Kan det betale sig at købe en dyr øjencreme?

Hvilken øjencreme kan du anbefale? Det er nok det spørgsmål, som jeg får stillet allermest – og jeg kan godt forstå hvorfor. Det ER  svært at finde rundt i øjencremes-junglen og alt efter behov og udfordringer, har man også forskellige ønsker til ens øjencreme. Og kan det betale sig at bruge lidt ekstra på en øjencreme?

La Mer, The Eye Concentrate, øjencreme, koncentrat, pleje, øjne

Jeg har testet denne luksus øjencreme The Eye Concentrate fra La Mer.  Tidligere har jeg også prøvet The Eye Balm fra La Mer, som er noget mere rig i konsistensen end denne og derfor er rigtig god, hvis du er MEGET tør i øjenområdet.

The Eye Concentrate er lidt lettere i det og derfor også nem at fordele med den lille kølende applikator med metalkugle i enden. Det er specielt dejligt om morgenen, hvor den er god på hævede øjenområdet – og jeg synes også, at jeg får mindre op af krukken med den end når jeg bruger fingrene. Så et godt tip, hvis du også vil spare på cremen, er at bruge den lille applikator! 🙂

Selvom konsistensen er let, så synes jeg virkelig at huden omkring øjenene virker ekstremt gennemfugtet, plejet og jeg føler, at jeg ser mere udhvilet ud. Det er også som om den indeholder noget lysreflekterende, for den giver øjenomgivelserne en diskret, lys glød. Den fjerner selvfølgelig ikke rynkerne eller de mørke rande – det gør ingen øjencremer – men den virker klart udglattende og forfinende på de små linjer omkring mine øjne. Jeg prøvede at tage nogle før- og efterbilleder, men det er svært at se på billederne, men jeg kan altså selv se og mærke en forskel.

La Mer, The Eye Concentrate, øjencreme, koncentrat, pleje, øjne

The Eye Concentrate koster 1.500 kr for 15 ml, så den er bestemt ikke billig – til gengæld rækker lidt creme meget langt, så sådan en lille krukke kan godt holde cirka en 3-4 måneder. Men kan det så betale sig at købe en dyr øjencreme? Jeg synes, at det godt kunne betale sig i dette tilfælde og at denne øjencreme gjorde en synlig forskel. Så er du villig til at betale lidt (eller måske nærmere noget mere) for en god øjencreme, så kan denne i hvert fald anbefales.

I øvrigt har jeg også tidligere anmeldt en anden luksus øjencreme, som du kan læse mere om ved at klikke her.

  • Eva
    marts 5, 2018

    Kommer den i den der grimme æske med det endnu grimmere øjenmaske? Det er selvf heller ikke det vigtigste, det muntre univers er bare ikke hvad jeg forbinder m La Mer. Køber man La Mer, så tager man sin hudpleje alvorlig, og den emballage signalerer noget underligt pjank. Nå nu stikker det vist lidt af. Måske jeg bare har købt for lidt La Mer til at kunne linke den stil der til La Mer produkter. Tak for anmeldelse, Silke ?

    • Silke
      Eva
      marts 5, 2018

      Hej Eva, jeg tror ikke den sælges i den emballage – tror bare det var en sjov pr-gimmick. Tænk jeg synes æsken var meget sød, men det er jo smag og behag – og det er jo heldigvis heller ikke den der skal vurderes, men selve øjencremen og det den kan. 🙂 Håber du får en dejlig dag! Kh, Silke

  • Mia / sortpastel.dk
    marts 5, 2018

    Jeg har prøvet et par lidt dyrere øjencreme (dog ikke 1500 kr. omg. What?) bl.a fra Nuxe og Ole H. Stort set alle øjencreme irriterer min hud omkring øjnene og huden bliver rød, fordi mine øjne løber i vand. Så jeg er begyndt bare at bruge mit daglige serum omkring øjnene også 🙂

    • Silke
      Mia / sortpastel.dk
      marts 6, 2018

      Hej Mia, ja det er jo den eneste ting man aldrig ved – om man kan tale produktet! 🙂 Men godt, at du har fundet en god løsning, der fungerer for dig. Det vigtigste er jo, at man bruger noget som fungerer og gør en forskel for en, ik? 🙂 Kh, Silke

  • Eva
    marts 5, 2018

    Silke, Må jeg komme med et tip, hvis der sidder nogle, der havde det som jeg havde det på et tidspunkt; savlende længselsfuld efter at eje noget La Mer, men uden økonomien til det, hvilket ikke var så sjovt……Nu genlæste jeg nemlig lige BeautyPedias (v Paula Begoin ) anmeldelse af La Mer, både generelt og ifht denne øjencreme. Nogle synes at hun er for tuf i stilen, den dame til Paula, og hun sætter nogle megahøje kriterier som fx krukkeemballage, nader parfume; heller ikke udvundet som naturlige olier etc., som stærkt begrænser fx både herlighedsværdi og den sensoriske oplevelse, men jeg fik for år tilbage justeret min længsel efter at eje noget La Mer efter at have læst deres anmeldelse af ‘verdens dyreste creme’, som altså ikke er lig med ‘verdens bedste creme’. De piller godt nok fortællingen om La Mers hemmelige havingrediens’ uovertruffenhed fra hinanden, og det er rart at kunne forholde sig objektivt til den her mystik, der er omkring La Mer. Så kan man ende ud med noget i stil med ‘Nice to have, not need to have’, og det er et godt sted at starte fra ?
    I øvrigt synes jeg, at La Mer har genopfundet sig selv helt vildt de senere år, og sprøjtet et væld af bedre og bedre produkter på markedet, det er lidt fantastisk.

    • Silke
      Eva
      marts 6, 2018

      Eva, jeg tror man skal bruge det produkt, som man kan mærke og se fungerer for én – uanset om andre så har en mening om hvad La Mer indeholder eller ej. Jeg er sikker på, at La Mer ikke havde overlevet med deres ret så høje priser, hvis ikke der var nogen som synes produkterne gør en forskel. 🙂 Kh, Silke

Add Comment

3 fantastiske peeling produkter
Konkurrence – Vind La Mer øjencreme!

Den fineste forårsmakeup

Posted In: Hudpleje | Makeup | Reklame
Endelig kan jeg skrive ordet forårsmakeup, for i dag har vi ramt marts måned. :D For det er nemlig hvad indlægget skal handle, jeg har  shoppet få, men virkelig fine produkter hos Cocopanda til en fin forårsmakeup. Og selvfølgelig, som altid, er der også en rabatkode til Cocopanda. Men den vender jeg tilbage til, først lidt om produkterne. :) Enkel og smuk forårsmakeup Jeg elsker, når det er enkelt at lægge en smuk makeup. Med denne makeup kan du nøjes med en mascara og en øjenskygge, hvis det skal være let[...]

Min tanker om det at blive 50 år og selve dagen

Posted In: Guide | Personligt
Jeg troede faktisk ikke der skulle ske noget som helt på min runde 50 års fødselsdag, eftersom vi stadigvæk er i lock down her i Danmark. Men jeg havde en virkelig dejlig dag med masser af overraskelser, som gjorde at min dag var fyldt med kærlighed og varme. Her mine tanker om det at blive 50 år og hvordan dagen forløb. :) Hvordan føles det at blive 50 år? Jeg føler faktisk, at alderen medbringer flere positive ting. Jo ældre jeg bliver, jo mere hviler jeg mig selv.  Det er virkelig en dejlig følelse, for[...]