Anti Wrinkle hudpleje til 35+ år

Posted In: Anmeldelse | Hudpleje | Reklame

Egentlig går jeg ikke så meget op i hvilken alder en hudplejeserie er til. Det vigtigste er, at den føles godt og gør noget godt for  huden. Jeg blander også ofte produkter fra forskellige serier, da jeg mere går efter hudens behov og hvad der lige præcis virker for MIN hud. Men når vi taler anti-age, så er der jo nogle ingredienser, som er bedre end andre. Og det bringer mig frem til den nye, meget budgetvenlige Anti Wrinkle serie fra Matas, som netop er til alle os på 35+ år. 🙂

Matas Anti Wrinkle, anti-age, budgetvenlig, svanemærket,

Hvad gør produkterne?

Helt kort, Anti Wrinkle serien består af ni anti-age produkter og fås til normal, tør og meget tør hud. Serien har fokus på at tilføre masser af fugt, reducere linjer og rynker og stimulere cellefornyelsen. Den er uparfumeret, hvilket jeg altid har været ekstra glad for når det er til ansigtet, og svanemærket.

Matas Anti Wrinkle, anti-age, budgetvenlig, svanemærket,

Serum eller olie?

Jeg kan med det samme slå fast, at Anti Wrinkle ansigtsolien klart er min absolutte favorit. Jeg bruger den som regel under Anti Wrinkle natcreme eller blander nogle dråber i Anti Wrinkle dagcreme. Normalt bruger man jo enten serum ELLER olie, men denne gang har jeg brugt begge dele på én gang. 😀 Det lyder måske lidt tosset, men jeg har ret tør hud og kan også godt lide, at huden ser gennemfugtet ud.

Matas Anti Wrinkle, anti-age, budgetvenlig, svanemærket, Matas, hudpleje

På engelsk er der sådan et godt for ord det “dewy skin”, som vi ikke har en ordentlig pendant til herhjemme. Men det “dewy” look er det der let fugtige look, hvor huden stråler og ser frisk ud. Ikke at forveksle med fedtet. 😉 Så i denne serie har det fungeret for mig at bruge begge dele, da Anti Wrinkle serummet er ret let i konsistensen. Jeg tænker, at jeg kan nøjes med serummet alene til sommer. 

Matas Anti Wrinkle, anti-age, budgetvenlig, svanemærket,

Olien indeholder blandt andet jojobaolie, der fugter øger spændstigheden i huden og strammer op. Derudover er der også  sheanødsmør, som stimulerer kollagendannelsen i huden, så den forbliver fast og spændstig. Olien trænger også hurtigt ind i huden og giver et flot, satinagtigt skær til huden. Og den fungerer også under makeuppen, hvor nogle olier får makeuppen til at forsvinde. Det gør denne sket ikke. 🙂 65 kr.

Enkelt og effektiv

Det kan godt ses på ingredienslisten, at der i denne Anti Wrinkle serie er tænkt på den lidt mere modne hud, som har brug for lidt ekstra hjælp. Blandt ingredienserne finder du:

  • Keratin – virker cellefornyende og giver rynkerne kamp til stregen.
  • Algeekstrakt – er en god antioxidant, fugter og strammer op.
  • Ceramider – hjælper mod tørhed og reducerer rynker.
  • Provitamin B5 – plejer og giver fugt.
  • Jojobaolie og sheanød var jeg inde på allerede ved olien. 🙂

Matas Anti Wrinkle, anti-age, budgetvenlig, svanemærket,

Min samlede vurdering

Min hud kan godt lide produkterne, som har givet godt med fugt og holdt huden blød og smidig. Det har lige slået mig, at jeg i hele den periode jeg har brugt disse produkter, ikke har haft irritationer på kinderne. Om det er tilfældigt, ved jeg ikke, men jeg tror faktisk at det er grundet produkterne. Min små tørhedslinjer ved øjnene virker udglattede og især en tør plet mellem brynene, som jeg har kæmpet med længe, er forsvundet. Så noget kan den serie!

Samtlige produkter er også vegansk, som er en tendens vi heldigvis ser mere og mere i skønhedsbranchen. Alle produkter koster kun 65 kr pr styk, som virkelig er overkommeligt for de fleste. Jeg er i hvert fald ikke for fin til at spare penge – sålænge det virker! 🙂

Hvis du har en meget sensitiv hud, så synes jeg du skal læse om den allergivenlige hudpleje Matas også har. Du kan læse min anmeldelse her. 

    Add Comment

    Vind 3 White Tea parfumer fra Elizabeth Arden
    Selvbruner gone wrong – så nemt fjerner du det!