30 dages yoga – og om manglende motivation!

Jeg starter året første indlæg med at skrive lidt om min manglende motivation til at dyrke sport – og hvordan jeg prøver at ændre på det.

Som så mange andre vil jeg gerne starte året på en frisk hvad angår spisevaner og motion. Men min motivation har ligget og ligger stadigvæk på et meget lille sted hvad angår motion. Jeg haaader at motionere og har aldrig været typen, som har nydt det særlig længe ad gangen – heller ikke bagefter. Jeg synes, det er et slid, tidsspild og (undskyld mig) røvkedeligt at stå i et fitnesscenter. Det tætteste jeg kan komme på noget jeg kan lide, er yoga eller pilates.

yoga, motivation, Adriene, Silke Grane, motion
1. yoga dag hjemme i min stue. Det er fuldstændig gratis og du behøver kun noget behageligt tøj.

Kroppen afslører altid

I midten af 2018 opsagde mit medlemskab i Fitnessdk, fordi jeg ikke havde brugt det i næsten et år. Og jeg har ikke savnet det en disse! 😀 Men hvor jeg som yngre lettere kunne slippe afsted med ikke at træne, så kan jeg jo godt se på min snart 48-årige krop, at det hele går lidt nemmere i forfald nu. Det hele bliver blødt, og selvom jeg er slank, så kan jeg godt se at maven er blød og der danner sig en “flot” muffinkrans over jeansene. Det hele sætter sig på mave og talje hos mig. Og dér bliver jeg alligevel tilpas forfængelig til, at jeg bliver nødt til at gøre noget.

En forskrækkelse og en advarsel

Så på anbefaling fra en jeg kender, har jeg dags dato startet med at følge et gratis 30 dages yoga forløb på youtube. Helt præcist hedder det 30 Days of Yoga med en yogalærer, som hedder Adriene. Så kan jeg gøre det derhjemme hver dag, men fuldstændig når det passer mig. For jeg bliver kvalt af for mange faste tider og aftaler, når det gælder sport. Ja, der ER mange gode undskyldninger. 😉

‘Men her i julen fik jeg også en lille forskrækkelse, da jeg fik en konstant trykken for brystet. Jeg blev tjekket for en blodprop i lungen, det havde jeg heldigvis ikke. Men den trykken viste sig at være et tegn på stress. Kroppens tegn på om, at nu er det ved at være nok med at arbejde fra kl.6.00 om morgen og slukke computeren kl.23. hver dag. I en periode er det fint, men ikke hele tiden. Så nu skal der nye boller på suppen med mere tid til selv-pleje med bevægelse og bedre spisevaner. 🙂

yoga, motivation, Adriene, Silke Grane, motion

30 dages yoga – virker det?

I dag var så dag 1 og den første session er i hus. Det var faktisk helt stille og roligt og noget jeg føler, at jeg kan følge med i. Man skal lige lære øvelserne lidt at kende, så man ikke hele tiden behøver at kigge på skærmen. Den tog 50 minutter, hvilket jeg synes var fint at overskue.

yoga, motivation, Adriene, Silke Grane, motion
I starten skal man kigge en del på skærmen for at følge med.

Min krop er lidt stiv, men jeg forventer at blive både smidigere og forhåbentligt også en smule fastere af det. Der var en masse strækøvelser og fokus på vejrtrækning, hvilket jeg synes er dejligt for den mentale del også. Min trykken for brystet er der stadigvæk, men det forsvinder forhåbentligt sammen med denne mentale pause i yogaen.

yoga, motivation, Adriene, Silke Grane, motion
Du skal bare finde 30 Days of Yoga med Adriene på Youtube.

Måske har du lyst til at prøve det af sammen med mig? Så hop på og så kan vi tage en status efter de 30 dage? Jeg har linket til viden længere oppe. Det vigtigste er, at man skal gøre det for sig selv. Det gør jeg og jeg håber, at jeg får mere motivation i løbet af de næste 30 dage, så jeg kan fortsætte denne nye vane. 🙂

Forresten så nævnte jeg bedre spisevaner, som for mit vedkommende mest handler om at slippe slik, kager og chips. Og det i sig selv er også en stor udfordring for mig, som jeg håber at kunne holde lidt bedre i skak med yoga. Men indtil videre har jeg holdt ud siden d.2. januar.

  • Luna
    januar 6, 2019

    YWA er FANTASTISK!!!! Jeg startede på hendes 30 days of yoga sidste år og har dyrket yoga HVER dag siden! HUSK at følge med på hendes YouTube kanal også efter januar måned er ovre! Der kommer månedskalender og ny video hver søndag!

