Fyret fra jobbet

For præcis 4 år siden blev jeg fyret – og ironisk nok for denne blog! Det var et hårdt slag og noget, der tog mig lang tid at komme over – især at finde troen på mig selv igen. Intens voksenmobning og systematisk ekskludering fra en ny chef havde sat sit aftryk i mig.Men nu er det hele heldigvis kommet på afstand, jeg er et helt andet sted. Jeg vil gerne at dele den historie, fordi jeg er sikker på at andre har prøvet noget lignende. Eller bare har prøvet at blive fyret, som i sig selv er hårdt. Så nu kan du læse min historie og hvordan jeg kom igennem det. For der kommer (som regel) noget godt eller bedre, når en dør lukker sig. 🙂

Verdens bedste job

De sidste mere end 20 år har jeg arbejdet som skønhedsredaktør på forskellige magasiner og har altid knuselsket mit job. Jeg havde arbejdet på samme magasin i otte år, da jeg blev fyret i 2016. I øvrigt et job, som jeg i sin tid blev hentet til! Jeg elskede virkelig både min arbejdsplads, mine søde kolleger og det jeg lavede. På de otte år nåede jeg at have tre forskellige chefredaktører og den sidste startede 1,5 år før det endte med min fyring.

Mit job blev pillet fra hinanden

Da min nye chef startede, lad os kalde hende Mette, stod jeg for cirka 12 faste sider i det magasin jeg arbejdede på. Inden den første arbejdsuge med Mette var omme, stod det klart for mig, at jeg skulle arbejde hårdt for at bevise mit værd. Men lige meget hvad jeg gjorde så var det ligesom ikke godt nok. Mine idéer duede ikke, produkter jeg havde testet og skrevet om, blev pillet ud fra mine sider og erstattet. Vel at mærke uden at jeg blev informeret, selvom jeg stod som afsender og redaktør på siderne. Mine arbejdsopgaver blev stille og roligt uddelegeret til mine kollegaer, så jeg i løbet af få måneder stod tilbage med kun 3 sider. Jeg skulle spørge om lov til at gå til pressemøder, som vel at mærke var en normal del af mit job. Mit job blev pillet fra hinanden for åben skærm og jeg begyndte at fornemme hvad der skulle ske med mig.  Jeg kunne blive ved, men dette giver måske et lille billede af hvilken type chef Mette var.

Jeg mistede troen på mig selv

Det skete også noget indeni mig, som månederne gik. Jeg begyndte at miste troen på mig selv, at jeg kunne noget. At jeg duede og var god til mit job. Det var en langsom proces, men jeg følte mine vinger var blevet stækkede og at jeg ikke kunne løse det lige meget hvad. Jeg synes ellers at jeg er typen, der kan arbejde sammen med de allerfleste. Jeg prøvede også at gøre hvad jeg kunne for at få vores samarbejde oppe at stå. Netop fordi jeg elskede det jeg lavede. Jeg applerede til Mettes følelser og fortalte hende, at vi jo var på samme side, jeg prøvede at sige fra, jeg prøvede bare at gøre alt hvad hun sagde, jeg prøvede at være neutral. Men lige meget hvad, så hjalp det ikke. Til sidst blev jeg næsten handlingslammet, mine kreative idéer kom ikke mere og jeg blev helt hul. Som om nogen havde slukket mit lys…

Bloggen blev født

I samme periode blev en af mine andre kollegaer, fra et andet magasin i huset, opfordret til at starte en blog. En blog, som også kunne gavne magasinet til at udvikle nye samarbejder. Det gav jo god mening og der var også andre på samme redaktion, der havde diverse blogs. Det fik mig til at tænke, at jeg da også skulle lave en blog, som “mit” magasin kunne have gavn af. Og jeg på den måde igen kunne vise mit værd. Jeg luftede tanken på redaktionen og Mette skrev til mig, at det var ok sålænge jeg ikke arbejdede på den i arbejdstiden og at bloggen ikke konkurrerede med magasinet. Som sagt, så gjort. D.6. december 2016 udgav jeg så min lille skønhedsblog med nogle få indlæg, så der var lidt at gå i gang med at læse. Mette kommenterede den ikke med et ord.

Min første teaser på instagram om at jeg havde startet min blog. 🙂

Fyringen

Fem dage senere blev jeg indkaldt til møde med husets HR-afdeling, husets jurist samt en tillidsrepræsentant. Sjovt nok dukkede Mette ikke selv op til mødet. Hun kom først, da jeg havde skrevet under på min opsigelse. De mente, at min blog var konkurrerende – bloggen var 5 dage gammel og havde 27 følgere. Jeg må have været en kæmpe trussel!

Men beslutningen var taget, jeg skulle ud. Og døden skulle have en årsag, som så blev min blog. Mette havde bare ventet på muligheden og den kom her. Jeg fik valgmuligheden mellem en bortvisning og en fire måneders freelance aftale med løn. Jeg var i chok!! Som enlig mor tog jeg selvfølgelig det sidste, for bliver man bortvist, så står man uden løn med det samme. Jeg kunne intet gøre. Det eneste jeg måtte vælge var, om det skulle meldes ud, at jeg var fyret eller at jeg selv havde sagt op. Jeg valgte det sidste og fortrød det faktisk kort efter, men lige i situationen var jeg så flov over at være blevet fyret…

Hvad skulle jeg så??

Jeg blev fritstillet med det samme og så gik jeg bare hjem og græd og græd og græd. Jeg var helt flået fra hinanden efter 1,5 års voksenmobning. Jeg følte mig snydt, bedraget og helt igennem uretfærdigt behandlet. Men det gav mig jo ikke mit job tilbage!  Jeg anede simpelthen ikke hvad jeg så skulle lave. Skønhed var det eneste jeg kunne og så mange skønhedsredaktørstillinger fandtes der heller ikke. På det tidspunkt var jeg 45 år, så det skulle være NU hvis jeg skulle starte noget op selv.

Jeg måtte handle

Så jeg kastede al min energi på bloggen med det samme. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg kunne arbejde med bloggen professionelt og gøre det til min levevej. Men jeg knoklede på og netop fordi jeg havde den baggrund jeg havde, gik det heldigvis stærkt. Jeg kendte allerede skønhedsbranchen og de kendte også mig – og der betyder gode relationer alt. Samtidig valgte jeg at være åben omkring hvad de var sket, som gjorde alting meget nemmere. For sandheden kommer altid frem og jeg havde det bedst med at stå ved det der var sket. Det tog nok et års tid før jeg kunne mærke, at troen på mig selv kom helt tilbage. Og længere tid at ryste den oplevelse helt af mig. Men hvor er jeg lykkelig for, at jeg laver det jeg laver nu! 🙂 Jeg har mere frihed, jeg bestemmer selv hvem og hvad jeg vil arbejde med – og jeg slipper for typer som Mette. Og for at blive fyret igen! 😀

Læs også hvordan jeg oprindelig blev skønhedsredaktør (og siden blogger) her og 5 ting jeg har lært af at blogge her.