Makeuptips til dig, der bruger briller

Posted In: Makeup | Skønhed

Jeg er lige begyndt at bruge briller, da jeg – stik modsat de fleste andre i min aldersgruppe – er blevet nærsynet. Og selvom jeg også har kontaktlinser, så kræver det nu, at har jeg bruger læsebriller sammen med linserne. Jeg kan godt lide at bruge begge dele, hvilket fik mig til at tænke lidt på, hvordan man skal sminke sig  bedst i forhold til at glas og brillestel er mere markante. Mine briller på billedet er i øvrigt nogle af de der billige håndkøbsbriller fra Matas og jeg har fået vildt mange komplimenter for dem.

silke

 

Når du bruger briller, gælder det efter min mening om at holde makeuppen enkel. Det handler slet ikke om at bruge mere makeup, bare fordi du bruger briller, men mere om den rette teknik og farvevalget. Briller tiltrækker nemlig opmærksomhed til øjnene og derfor synes jeg ikke, at du skal overdrive med øjenmakeuppen, men hold den naturlig med følgende tips til:

Er du nærsynet, så vil dine brilleglas få øjnene til at se lidt mindre ud, så det gælder om at fremhæve øjnene. Gå efter lyse farver som beige, nude, sand til selve øjenlåget, det giver lys og åbner øjet. Da brillestel og glasset godt kan sluge lidt af farverne, kan du markere øjet med en mørkere skygge i globelinjen (der hvor du med fingeren kan mærke brynbenet gå ind lige over øjenæblet). Du kan godt bruge en lidt mørkere nuance på den yderste del af øjelåget, hvis du ønsker lidt mere markante øjne. En eyeliner vil også være med at gøre øjet optisk lidt større, læg den helt tynd langs vippekanten fra midten af øjet og ud, hvor den bliver en smule tykkere i enden. Hvis du ikke er vant til at bruge eyeliner, så kan du også gøre det med en øjenskygge langs vippekanten. Den er lidt blødere i udtrykket og nemmere at styre – og er faktisk det jeg selv gør til hverdag.

Er du langsynet, så vil dine brilleglas gøre dine øjne større – især med en høj plusstyrke. Her er det vigtigt at huske på, at brilleglassene viser alle detaljer  i din makeup mere tydeligt. Så sørg for at lægge din øjenskygge meget omhyggelig, så den bliver ensartet på øjnene. Du kan med fordel bruge lidt mørkere nuancer i din øjenskygge, da det optisk vil trække øjet lidt tilbage og mindske øjnene bag brilleglassene. Og endeligt er det vigtigt, at du sørger for at gøre din eyeliner meget tynd og fin langs vippekanten, da det ellers ender op med at ligne store bjælker. Men bruger du en meget markant brillemodel, som den jeg selv har på på mit billede, kan du godt gøre eyelineren en smule kraftigere.

Ekstra tips!

Sørg for at dine bryn er velplejede. Pluk dem i form, fyld brynene ud med farve, hvis der er huller og giv dem en smule farve, hvis du har mørke briller. Definerede bryn sørger for at give hele ansigtet et løft.

Du ved det jo godt, men mascara åbner øjet, så flotte, lange øjenvipper med fylde får øjet til at synes større, så gå efter en længde- og volumegivende mascara, hvis du er nærsynet. Her vil jeg anbefale Lancômes mascara Hypnôse, som virkelig kan bygge vipperne flot op.

 

hypnose

 

Til dig, der er langsynet vil jeg anbefale en masacara, som giver et fint, tyndt lag mascara, da sammenklumpede vipper ses tydeligere med dine brilleglas. Her kunne du prøve denne mascara fra Jane Iredale, som giver et mere naturligt resultat og plejer vipperne samtidig.

 

jane-iredale

Foto på forsiden:istock

  • camille
    november 17, 2019

    Hey – er blevet langsynet indenfor de sidste år – og kæmper med at få lagt mascara ordentligt. Jeg kan jo se hvad jeg gør uden brillerne – men ikke komme til med dem på… Hvad gør man mon..? 🙂

Add Comment

Denne får din øjenmakeup til at holde
Sådan slipper du af med kedelig, grå hud