Browsing Tag

duftlys

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys
Guide, Livsstil, Silkes favoritter

Sådan skaber jeg hygge i mit hjem

Hygge er jo mange ting, men når det gælder mit hjem, så er der nogle ting som “gør det for mig”. Der må selvfølgelig godt være stearinlys, friske blomster, rent, lyst og varmt.  Men jeg elsker, at der er noget pænt, sjovt eller lidt finurligt at kigge på i et kedeligt hjørne.

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys

Nogle af de tings o jeg har samlet igennem tiden: Den lille guldfrø til venstre er fra Royal Copenhagen, guldvasen er fra Lyngby vaser, lampen fra Ilva, billedet var en gave.

Jeg var forbi hos Rituals for et par uger siden og fik lov til at vælge nogle ting, som jeg gerne vil vise dig her. Hvis du ikke kender Rituals univers, kan jeg varmt anbefale dig at stikke forbi en af deres fine butikker eller tjekke deres hjemmeside her. Du kan få alt fra cremer, parfumer, blødt hyggetøj, duftlys til makeup, virkelig et sted man kan bruge lidt tid. 🙂

Det flotteste opvaskemiddel ever

Tænk at et opvaskemiddel kan være flot. 😀 Men det er dette altså og jeg har ikke nogen opvaskemaskine, så kan jeg da gøre det lidt mere lækkert for mig selv med dette. Jeg valgte selvfølgelig den rosa udgave fra Rituals of Sakura, den dufter af hvis musk og liljekonval. Uhm! 60 kr.

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys

Det lille strikkede køkken-håndklæde er A Simple Mess. to styk, 198 kr. 

Hygge med duft

Jeg elsker stearinlys og bruger også gerne et smukt duftlys, som dette Private Collection Wild Fig Scented Candle. Duften er afslappende og baseret på vild figen. Og så er jeg vild med, at den består af 70% naturlig solsikkevoks. 260 kr.

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys

Jeg har stillet lyset på min biopejs, som jeg faktisk bruger mest som et møbel.

Det man ikke kan se

Kender du det med, at skabet nogle gange godt kan lugte lidt indelukket? Specielt det skab jeg har ude i gangen med sko, overtøj, støvsuger osv kan lugte lidt sådan. Så opdagede jeg disse små, søde duftposer , som spreder lidt god duft. Lige i starten dufter de lidt voldsomme, men det fortager sig hurtigt og nu dufter det så dejligt hver gang jeg åbner skabene. Og så er de små poser så lækre og delikate at se på.

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys

Jeg har valgt at hænge dem på bøjlerne i mine skabe. De er fra samme serie som opvaskemidlet Rituals of Sakura. Men de dufter ikke helt på samme måde, de dufter af kirsebærblomst og rismælk. Duften holder 8-10 uger og fader langsomt ud. der kommer to styk i en æske til 135 kr.

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys

Mine sorte garderobeskabe er fra Ikea og så har jeg selv bestilt læderstropperne og sat på som håndtag. De er fra By Ravn og koster cirka 59 kr pr styk.

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys

Skjorten er i øvrigt fra Finecph. 🙂 den koster 899 kr.

Noget pænt til hænderne

Sidst, men ikke mindst så har jeg selvfølgelig også valgt en pæn håndsæbe og tilhørende håndcreme. Jeg kan slet ikke stå for det lyserøde og det er så pæne produkter til gode priser. De kan da pifte selv det mest kedelige badeværelse op! 🙂 Igen fra samme serie og dejlig dufte, hvis man ikke er parfumemodstander eller har allergi. Hand balmen er super lækker, let i konsistensen og gør hænderne bløde med det samme.

Rituals, hjem, hygge, sæbe, håndcreme, duftlys

Kitchen Hand Balm 90 kr. Hand Wash, 80 kr.

Det var en smule inspiration til hjemmet og hvordan du med små ting kan gøre sit hjem en smule hyggeligere, pænere og velduftende. 🙂 De lyserøde links guider dig direkte til produkterne.

Rituals, spa, hjemmespa, duftløs, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge
Anmeldelse, Hudpleje, Krop

En dejlig følelse af hjemmespa

For mig er januar en måned, som indbyder til at lave lidt stemning af hjemmespa med hygge, ansigtsmasker, te, duftlys, blødt tøj og afslapning. Dels fordi det er en måned, hvor jeg kører på økonomisk lavt blus efter en dyr december, men også fordi januar bare er lidt kedelig, lang og grå. Og til det har jeg ladet mig inspirere af Rituals skønne univers, som nærmest er sådan lidt yogaagtig i stemning og udtryk. (Alle produkter jeg viser her er sponsorerede af Rituals.)

Rituals, spa, hjemmespa, duftlys, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge

Jeg ved ikke, om du kender  Rituals allerede, men det er SÅ meget værd at besøge deres fine butikker, som er de fineste oaser med et omfattende sortiment af luksusprodukter til hjemmet og kroppen – og det meget rimelige priser!

Jeg er helt vild med deres motto: “Vi er her ikke for at sælge skønhed, vi er her for at du skal føle dig godt tilpas.” Det er lige præcis den følelse man får med deres produkter, som er inspireret af visdommen i Asiens ældgamle traditioner. Der er seks forskellige duftunivers og jeg er ret vild med den grønne serie, der hedder Dao og som har den blideste, fine duft. 🙂

Rituals, spa, hjemmespa, duftlys, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge

En hyggespreder

Alle serier fra Rituals byder ind til små ritualer, som du kan forkæle dig selv med. Jeg kan bedst lide duftlys, som ikke bliver alt for overvældende i duften og det kan dette duftlys The Ritual Of Dao Scented Candle klare. Det er et afslappende duftlys, som er baseret på 70 procent naturlig voks og kan brænde i op til 50 timer.  Så er der dømt stemning af hjemmespa! 170 kr.

