Nemt gel manicure set til hjemmebrug

Posted In: Anmeldelse | Negle | Skønhed
Jeg har testet det smarte gel manicure set Le Maxi! fra Le Mini Macaron, som giver dig mulighed for at lave en manicure, der giver en holdbarhed på 14 dage – altså af neglelakken forstås. 🙂 Det vil sige, at hvis du er vild med shellac-konceptet, men ikke har tid eller råd – så skal du helt klart kende dette geniale neglekit.
Le Mini Macaron le Maxi!, gel manicure set, negle, manicure,
Le Mini Macaron Le Maxi Gel Manicure Set er en opgraderet udgave af Le Mini Macarons kit, hvor man kun kunne behandle en finger ad gangen under LED-lampen. Med det nye store kit kan du sætte fire fingre ind på én gang, så du sparer en del tid. Det tager 30 sekunder ad gangen og med de lyse farver vil jeg anbefale, at du lægger tre lag på for fuld dækkeevne.

Sættet indeholder det du ser på billedet (bortset at jeg ikke fik fotograferet USB-kabel, men det er også med).

  • LED lampe med USB-kabel og strømforsyning
  • 2 minilakker i  farverne Honey Ginger og Black Cherry
  • 1 stk. Stor Neglebåndsskubber
  • 1 stk. Stor Neglefil
  • 20 stk. Remover Pads
  • 1 stk. Le Mini Macaron Pose
  • Instruktionsfolder
Le Mini Macaron le Maxi!, gel manicure set, negle, manicure,

Disse to smukke, klassiske farver er med i kittet fra start.

Gel-neglelakkerne er en basecoat, farve og topcoat i ét. Neglelakken er designet til at beskytte mod hudirritationer eller gener, og lampen er designet med LED-lys, som ikke er skadeligt for huden som UV-lys kan være.
Sådan bruger du sættet:

Det er virkelig nemt at bruge kittet, men der er lige et par små tips du skal have med alligevel.

  • Fjern gammel lak og vask hænderne grundigt, så der ikke er fedt på neglene.
  • Fil neglene i form og skub neglebåndene tilbage med neglebåndspennen.
  • Påfør et tyndt lag lak – vigtigt! Det første lag skal være ekstra tyndt for bedre holdbarhed.
  • Sæt hånden ind i LED lampen og vent de 30 sekunder til lampen slukker igen.
  • Nu kan du bruge  et tykkere lag lak.
  • Sæt igen hånden ind i LED lampen. Gentag to til tre gange.
  • Nu er dine negle færdige og tørre med det samme.
Le Mini Macaron le Maxi!, gel manicure set, negle, manicure,

Det jeg især godt kan lide ved dette smarte gel manicure set er, at neglelakken bliver ved med at se frisk og blank ud lige indtil du vælger at fjerne det igen. Og bemærk lige, hvor glansfuld den er er.

Man får virkelig en neglelak, som er lige så flot, glansfuld og holdbar som hos en professionel, dog kan jeg ikke få det lagt lige så pænt (og uden at ramme mine neglebånd) og få lige så pæne, trimmede neglebånd, som når en rigtig negledame laver det på mig. 🙂 Neglelakken kan sagtens holde i de 14 dage den lover, men jeg plejer at tage den af før, da mine negle vokser ret hurtigt. Men tøj, hvor jeg dog elsker konceptet om at slippe for at lægge neglelak på hele tiden, hvis det skal se friskt og blankt ud.

Le Mini Macaron le Maxi!, gel manicure set, negle, manicure,

Farven jeg har brugt hedder enten Nude eller Rose Creme, det står desværre ikke på selve neglelakken og det er en jeg har haft i 100 år.

Disse neglelakfarver nendefor er min egen lille samling, som jeg havde i forvejen – den gule fik jeg tilsendt sammen med dette gel manicure set Le Maxi!.

Le Mini Macaron le Maxi!, gel manicure set, negle, manicure,

Neglelakkerne kan købes enkeltvis til 130 kr pr styk. De er ret tykflydende og dermed nemme at arbejde med.

Når du skal have lakken af igen:

Fil forsigtigt på neglelakkens overflade med filen. På den måde kan remover pads’ene med neglelakopløseren virke mere effektivt. Lad pad’sene sidde på neglene i cirka 10-15 minutter og fjern derefter forsigtigt resterne med en lille rosenpind. Husk også at give neglene en pause ind imellem og plej dem altid godt med negleolie, så de forbliver smidige og ikke tørrer ud.
Sættet koster 700 kr og fås blandt andet hos leminimacaron.dk. 

  • Marie Mogensen
    september 21, 2018

    Hvor mange watt er lampen på?

    • Silke
      Marie Mogensen
      september 21, 2018

      hej Marie, jeg mener ikke at LED lamper kører med watt. Og der står ikke noget om det på lampen omkring dens styrke. 🙂

  • MarIe
    februar 13, 2019

    Ved du om man kan købe en større LED lampe og bruge i stedet?:)

  • NEte Skov
    juni 14, 2019

    Må jeg høre, hvorhenne du har købt den flotte gule? Jeg kan nemlig ikke finde den nogle steder 😊

    • Silke
      NEte Skov
      juni 15, 2019

      Hej Nete, åh det var en som jeg fik tilsendt på et tidspunkt. Men den er nok fra sidste år. Måske du skal prøve at skrive til dem? 🙂 Knus, Silke

Add Comment

Udglattende kropsolie jeg ikke vil undvære
Fra slidt platinblond til sofistikeret leverpostej