Har du svært ved at finde ud af hvor du skal starte, når du skal købe lidt nyt makeup? Så kan jeg varmt anbefale dig at kigge nærmere på det geniale Best Sellers Kit fra Pür, som indeholder 5 gode startprodukter. Produkterne er smækfyldt med gode antioxidanter, vitaminer, mineraler, fugtende ceramider og sheasmør, så de er alle super plejende.
Først er der en ret vild primer, som hedder Correcting Primer og som umiddelbart virker lidt som tandpasta i konsistensen. Men så snart man arbejder med den på huden, så lægger sig rigtig fint på huden og udjævner de små ligner og store porer, så huden ser meget mere ensartet og glat ud. Den fedter ikke, men får bare huden til at se rigtig fin ud.
Et andet spændende produkt fra Pür er 4-in-1 Pressed Mineral Makeup Broad Spectrum SPF 15, som er en foundation, pudder, concealer og solbeskyttelse i ét. Den dækker godt og der følger også en superlækker Chisel brush med, som gør det nemt at arbejde pudderet ind i huden. Penselhovedet er ret lille, så man kan komme helt ind i krogene ved næse og øjne. Pudderet korrigerer farveforskelle i huden, dækker ujævnheder og udglatter også uden at man ser pudret ud. Farven hedder Blush medium og er sådan en mellemfarve, som jeg har testet den på min egen blege hud og den fungerer stadigvæk fint.
Hvis du gerne vil give din hud mere glød og et let solkysset look, så er der Mineral Glow Bronzer som fungerer på samme måde som en solpudder. Og så er den selvfølgelig, ligesom de andre produkter i Pür kittet, sund og plejende for huden.
Og endelig er der mascaraen, som hedder Big Look Mascara og indeholder plejende arganolie. Børsten er en silikonebørste, som hjælper med at mascaren ikke klumper på vipperne, som får god længde og volumen. Dog skal du arbejde lidt hurtigt med mascaraen, for jeg synes når den først er tør, så kan den være lidt svær at bygge videre på. Men den giver altså flotte, lange vipper.
Jeg synes virkelig, at man får meget for pengene og en god kvalitet for de kun 349 kr. Og det er også sådan et sæt, som jeg ville turde at give min datter (når hun engang vil begynde at bruge makeup), fordi produkterne er baserede på naturlige, rene ingredienser. Du kan også købe det fine Best Sellers Kit fra Pür online flere steder, blandt her hos Greenskin.dk.