7 tips til at passe på sensitiv hud

Posted In: Hudpleje | Reklame

Jeg kender mange, som beskriver deres hud som sensitiv. Det gør jeg også selv, men hvordan ved du egentlig, om du har sensitiv hud? Og hvordan kan du passe godt på den, så man undgår at irritere den? Jeg har testet det budgetvenlige hudplejemærke Simple Skincare, som decideret er beregnet til sensitiv hud. Serien er både parfumefri og uden kunstige farvestoffer. Så her er både nogle tips og anbefalinger til dig med sensitiv hud. 

Sensitiv hud, Simple Skincare, tips, hudpleje

Om Simple Skincare cremerne

Der findes kun to cremer i serien. Nemlig en Vital Vitamin dagcreme med spf 15 og en Vital Vitamin natcreme, så det er dejlig overskueligt. Jeg var faktisk lidt bekymret for, om min tørre hud ville få nok fugt, da jeg også er vant til at bruge serum. Men mine bekymringer blev gjort til skamme, for både dag- og natcreme er dejlige rige i konsistensen. Min hud blev gennemfugtet og der var ingen stramme fornemmelser. Duften er lidt speciel, fordi der jo ikke er parfume i, men det vænner man sig hurtigt til. 🙂 Cremerne indeholder blødgørende glycerin, fugtende squalane, antioxidanter, Vitamin B5 og helende Vitamin E. Det er alle veldokumenterede ingredienser. 

Sensitiv hud, Simple Skincare, tips, hudpleje

Cremerne koster cirka 60 kr pr styk, dog kan prisen variere lidt fra sted til sted. De fås i Superbrugsen og Kvickly.

Hvordan defineres sensitiv hud egentlig?

Første tegn på, at din hud er sensitiv er, at du let får rødme i huden. Ofte er berøring af huden nok, men det kan også være, at du har tendens til at slå ud eller reagere allergisk. Meget aktive skønhedsprodukter kan provokere din hud, du kan have tørre områder og huden klør. Du er også typisk sensitiv overfor UV-stråler, har karsprængninger og kan ikke tåle parfume din hudpleje. 

7 tips til at passe på sensitiv hud

1. Køb skønhedsprodukter med omtanke

Meget aktive skønhedsprodukter er desværre ikke altid den bedste kombi til sensitiv hud. Jo flere ingredienser der er i, jo større er sandsynligheden for at din hud reagerer med irritation. Gå udenom hudpleje med parfume, for parfume er den største synder når det gælder hudallergi. Det er også bedre for din hud at gå udenom kunstige farvestoffer.

Sensitiv hud, Simple Skincare, tips, hudpleje

Simple Skincares produkter er uden parfume og kunstige farvestoffer.

2. Vand kan udtørre huden

Lange, varme bade virker udtørrende og er ekstra stressende for en sensitiv hud på ansigt og krop. Især sensitiv hud må ikke strippes for fugt, så skru ned for de lange bade og det meget varme vand. Vælg altid et mild og skånsomt renseprodukt. 

3. Den blide rens

Personligt har jeg været meget glad for at bruge Micellar Water, som både fjerner makeup og renser huden. Efter jeg startede med at bruge mindre vand på huden, har min hud fået det markant bedre. I stedet for bruger jeg Micellar Water, som indeholder små micellarceller. De funger som små “magneter” på snavs og makeup, som bliver suget op af huden. Har du det bedst med at bruge vand, så gå efter en rensecreme, som ikke udtørrer huden. Dup huden forsigtigt tør med et håndklæde, aldrig gnubbe. 

Sensitiv hud, Simple Skincare, tips, hudpleje

Jeg kan varmt anbefale Micellar Cleansing Water fra Simple Skincare, som jeg har testet de sidste par uger. Den er dejlig mild, parfumeri fugter og renser som den skal. Den koster cirka 40 kr.

4. Masser af fugt

Uanset hudtype er det vigtigt at pleje din hud med rens og fugt. Den sensitive hud har som regel brug for ekstra fugt, da den ofte er tør. Og tørhed kan fremme den kløende fornemmelse. Heldigvis er der begyndt at komme mere og mere fokus på den sensitive hud, så du kan købe hudpleje som er beregnet til det. Simple Skincare er allerede kult i udlandet og nu har vi heldigvis fået det i Danmark (igen). 

Sensitiv hud, Simple Skincare, tips, hudpleje

Jeg er meget positivt overrasket over den rige, lækre konsistens cremerne har.

5. Få produkter er godt

Skær ned på for mange forskellige produkter. Er din hud sensitiv vil den være dig taknemmelig for en enkel og rolig hudplejerutine. Faktisk lægger Simple Skincare op til, at du kan klare dig med et renseprodukt og en creme. Derfor skal du også undgå skintonic, som kan indeholde udtørrende alkohol. 

6. Pas ekstra godt på øjenområdet

Huden er langt tyndere omkring øjnene end i resten af ansigtet. Derfor er det endnu mere vigtigt at bruge en mild, hudvenlig øjenmakeupfjerner. Jeg har selv bare brugt min Micellar Cleansing Water, som lige skal holdes på øjnene i nogle sekunder. På den måde får micellar-cellerne lov til at opløse makeuppen bedre og du skal ikke gnubbe for meget. 

Sensitiv hud, Simple Skincare, tips, hudpleje

Dagcremen har en indbygget spf 15, som også er med til at beskytte sensitiv hud mod UV-strålerne.

7. Udover hudpleje

Det du spiser kan også påvirke din hud. Når det gælder sensitiv hud er det især alkohol og stærke krydderier, de kan få huden til at blusse. Faktisk er et velkendt tip at spise mælkesyrebakterier for en sund mave, det påvirker også huden indefra. 

Det var mine 7 tips til sensitiv hud. Jeg har også tidligere introduceret Simple Skincare i et indlæg, som du kan læse her. 

  • Tina
    maj 26, 2019

    God formiddag Silke,
    det lyder som gode produkter for min datter 🙂
    Efter intensiv kemo er hendes hud med mere blevet meget mere sensitivt/sart.
    Mælkesyrebakterier tager vi og genopbygger.
    En smuk søndag ønskes du herfra 🙂

    • Silke
      Tina
      maj 26, 2019

      Kære Tina, ja det kunne de faktisk godt være. Pyha, sikke en omgang med din datter. Håber det går fremad med hende? Kæmpe knus og dejlig søndag til dig.

Add Comment

Mine 3 favorit skønhedsbehandlinger
3 nye hårfavoritter