På besøg hos Falkenberg Strandbad

Sådan en grå, regnfuld og blæsende dag som i dag drømmer jeg mig straks tilbage til Falkenberg Strandbad, som jeg var heldig at blive inviteret til forrige weekend. Og den slags er man vel ikke for fin til! 🙂

Min kæreste Kasper og jeg pakkede i hvert fald tasken og tog Scandlines-færgen fra Helsingør til Helsingborg, en kort sejltur på cirka 20 minutter, som koster cirka 350 kr pr vej. Derefter er der en times kørsel op ad motorvejen nordpå og så man allerede fremme.

Falkenberg Strandbad, spa, ophold, hotel, Sverige,

Jeg synes, at det var et sjovt og anderledes koncept et blande bar og reception i ét. På den måde slår receptionen stemningen an, om at her skal der hygges. 🙂

Falkenberg Strandbad er i familie med Saltsjöbad i Ystad og der er helt klart nogle ting, jeg kunne genkende fra mine tidligere (meget skønne) ophold på Saltsjöbad. Det ligger lige ud til en flot strand og har en lækker spa med udendørs pool.  Poolområdet er blevet istandsat for ikke så længe siden og de fine hvide og mintfarvede møbler rundt om poolen, får mig til at tænke på Miami.

Falkenberg Strandbad, spa, ophold, hotel, Sverige,

Spa’en inden for byder på alt fra en lille café med snacks til indendørs pool, afslapningsområder med udsigt til stranden og et særligt område, hvor man bliver ført igennem et Ivory sparitual. Her bliver man af en spa-værtinde ført igennem forskellige stationer med fodbad, dampbad, får ansigtsmaske, hammam og mudderskrub til kroppen. Det minder rigtig meget om Saltsjöbad, bare lidt kortere – og det kunne vi faktisk godt lide, for så var der også tid til at sidde ude i solen og få lidt at drikke bagefter. 🙂

Falkenberg Strandbad, spa, ophold, hotel, Sverige,

Vores værelse var først klar efter spabesøget, men vi kunne klæde om i spa’en og bagefter gå direkte i morgenkåben op til værelset. Her ventede os en flaske bobler, som vi kunne nyde på den solfyldte altan. Hvor heldig har man lige lov at være?

Falkenberg Strandbad, spa, ophold, hotel, Sverige,

Falkenberg Strandbad, spa, ophold, hotel, Sverige,

Vi var selvfølgelig også lige ned på hotellets megalange badebro og fandt dette skilt. 🙂

Om aftenen var vi i hotellets eneste restaurant som også har udsigt til vandet og er indrettet med små hyggelige båse, så man kan sidde og have en romantisk aften, selvom der er mange andre. Personalet var i øvrigt ualmindeligt søde og servicemindede og sørgede godt for os hele aftenen.

Falkenberg Strandbad, spa, ophold, hotel, Sverige,

Maden var helt i topklasse og virkelig gennemført uden at jeg skal gære mig til madanmelder. Vinkortet var også stort og bød på superlækre vine.

Hov, I skal jo også lige se vores værelse, som var så fint og hyggeligt indrettet. Det var ikke superstort, men havde den skønneste, store altan og alt hvad man ellers behøvede.Falkenberg Strandbad, spa, ophold, hotel, Sverige, Alt i alt et rigtig dejligt ophold, som lige fik os ned i gear efter en hektisk arbejdsuge – og hold nu op, sådan nogle ophold skulle man lave mange flere af. Vi ses igen Falkenberg Strandbad, tak for et fint ophold! 🙂

Har du selv lyst til at komme afsted, så  kan du klikke her for priser og bookning.

    Add Comment

    Genial og god concealer fra Maybelline
    Sublim pleje og styling til lokkerne!