En duft som ingen anden

I dag vil jeg gerne tage jer med til et spændende skønhedspressemøde jeg var til i sidste uge. Det handlede om det fantastiske duftbrand Jo Malone London, som er kommet til Danmark. Arrangementet foregik på Nimb i København, hvor alle duftene blev præsenteret af Jo Malones superinspirerende duftekspert Debbie Wild. Og hun havde altså nogle gode tips til hvordan man finder sin parfume blandt de 21 dufte, der findes hos Jo Malone. Det kan nemlig være ret overvældende, når man står i butikken!

Denne fine æske indeholdt et fint duftlys.

Der står en duftstylist i alle Jo Malone London butikker, som ikke vil overbevise dig om hvilken duft de godt kan lide, men vil hjælpe med at finde frem til hvad DU godt kan lide. Duftene er delt op i forskellige duftgrupper, som går fra lys til mørk, så du skal starte med at fortælle, om du f.eks. kan lide blomstrede, træagtige eller krydrede dufte. Du vil hele tiden blive guided og præsenteret for forskellige dufte, hvor du skal fortælle hvilke appelerer mest til dig.

Det var også hvad Debbie gjorde med mig og det tog vitterligt ikke mere end fem minutter før hun havde sporet sig ind på hvilke dufte, jeg kunne lide. Og selvom jeg er en kræsenpind med dufte, så blev det til to dufte, som jeg var oprigtigt helt vild med. Den ene var Oud & Bergamot, som er moderne, blød og træagtig. Den anden var Wild Bluebell, som er en fin blanding af blomster, bomuld og også noget træagtigt.

Debbies tip er, at bruge Wild Bluebell som bodylotion og så spraye Oud & Bergamot ovenpå. Det er en elegant måde at blande to dufte på og en parfume holder generelt bedre på en fugtet hud end en tør. Hun blandede de to dufte på min arm og det var ganske enkelt en himmelsk kombination, hvis du (som mig) ikke er til alt for blomstrede parfumer. Det er klart en stor anbefaling værd at bruge 5-10 minutter hos Jo Malone London i Magasin, hvis du ønsker at finde din helt egen signaturduft – for hvem vil gerne dufte, som alle andre? Jeg gør ikke.

Foto: Jo Malone London

  • Bettina Overgaard
    marts 16, 2017

    Altså Silke – man bliver jo fattig af at blive opslugt af din blog? Men hvor er det perfekt, at du prøver så meget for os andre og at du er så fantastisk til at formidle oplevelsen videre❤☺️

    • Silke
      Bettina Overgaard
      marts 17, 2017

      I know! 😀 Ja, jeg det er jo ikke verdens værste opgave at teste det hele af. Men dejligt du kan bruge det til noget. Kh, Silke

Add Comment

Effektivt kosttilskud til håret
Mere glød på tre minutter

Styrk huden indefra med kollagen

Glædelig 4. søndag i advent, hvor du i dag kan deltage i konkurrencen om den ypperste indre hudpleje med ren kollagen. Nemlig 6 måneders forbrug af Oslo Skin Labs kollagenpulver "The Solution". Værdi 2.094 kr. Dem som har fulgt med her, ved sikkert allerede, at jeg selv sværger til dette kosttilskud. Jeg har haft virkelig gode erfaringer med kollagenpulveret og det synes jeg en af jer skal have mulighed for at prøve selv. :) Hvad er kollagen for noget? Kollagen er et protein, som vi allerede har naturligt i huden[...]

Fyret fra jobbet

Posted In: Personligt
For præcis 4 år siden blev jeg fyret - og ironisk nok for denne blog! Det var et hårdt slag og noget, der tog mig lang tid at komme over - især at finde troen på mig selv igen. Intens voksenmobning og systematisk ekskludering fra en ny chef havde sat sit aftryk i mig.Men nu er det hele heldigvis kommet på afstand, jeg er et helt andet sted. Jeg vil gerne at dele den historie, fordi jeg er sikker på at andre har prøvet noget lignende. Eller bare har prøvet at blive fyret, som i sig selv er hårdt. Så nu kan du læse[...]

Forkæl huden med japansk silke fra Sensai

Glædelig 3.søndag i advent, hvor jeg udlodder en luksuriøs hudplejepakke fra japanske Sensai til en værdi af 3.400 kr. :) Kort fortalt er Sensai kendt for at indeholde den reneste Koishimaru Silke. Silken findes i hjertet af hvert produkt og har mange fine egneskaber. Den giver en helt vidunderlig tekstur til produkterne, der plejer, udglatter og gør huden smukkere. Og i dag kan du deltage i konkurrencen om et komplet sæt til dig selv. Men nu lidt mere om de enkelte produkter, som jeg også gennemgår  hele den kommen[...]