Udglattende kropsolie jeg ikke vil undvære
Det er ikke for at være hellig, men jeg smører min krop ind HVER eneste dag efter badet. Faktisk kan jeg ikke få tøj på før det er gjort, for det ville føles som om jeg havde glemt at tage undertøj på. Følelsen af knastør hud i et par stramme bukser er decideret ubehagelig for mig, så at smøre kroppen ind er lige så fast et ritual som at børste tænder.
Som regel bruger jeg en bodylotion, men lige nu har huden brug for lidt mere næring – og her kommer denne super lækre kropsolie Corpus Paradoxe fra Beauté Pacifique ind i billedet. 🙂
Det er jo ikke så mærkeligt, for huden har været udsat for sol, vind og saltvand, så den trænger jo i den grad til ekstra fugt og pleje. Er huden tør, har den også sværere ved at holde på den brune kulør, så det er bare med at få smurt den i en fart.
Hvad gør olien?
Corpus Paradoxe Body Oil er en kropsolie med anti-age effekt – og hvorfor ikke også bruge sådan et produkt til kroppen, når man bruger anti-age produkter til ansigtet? Kropsolien er baseret på to biologiske, aktive ingredienser, som hedder Resveratrol og Procyanidin. Begge udvindes af chilenske vindruer og hjælper cellerne i huden med at holde sig unge og sinker samtidig ældning i huden. Olien hjælper også med at ujævne små farveforskelle i huden, så huden ser mere ensartet, bliver dejlig blød og elastisk.
Sådan bruger jeg olien
Måske tænker du: “Olie i denne varme? Nej tak!” Men der er et godt trick til, hvordan du ikke bliver fedtet, men stadigvæk får givet din hud god næring. Jeg bryder mig bestemt ikke selv om en fedtet følelse, så jeg plejer at bruge olien så snart jeg træder ud af badet og før jeg har tørret mig. Jeg fejer det meste af vandet af huden med hænderne, dupper med et håndklæde der hvor det er nødvendigt – og så er det ellers et pump olie på den våde hud. For det første er den nemmere at fordele og den føles ikke lige så fed. Derudover er det bedst at smøre olien på, mens huden stadigvæk er varm, for så er den åben og modtagelig. Du skal ikke bruge særlig meget ad gangen – lidt rækker langt – så prøv dig frem. Men to pump er nok til et helt ben hos mig- og mine ben er lange! 😀
Tip! Døjer du med ekstrem tør hud, kan du også blande nogle dråber i din bodylotion for at få en mere nærende effekt uden at føle dig fedtet!
Olien dufter også helt vidunderlig, den har en blid og lidt frisk duft, som er meget diskret og ikke varer ved. Så du kan sagtens bruge din favoritparfume uden at det clasher med olien. Jeg har faktisk også brugt olien på mine tørre hæle på fødderne, fået blødgjort ru albuerne og brugt resten i hårspidserne uden problemer. Det er som om olien bare smelter ind i huden og forsvinder i de tørre hårspidser. Alt i alt en fantastisk olie, som dækker behovet for alt hvad min hud mangler nu og så får den en smuk, satinagtig glød og en glattere udseende overflade oven i købet. Hvis du vil have fingrene i den fantastiske kropsolie, så kan du købe den ved at klikke her.
Helene
Den er også rigtig god! Smukke billeder af sommer og sol!