For snart tre år siden udgav jeg med bævende hjerte mit allerførste blogindlæg i en alder af 45 år. Jeg havde ikke særlig meget begreb hvad det ville sige at blogge, men synes det så sjovt ud hos andre. Og så så jeg mit snit til at kunne dele min viden om skønheds på min egen, personlige måde. Da jeg startede bloggen var jeg ansat på magasinet IN, som ikke synes det var en god idé med min blog. Vi gik hver til sit og jeg kastede mig for alvor ud i bloggerlivet. Nedenfor ser du mit første opslag fra bloggen, som jeg delte på Instagram d.6.december 2016. 🙂
1. Man bliver aldrig for gammel til at blogge
Jeg startede i bloggerbranchen som 45 årig novice. Ikke novice i forhold til at skrive om skønhed, det havde jeg jo levet af de sidste 20 år på forskellige magasiner. Men bloggerbranchen er alligevel helt anderledes. For det første kan ALLE blogge om alt, men jeg fik næsten et chok til mit første bloggerevent. Jeg stod der blandt en masse unge piger fra 19 år til 25 år og følte mig SÅ gammel. 😀 Jeg kunne jo have været mor til de fleste og følte mig ret malplaceret. Men jeg fortsatte fordi jeg fornemmede, at der manglede flere voksne (40+ år) på det felt. Siden opdagede jeg andre voksne skønhedsbloggere, men vi var (og er stadigvæk) ikke mange. Jeg er glad for jeg holdt fast, for jeg havde ramt ned i et område, hvor der manglede noget. Og det har gjort, at jeg kunne komme godt fra start. 🙂
2. Misundelse og værdier
Indrømmet så har jeg da nogle gange med misundelse kigget på andre influencere og følt, at de gør det meget bedre end mig. Men der vil altid være nogen, som er bedre, større og dygtigere end en selv. Så i stedet for at sammenligne mig med andre, som kan trække mig ned, forsøger jeg at finde mine egne værdier i det jeg laver. Hvad vil jeg gerne opnå med blogindlægget? Hvad vil jeg gerne fortælle? Hvordan kan dele mine erfaringer bedst, så de kan bruges af andre? Det er faktisk ret tilfredsstillende at sætte sig ind i sine værdier fremfor at sammenligne med andre.
3. Sig nej
Samtidig med at bloggen er vokset er interessen fra firmaer, der gerne vil samarbejde også steget. Men jo større bloggen bliver jo vigtigere er det også at vælge ud, hvad der passer til min blog og mig. Som nyopstartet selvstændig er man selvfølgelig også afhængig af en indtægt. Men der har jeg været heldig også at have en anden indtægt ved siden af det at blogge. Jobbet som skønhedsredaktør har de første par år gjort det muligt for mig at sige nej tak til samarbejder, der ikke passede til mig. Og et nej tak til et samarbejde kan være en investering, for troværdigheden og integriteten er i behold. Og det er meget mere værd end et betalt samarbejde!
4. Pauser er nødvendige
Det er så nemt at blive opslugt af den digitale verden, men for mig er det vigtigt at tage nogle pauser. Gør jeg ikke det ender jeg med at blive umotiveret og kan ikke finde inspirationen frem. Så hvis jeg ikke har noget på hjertet eller ikke har lyst, så føler jeg mig ikke presset til at skulle poste noget alligevel. Jeg har i perioder været stille i mange dage i træk både på bloggen og på instagram, fordi jeg har trængt til et lille break. Jeg er ikke så strategisk på det område, men mærker efter, så jeg kan forblive ægte og have glæde ved det. Jeg får tanket op i pauserne ved at se mine venner, hygge med min kæreste eller se en serie på Netflix. Det gør underværker for mig!
5. Mig, mig, mig…
I starten havde jeg svært ved at bruge mig selv på billeder her på bloggen, så der købte jeg stemningsbilleder hos et billedebureau. Jeg tror bare det var en generethed jeg lige skulle komme over og jeg er ikke super fotogen. Det sidste er jeg dog blevet bedre til ved at øve og øve mig foran kameraet med tusindvis af selfies. 😀 Jeg var også bange for at jeg ville fremstå selvglad med alle de billeder af mig selv. Men det er faktisk takket være jer, at jeg fandt ud af, at I foretrækker når jeg bruger mig selv på billederne. Og i dag forstår jeg godt hvorfor, for det giver jo mere personlighed og nærvær til det jeg skriver om. 🙂
Lidt mere om bloggerlivet
Håber at dette indlæg har givet et lille indblik i en anden side af det at blogge. 🙂 Jeg har tidligere skrevet et indlæg om 10 gode og dårlige ting ved at være blogger, som du kan finde lige her. Ellers kan du også læse om hvordan jeg i sin tid blev skønhedsredaktør og blogger her.
Kærlig hilsen,
Silke
Birgitte Kæseler jørgensen
Du gør det rigtig godt Silke ❤️ Og jeg elsker din ærlighed på bloggen. Jeg ved, at anbefaler du et produkt, så er det fordi du synes det er et godt produkt! Selvfølgelig skal vi blive ved med at se billeder af dig Silke, du er jo beautybysilke, ønskede vi at se stemnings billeder, kunne vi jo bare google dem😜
Silke
Birgitte Kæseler jørgensenTak Birgitte, ja jeg har jo med tiden lært, at der skal billeder af mig til. 😀 Og det har du da så ret i. Ha’ en dejlig dag! Kh, Silke
Østergaard
Så mega fedt, at følge nogle bloggere, som ikke er 20år😍 Alder, ærlighed og erfaring er guld værd. Jeg værdsætter din blog/insta utrolig meget❤️ Less bullshit more truth. Elsker dig for dette😘
Silke
ØstergaardNåååå du er sød, TAK Una!!!!!! Kan ikke lave emojis fra computeren, men sender dig en masse hjerter tilbage. Krammer!!!!
Birgit Sk
tillykke med det. Husker godt din start, men jeg tror ikke jeg lagde mærke til at det var nyt for dig. Så godt gået, og så har jeg også været heldig en gang at vinde en god duft.
Bliv endelig ved. 🙂
Silke
Birgit SkTak kære Birgit, dejligt du er blevet hængende. Det sætter jeg stor pris på! Knus, Silke
Marlene
Elsker at følge dig ❤️ Og du gør det rigtig godt med alt det du laver.
Jeg er stor fane af dig 🥰