Jeg har længe kigget efter en ny efterårsfrakke og for et par uger siden fandt jeg faktisk hele to – så jeg købte begge to! Ikke fordi jeg er blevet millionær, men begge frakker var rimelige i pris og så var der var tilfældigvis 25% rabat i Magasin. 🙂 For at det ikke skal være løgn er de endda fra samme mærke, nemlig Selected Femme.
Den ternede
Den ene efterårsfrakke er i tern – lidt svært at undgå, for tern er jo over det hele. Jeg er dog ikke så vild med brunt tern, det bliver alligevel lidt for morfar-agtigt. Denne fine uldfrakke er sort, hvid, grå og med en pink stribe i, hvilket jeg synes gør den lidt mere smart. Den føles ret tyk og faktisk ret varm og så er den lidt stor i størrelsen, så man kan have en tyk strik under.
Min er i str. medium og jeg er en normal str.38 og 1,78 cm høj. Den koster normalt 1.500 kr, men som sagt var jeg hellig at få 25% rabat i Magasin grundet deres bazar-dage.
Den brune klassiske
Jeg har ikke noget billede, hvor jeg har nr.2 efterårsfrakke på og det er lidt synd. For det er faktisk den jeg har gået mest med, fordi den er lidt lettere og tyndere end den ternede. Og så kræver den mindre omtanke i forhold hvad man ellers har på. Den er slank i modellen og så smuk, men billedet yder den altså ikke retfærdighed. Den skal klart ses “live”. 🙂 Den er også i uld og kostede 1.299 kr før rabat. For at pifte den lidt op bruger jeg et smukt glimmertørklæde fra Missoni i brunlige farver.
De gode accessoires
Ellers har jeg også et par andre accessories, som jeg har fået i gave. Den ene er den grå hat fra det hollandske hattemærke Bronté. Jeg elsker den, fordi den ikke stikker som mange strikhuer gør i panden, når det bliver varmt. Og så er lige præcis denne type har meget fremme alle steder, har set lignende modeller i Zara. Min kan i hvert fald købes online hos her og ligger under kategorien fisherman’s hat.
Og så har jeg også fået disse fine Gyta støvletter, som jeg selv måtte vælge hos Margit Brandt. For det første faldt jeg for det enkle design i ruskind og gulddetaljerne.
Men jeg er også vild med, at hælen ikke er alt for høj (5,5 cm). støvletterne koster 1.199 kr og er superbehagelige at have på.
Det var lige et par nye ting til garderoben, som jeg er helt sikker på jeg kommer til at bruge rigtig meget. Næste indkøb må blive nogle flere lune strik! 🙂
Kristina Tina Jensen
Det er sådan lækker frakke. 🧡 Jeg ville nok vælge den klassiske brune.
Tina
To smukke frakker i gode farver og godkvalitet:-)
Det klæder dig med hat.
En smuk dag ønskes:-)
Tina
Hej Silke,
Du er sååå fin altid – jeg blev straks inspireret til at klikke den brune hjem også.. du skriver den er mere ‘slank’ i modellen – har du mon taget din vanlige størrelse 38 der også, eller gået lidt op for en strik under? 🙂
Kh Tina
Pernille
Hvor er du bare fin og efterårssmuk. Faktisk har jeg netop klikket den ternede jakke hjem. Bliver spændende at se om den klæder mig også (o:
Må jeg spørge hvor dine bukser er fra?