Kender du det med at hoppe i de praktiske, flade sko, når du ved du skal være på farten en hel dag? Det gør jeg i hvert fald alt for ofte selv! Alligevel har jeg nogle gange brug for at føle mig lidt mere fin og feminin i et par sko med hæle, men synes hurtigt jeg får ondt i fødderne og ryggen.
Jeg har længe luret på de smukke sko fra Roccamore, som jeg første gang så på min veninde Louise Dorph. Hun talte flere gange om, at hendes stilletter er fantastiske at have på og at man kan holde dem ud en hel dag uden ondt i fødderne. Så det ville jeg gerne selv teste af , for jeg er ret sart med mine fødder.
Farverne skifter
Skoene er håndsyede i Italien (på samme fabrik som Valentino laver deres sko), men med en danske designer bag. Derudover er Roccamore bæredygtigt, da de bruger restmaterialer fra større designerbrands. Ofte er det kasserede, farvede læderrester, som ikke bliver brugt mere. Det koncept er så fint og tiltalende – og at skoene så er hamrende flotte samtidig er jo bare endnu bedre. 🙂
Det betyder også, at skoene kun kommer i meget små partier på måske 150 par sko og så kan man ikke få den specifikke farve mere. Det gælder f.eks. mine egne støvletter derfra, modellen hedder Charlie og er en smuk dyb grøn. Tidligere har Charlie også været grøn, men i andre grønne nuancer. Den grønne farve de har nu kommer fra Prada.
Det var faktisk lidt svært at vælge, hvilken farve jeg ville have. Jeg havde lyst til at tage en af hver. 😀 Men jeg faldt for den smukke grønne farve, fordi jeg synes den er lidt efterårsagtig og kan bruges til meget. Jeg har brugt den til blå jeans, sorte bukser og en glimmerkjole, det er som om farven lige løfter mit outfit.
Min dag i skoene
Jeg har selvfølgelig ikke kun brugt skoene én gang, men har sjældent de samme sko på en hel dag. Og slet ikke når de er helt nye! Nå, men jeg havde en dag, hvor jeg skulle til møder inde i byen og skulle til middag om aftenen. Så der var selvfølgelig siddepauser ind imellem, men jeg gik fra møde til møde og det plejer at slå mine fødder og min ryg ihjel.
Hælene er 6,5 cm, som for mig er den perfekte højde, jeg er nemlig selv 1,78 cm og har ikke behov for alt for høje sko. Men det er også en god højde, hvis man ikke vil belaste trædepuderne under fødderne alt for meget. Jeg havde ikke på noget tidspunkt ondt i dem, som jeg godt kan få i mine andre høje sko.
Jeg ved, at Roccamore designer deres sko nogle “punkter” bredere ved forfoden, som gør pasformen mere behagelig. Jeg har selv smalle fødder, så det betyder altså ikke, at skoene så ikke sidder til på foden. Den sidder som syet til min fod.
Hvordan havde fødderne det så?
Om aftenen kunne jeg godt mærke, at ben og fødder var lidt trætte, men på ingen måde ømme. Min ryg havde jeg heller ikke nogen problemer med. Og det vildeste er, at jeg kunne holde dem ud lige fra dag 1 uden at de klemte eller gav vabler nogen steder. Det betyder jo også, at nu er jeg hooked og vil købe mit næste par høje hæle her igen any time.
Det er jo ikke helt billige sko, min Charlie koster 2.700 kr. Men med tanke på kvalitet, komfort, design, bæredygtighed og at det tager 3 måneder at producere et par – ja, så er det alligevel godt givet ud. Jeg drømmer om eje modellerne Lulu Leo og Karen, som de næste investeringer til skosamlingen. Jeg er virkelig begejstret og glad over endelig at have fundet pæne, høje sko, som jeg også kan holde ud en hel dag. Så jeg kan kun varmt anbefale dig, at gå ind i butikken og prøve og mærke skoene selv!
Tina
Superp støvletter:-)
De er meget smukke og ville også passe til den kjole du har på dit billede i højre side bloggen:-)
Men du har stilet dem så smukt på dine billeder.
Der er flere par fra Roccamore jeg har på ønskelisten, de har meget lækre sko, støvletter.
Rigtig god smuk søndag til dig:-)
Silke
TinaTak kære Tina! 🙂 Ja, jeg havde også lyst til at tage et par af hver. 😀 Kh, Silke
Charlotte
De er superflotte, og at de også er behagelige, er jo et ekstra plus!
Silke
CharlotteNemlig! Jeg må spare sammen til nogle flere, for dem bliver man altså afhængige af. 🙂 Kh, Silke
Tine møller
Love❤️
Ulla skaarup
Beauty by slik fodtøj
Silke
Ulla skaarup😀 Ja, det er jo så lækre sko!
Annki johansson
Beautiful shoes😍
Silke
Annki johanssonYes, I love them too! 🙂
Bibi
I do not have the same aha experience as you. I love my green Charlie but unfortunately I can not walk with them, due to the high heel.