Magi på tube – tryl din hud glattere med en primer!

Posted In: Hudpleje | Makeup | Skønhed | Test

Jeg ved det godt – der er SÅ mange produkter man hele tiden skal have. Men hvis der er ét produkt du må love mig at prøve, så er det en primer. Hver eneste gang jeg har introduceret en veninde, kollega eller andre kvinder i omgangskredsen for en primer, kan de ikke forstå, hvordan de kunne leve uden, for den gør virkelig en forskel.

Hvad er en primer?

En primer er det vildeste trylleprodukt til at få en glattere udseende hud, for den kan viske de små linjer i huden ud og få store porer til at synes mindre. Den gør faktisk hele hudens overflade mere glat og ensartet at se på, lidt a ala spartelmasse, for at sige det groft. Og så får den din makeup til at holde bedre.

Hvordan skal du bruge den?

En primer er et let flyndende creme eller gele, som du lægger oven på din dagcreme og under din makeup, så den fungerer som et ekstra produkt. Nogle primere indeholder også en smule farve og andre er uden farve. Den kan bruges alene eller under din foundation, men hvis du virkelig vil kunne se forskellen, så prøv at lægge en smule foundation hen over.

Tip!

Hvis du synes, at din foundation pludselig nulrer, så har du muligvis brugt for meget primer (eller creme), så skru lidt ned for mængden og prøv igen.

Kan alle bruge en primer?

Ja, men du har nok mest glæde af den, hvis du har linjer og rynker, som du gerne vil viske lidt ud. Der findes også forskellige typer primer, nogle give mere glød til huden og andre gør huden mat (bedst egnet til de fedtede hudtyper eller på de områder du ikke vil have skinner), men ens for alle er at de generelt udglatter hudens overflade.

Fire gode primere med hver sit speciale

Til kombineret/fedtet hud

Denne primer fra Smashbox har allerede vundet adskillige tests og er virkelig effektiv, hvis huden skal ses ensartet ud. Konsistensen er lidt som en let gele, men glider på huden som fløjl og gør den fuldstændig glat at mærke på. Phot0 Finish Primer er god til fedtet hud, men er god hvis du har normal eller tør hud og kun har brug for at holde t-zonen mat.

Smashbox_Photo_Finish_Classic_Foundation_Primer_30ml_DKK240

For mere glød og udstråling

Der kommer snart et nyt mærke ved navn Becca til Danmark og det mærke skal du holde øje med, hvis du elsker makeup. (Becca kommer du til at kunne få i Sephora i København, men fås allerede online hos Sephora.com.)Her findes der også en fantastisk primer, som hedder Backlight Priming Filter. Konsistensen er ultralet og kan derfor bruges af alle hudtyper, den har en lille smule farve i sig og så giver den en helt naturlig glød som lyser huden op bag din foundation. De bruger ikke shimmer eller glimmer, som kan være svært på moden hud, men den fineste perlemor.

Sephora_BECCA_BACKLIGHT PRIMING FILTER_DKK 280

Den plejende primer

Er din hud lidt kedelig og mat, så kan denne primer være noget for dig. Brightening Make-Up Base fra Kanebo har ikke helt den samme udviskende effekt på de små rynker, som de andre primere har, til gengæld giver den simplethen sådan en fin og sund glød til huden. Den spreder lys på huden, som får de små linjer til at forsvinde, men er også meget fugtgivende, hvilket er godt til den tørre eller modne hud.

Sensai_CP_Brightening_Makeup_Base_30ml_DKK525

Den udglattende

Revlon er heldigvis tilbage i Danmark og her får du gode produkter til meget fornuftige priser. Denne lette primer kan fungere til alle hudtyper, og gør ganske enkelt huden mere glat og jævn at se på. Porerne synes udviskede og hele hudoverfladen er bare mere ensartet. Det er en god base under din foundation, som også lægger sig flottere med Photoready Primer som base.

Revlon, primer, udglatter, hud, hudpleje, store porer, skønhed

  • Tina
    januar 31, 2017

    Hej Silke,
    Tak for fine indlæg.
    Jeg er lidt nysgeerig efter hvilken primer du selv bruger?
    Mvh
    Tina

    • Silke
      Tina
      januar 31, 2017

      Hej Tina, jeg bruger selv Beccas primer lige nu, da jeg godt kan lide at huden får glød og lys. 🙂 Kh, Silke

  • LIVING WITH LESS
    januar 31, 2017

    Hej Silke,
    Jeg har prøvet 2-3 forskellige primere (testere) og synes de har en meget specielt duft. Har jeg været uheldig eller hvad skyldes dette?

    • Silke
      LIVING WITH LESS
      februar 1, 2017

      Jeg tror altså, at du har været uheldig. Måske har testerne været lidt gamle? Dem jeg har testet har enten ingen duft eller en meget mild parfumeret duft. 🙂 Kh, Silke

Add Comment

9 skønhedsfavoritter på budget
Verdens bedste mini ansigtsbehandling – med ét produkt!