos Anabé, som er det fineste nicheparfumeri i Vedbæk og hos Storm i København, men der kommer flere steder snart.  Den er ikke helt billig (100 ml eau de parfume, 1.050 kr), men til gengæld får du også noget helt særligt og en parfume, som ikke alle har. Du kunne eventuelt sende dette indlæg videre til din kæreste/mand, hvis han mangler inspiration til en god Valentines gave, selvom det er en lidt dyr gave – man har vel lov at håbe! 😉

Stay With Me, Liaison de Parfume, parfume, nicheparfume,

Så er der en ny “baby” i parfumesamlingen. 🙂

Add Comment

Instagram Diary: Hawaii
Favorite Cafe Spots

Min tanker om det at blive 50 år og selve dagen

Posted In: Guide | Personligt
Jeg troede faktisk ikke der skulle ske noget som helt på min runde 50 års fødselsdag, eftersom vi stadigvæk er i lock down her i Danmark. Men jeg havde en virkelig dejlig dag med masser af overraskelser, som gjorde at min dag var fyldt med kærlighed og varme. Her mine tanker om det at blive 50 år og hvordan dagen forløb. :) Hvordan føles det at blive 50 år? Jeg føler faktisk, at alderen medbringer flere positive ting. Jo ældre jeg bliver, jo mere hviler jeg mig selv.  Det er virkelig en dejlig følelse, for[...]

Mine kjolefavoritter fra Ellos

I samarbejde med Ellos: Jeg har udvalgt nogle af mine personlige kjolefavoritter blandt de lækre nyheder fra Ellos. Denne blev jeg forelsket i den smukkeste, blå kjole med ballonærmer og retromønster.  Men jeg elsker kjoler, så jeg har selvfølgelig også fundet en masse andre til inspiration - udover de fedeste sneaks og et par vildt fine øreringe. :) Der er også en rabatkode til jer, som jeg kommer tilbage til senere. Blå og retrocool Jeg starter lige med en af mine egne kjolefavoritter, som hedder Jolina. Den e[...]

Budgetvenlig mode fra Ellos

I samarbejde med Ellos: Budgetvenlig mode, smykker, tasker og meget andet - jeg kan altid finde noget hos Ellos. :) Nu skriver vi januar 2021 og jeg har fundet nogle af mine favoritter, som er en god blanding af hverdagstøj og noget til lidt pænere. Måske du kan blive inspireret til at shoppe lidt nyt til dig selv. :) Blød og behagelig bh Jeg er ikke særlig vild med bh'er, der strammer eller kradser pga blonderne, så jeg vælger som regel en blød og glat model som denne. Der er ikke bøjle i og jeg tænker, at det e[...]