    • Silke
      Luna
      januar 6, 2019

      Det lyder virkelig godt, håber så meget at jeg også får lyst til at fortsætte. Er jo kun på dag 1 og godt at vide med de videoer. Tak for tippet! 🙂 Kh, Silke

  • Lone
    januar 6, 2019

    Kender så meget til disse symptomer. Er mor til 5, hvoraf 4 er under 5 år (ingen tvillinger :))
    Er total stresset over alt jeg skal have styr på med børnene udover mit job.
    Jeg prøver at hoppe med.

    • Silke
      Lone
      januar 6, 2019

      Wooooow, kæmpe respekt til dig Lone!!! Kan da godt forstå, at det må være hårdt, selvom man elsker sine børn over alt på jorden. Fedt. du prøver at hoppe med, så ved eg at jeg ikke er alene. 😀 Stort knus til dig og pas på med dem symptomer. <3 Silke

  • Lotte
    januar 6, 2019

    Hvilken fin ide. Jeg går med fra idag🙏🏼

    • Silke
      Lotte
      januar 6, 2019

      Ejjjj, hvor fedt!!!! Dejligt at have nogen af “følges med “. :)) Kh, Silke

  • Lone H
    januar 6, 2019

    Jeg er også med, hun er virkelig skøn og nem at følge. Startede allerede i sommers på hendes 30 dage 2018 men fik ikke holdt ved. Nu har jeg besluttet at holde fast ved yogaen for den gør så gode ting for mig i en travl hverdag. Håber du kommer med en opdatering om hvordan det går undervejs.

    • Silke
      Lone H
      januar 6, 2019

      Hej Lone,ja hun virker super god og nede på jorden hende Adriene. 🙂 Så kan vi holde fast sammen nu og ja, jeg skal komme med en opdatering, kan du tro. 🙂 Så hører jeg måske også noget fra dem, som har lyst til at følges med mig omkring de 30 dages yoga. 🙂 Kh, Silke

  • Ditte
    januar 6, 2019

    Jeg er også med på de 30 dages yoga og vil sende dig gode tanker, i vores fælles yogarejse 🙏💙

    • Silke
      Ditte
      januar 8, 2019

      Så dejligt, jeg laver en update halvvejs. 🙂 Kh, Silke

Add Comment

24. Vinterbehandling fra Mynthe Hudplejeklinik
3 skønhedsnyheder du skal kende!

Anti-age serum i Rolls Royce klassen

Posted In: Anmeldelse | Hudpleje | Reklame
Hvis du ønsker et anti-age serum, som kan dække alle behov din hud måtte have, så læs videre. Elizabeth Ardens luksusserie Prevage har nemlig lanceret en opgraderet version af deres bedste anti-age serum. Og det nye serum har mange fordele, som jeg synes du skal høre om. :) Arbejdshesten i din hudpleje Hvis du allerede var glad for det første Prevage Advanced Anti-aging Serum, så glæd dig. De ingredienser, som var i det første serum er også i det nye Prevage Anti-Aging Daily Serum 2.0. Men med det nye får du en[...]

3 dages juicekur – sådan gik det!

For et par uger siden tikkede der en mail ind om jeg havde lyst til at teste en 3 dages juicekur fra Restart Juice. Det har jeg længe tænkt på at gøre, så nu sprang jeg på muligheden. Jeg var selvfølgelig også lidt nervøs, for at jeg både skulle blive sulten og sur. Men jeg ville også gerne prøve at give min krop en lille "udrensning" og mærke hvad det kan gøre for mig. Dag 1 - knaldende hovedpine! Jeg plejer at starte med at lave en kop kaffe som det allerførste om morgenen. Det er den kop, som sparker lidt[...]

5 gode makeup budgetkøb

Posted In: Makeup | Reklame | Skønhed
Jeg har fundet 5 gode makeup budgetkøb hos Cocopanda, som absolut skal have en anbefaling med. Ingen af produkterne koster over 70 kr og jeg har testet dem alle med stor fornøjelse. :) Så skal makeuppungen opgraderes, så kan du måske bruges et par af disse skønne produkter. Der er også en rabatkode, der giver yderligere 15% rabat også på allerede nedsatte varer, men det kommer jeg tilbage til.   Let foundation med naturlig dækning Denne Serum foundation fra The Ordinary har jeg faktisk skrevet om før. Det er e[...]