Sådan får du mere ud af din hårkur!

Posted In: Hår | Skønhed

Rigtig mange får ikke det optimale ud af deres dyrt købte hårkur og du kan med nogle ganske simple tips og tricks få endnu mere ud af din kur og dermed få et meget sundere, mere glansfuldt og velplejet hår. Derudover får du også tre anbefalinger på hvilken kur du kan bruge.

Varme

Ved at bruge varme hjælper du dit tørre hår med at kunne optage hårkuren endnu bedre. Det er faktisk nok med din egen kropsvarme, men brug en lille engangs brusehætte, som sørger for at holde på varmen og at hårkuren ikke ender på dit tøj. Vikl eventuelt et varmt håndklæde udenpå for ekstra varme.

Mængden

Du behøver ikke at plastre dit hår ind i hårkur, håret kan alligevel kun optage den mængde der ligger undt om hårstrået. Så et moderat lag er rigeligt og brug forsigtigt en bredtandet kam til  at fordele hårkuren jævnt i hele håret med.

Oftere end du tror

Forleden fik jeg et godt tip af hårstylist Sacha Mitic, som også er den ene af de to ophavsmænd bag hårmærket Sachajuan. Tippet er ikke nytænkning, men ikke ret mange gør det. Hans tip er nemlig, at du skal bruge en hårkur meget oftere end du tror, hvis den skal have en effekt. Det nytter ikke, kun at bruge din hårkur en gang om ugen, hvis det skal kunne mærkes. Brug den gerne to-tre gange om ugen for at dit hår får den pleje det skal bruge. Føler du, at dit hår bliver for tungt, så bruger du muligvis en for kraftig hårkur – ellers prøv kun at fokusere at bruge hårkuren på de tørre længder.

Husk balsam efterfølgende

Det lyder måske mærkeligt, men hårkuren gør intet andet end at tilføre håret næring og pleje, men hårstrået er ikke lukket efter brug. Den fugt din hårkur har tilført håret skal ALTID forsegles med en balsam efterfølgende og derfor er det meget vigtigt, at afslutte din hårpleje med en balsam.

Hvilken hårkur skal du bruge?

Til fint hår

Denne hårkur hører til en af mine personlige favoritter, for den giver masser af pleje og blødhed til mit tørre, lysnede hår. Men det bedste er, at den ikke tynger håret. Nutrive Masquintense, Kérastase, 200 ml, 279 kr. Køb den online her.  

Den hurtige 

Denne hårkur er egentlig beregnet som sidste trin  efter en hårbehandling hos din frisør. De to første trin får du hos frisæren i forbindesle med en hårfarvning, mens denne tredje del bruges opfølgende derhjemme. En fantastisk og virkelig effektiv kur, som du bruger i fugtigt hår og  først derefter vasker du håret, som du plejer. Skal sidde i kun 10 minutter. Olaplex Hair Perfector, 100 ml, 225 kr. Du kan købe den online her. 

Den til tørt, ødelagt hår

Jennifer Aniston er medejer af dette hårmærke Living Proof, og hvem vil ikke gerne have et sundt, lækkert hår som hende? Denne hårmaske er specielt designet til det meget tørre hår. Dufter dejligt og er bedst kun at bruge i længderne, hvis du har et tyndt eller fint hår. Restore Mask Treatment, Living Proof, 248 kr. Kan købes online her. 

  • Lise Schrøder
    juni 14, 2018

    Tak for en omhyggelig og overskuelig artikel. Jeg har købt Olaplex og synes egentlig den virker meget godt. Kunne godt tænke mig at vide hvad din holdning er til essentielle olier til håret. Fx argan olie eller castorolie. Har læst på castorolie.dk at ricinusolien skulle være god til at gøre håret mere fyldigt. Hvad er din erfaring med olier til håret eller foretrækker du en hårkur fra ovennævnte mærker?

Add Comment

Stærkere negle på 14 dage – og det virker!
Den fineste hud jeg længe har haft