Rituals, spa, hjemmespa, duftlys, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge

Til håndvasken

Det gør jo ikke noget, at håndsæbe og håndcreme er pæne at se på, vel? Igen har begge dele den her dejlige, blide duft af hvid lotus og og beroligende egenskaber af Yi Yi Ren, som også bruges i traditionel kinesisk medicin. Silent Hand Wash kommer med en sæbefri formel, som ikke udtørrer hænderne, når du vasker dem. Love it, for mine hænder bliver så let tørre. 80 kr. Til den er der en matchende håndcreme Inner Peace Hand Balm, som er rig og plejende, så hænderne er dejlig bløde bagefter.  Og den fedter heller ikke. 90 kr.

Rituals, spa, hjemmespa, duftlys, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge

Nærende kropsolie og afslappende serum

Disse tre ting kan fint gøre det ud for en mini hjemmespa hos mig. Duften er på plads, så et varmt bad og på en en god kropsolie, som denne Body & Massage Oil. Hvis du ikke kan lokke din udkårne til at give dig en gang massage, så nyd olien selv – gerne på fugtig hud efter badet, så du ikke bruger for meget. Det er en meget nærende olie, så huden bliver fløjlsblød og får et fint satinagtigt skær. Uhm! 120 kr. 

Og så er der den lille tube Relaxing Serum, som du smører på håndledet, nakke, tindinger eller hvor du nu synes. Tuben har en lille metalrulle i enden, så du kan rulle serummet på huden og få den forfriskende effekt af pebermynte til sanserne. Den har jeg faktisk med mig i tasken på lidt travle dage og giver det dejligste lille, forfriskende aromaterapeutiske energiboost. 105 kr.

Rituals, spa, hjemmespa, duftlys, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge

Hyggetøj

Og endelig er der det hyggeliste veloursæt, som du kan smutte i bagefter. Der er trøjen Home Wear Cardigan med lynlås, forlomme tog elastikkant og bukserne med brede ben og som virkelig er lange ( jeg er 1,78 og str.medium var rigelig lang til mig). I det hele taget er størrelserne i den store ende, så du kan godt vælge tøjet et nummer mindre end du plejer hvis du bestiller det online. 🙂 Tøjet er  kommet på udsalg online lige nu, så måske kan du gøre et lille scoop. (Tjek priserne online ved at trykke på de lyserøde links.)

Rituals, spa, hjemmespa, duftlys, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge

Og selvom dette intet har med hjemmespa at gøre, så vil jeg lynhurtigt slutte af med at vise dig disse, søde små duftpuder Wardrobe Sachet, som du kan hænge ind i dit klædeskab og som spreder en dejlig duft i skabet. Er de ikke fine? 🙂 135 kr. 

Rituals, spa, hjemmespa, duftlys, kropsolie, veloursæt, håndcreme, håndsæbe, duft, hygge

Silkes favoritter

En duft som ingen anden

I dag vil jeg gerne tage jer med til et spændende skønhedspressemøde jeg var til i sidste uge. Det handlede om det fantastiske duftbrand Jo Malone London, som er kommet til Danmark. Arrangementet foregik på Nimb i København, hvor alle duftene blev præsenteret af Jo Malones superinspirerende duftekspert Debbie Wild. Og hun havde altså nogle gode tips til hvordan man finder sin parfume blandt de 21 dufte, der findes hos Jo Malone. Det kan nemlig være ret overvældende, når man står i butikken!

Denne fine æske indeholdt et fint duftlys.

Der står en duftstylist i alle Jo Malone London butikker, som ikke vil overbevise dig om hvilken duft de godt kan lide, men vil hjælpe med at finde frem til hvad DU godt kan lide. Duftene er delt op i forskellige duftgrupper, som går fra lys til mørk, så du skal starte med at fortælle, om du f.eks. kan lide blomstrede, træagtige eller krydrede dufte. Du vil hele tiden blive guided og præsenteret for forskellige dufte, hvor du skal fortælle hvilke appelerer mest til dig.

Det var også hvad Debbie gjorde med mig og det tog vitterligt ikke mere end fem minutter før hun havde sporet sig ind på hvilke dufte, jeg kunne lide. Og selvom jeg er en kræsenpind med dufte, så blev det til to dufte, som jeg var oprigtigt helt vild med. Den ene var Oud & Bergamot, som er moderne, blød og træagtig. Den anden var Wild Bluebell, som er en fin blanding af blomster, bomuld og også noget træagtigt.

Debbies tip er, at bruge Wild Bluebell som bodylotion og så spraye Oud & Bergamot ovenpå. Det er en elegant måde at blande to dufte på og en parfume holder generelt bedre på en fugtet hud end en tør. Hun blandede de to dufte på min arm og det var ganske enkelt en himmelsk kombination, hvis du (som mig) ikke er til alt for blomstrede parfumer. Det er klart en stor anbefaling værd at bruge 5-10 minutter hos Jo Malone London i Magasin, hvis du ønsker at finde din helt egen signaturduft – for hvem vil gerne dufte, som alle andre? Jeg gør ikke.

Foto: Jo Malone London