Effektivt kosttilskud til håret

Da jeg første gang hørte om dette kosttilskud Hair Volume til håret, var jeg ærligt talt lidt skeptisk. For hvordan kan håret få mere volumen ved at man spiser en pille? Pillerne har nærmest haft kultstatus i USA og hører til et af de mest populære kosttilskud fra det skandinaviske firma New Nordic, derfor blev jeg selvfølgelig nysgerrig på at teste dem af på mit fine hår.

Jeg testede dem faktisk første gang for et par år siden og det kunne ikke være lettere. Det eneste du skal er at spise en pille hver dag og jeg har typisk taget den sammen med min morgenmad, hvor jeg også tager mine andre vitaminer. Hair Volume pillerne består af naturlige ingredienser som æble, hirse, padderokke, hirse, samt aminosyrer, biotin, zink og kobber. Disse tilfører næring til både hovedbund og selve hårsækken. Det betyder, at det selvfølgelig tager tid at mærke et resultat – lang tid! Men det kommer, hvis du giver det tid og tålmodighed. Husk på, at nye hår først lige skal nå at gro ud fra hårsækken.

Hos mig skete der intet i forhold til fylden de første tre måneder, men til gengæld skal jeg love for, at min hår begyndte at vokse hurtigere. Godt på én måde, men selvfølgelig lidt dyrere i frisørbesøg, for udgroningen skal pludselig repareres lidt oftere. 🙂 Et ekstra plus var og er den dag i dag, at jeg også fælder mærkbart mindre end jeg plejer.

Det er vigtigt at understrege, at Hair Volume ikke lover at modvirke pletskaldethed eller alders- eller sygdomsbetinget hårtab, men pillerne er med til at gøre dit hår sundere og stærkere!

Jeg har nu været i gang med pillerne i lidt over tre måneder og kan begynde at mærke, at hårvæksten er taget til igen og at der er kommet en masse nye hår. Det er som om håret føles lidt tættere i hovedbunden, men jeg ved også, at jeg bliver nødt til at fortsætte nogle måneder endnu for at kunne nyde et mere fyldigt hår. Så hvis du selv vil prøve det af, så hav tålmodighed for det tager tid – men det virker!

Du kan i øvrigt bestille Hair Volume online her. 

    Add Comment

    Har du prøvet en spraytan?
    En duft som ingen anden