Mit trick til bedre hud indefra – og det virker!

For  efterhånden mange år siden hørte jeg om denne energigivende vitamin-brusetablet Berocca Performance igennem en anden skønhedskollega, som fortalte at mange modeller brugte den i udlandet. Brusetabletterne indeholder blandt andet Vitamin B2, B3, B5, B12, Vitamin C, zink og magnesium, som tilsammen modvirker træthed og er egentlig det, som de er kendte for. Men de har vist sig at have en anden rigtig god bivirkning på huden og som var grunden til, at den blev populær blandt modellerne – og det måtte jeg selvfølgelig straks afprøve! Dengang kunne man ikke få Berocca i Danmark, så jeg købte dem mest på udenlandsrejser. Siden har de heldigvis fået dem hos blandt andet Matas, som i øvrigt tit kører gode tilbud med dem, samt flere helsekostbutikker og også nogle supermarkeder.

 

Jeg har taget en brusetablet i et stort glas vand til min morgenmad hver eneste dag lige siden – og jeg kan slet ikke undvære dem mere. For én ting er, at jeg føler mig mindre træt, når jeg får en daglig tablet, men det er virkelig sandt at huden bliver pænere af den. Det er ikke noget, jeg kan se fra den ene dag til den anden, men jeg kan faktisk set det allerbedst, hvis jeg er løbet tør og ikke lige har fået mit daglige tilskud i nogle dage- pludselig kan jeg se, at min hud bare ser mere træt og grå ud.  Det er også som om huden nemmere får udbrud, urenheder og små irritationsprikker i stressede perioder, hvis jeg ikke tager min Berocca. Hudtonen virker mere klar og så er Vitamin C jo en anerkendt antioxidant, som stimulerer hudens dannelse af elastiske fibre i bindevævet og  hjælper også til en hurtigere opheling af sår og skader. Så hvis du føler dig lidt træt eller måske bare gerne vil give din hud et godt boost indefra, så kan jeg kun varmt anbefale dig at prøve disse brusetabletter.

large_berocca_15brusetabletter

Jeg plejer at drikke dem med appelsinsmag og synes faktisk, at de smager faktisk glimrende (for jeg kan godt være lidt sart, hvis smagen bliver for kunstig). De indeholder ikke sukker, så selvom du er på kur eller bare gerne vil være sukkerfri, kan du sagtens bruge dem. Jeg ved, at den findes i flere smagsvarianter i udlandet, men herhjemme har jeg kun fundet den med appelsinsmag, hvis du er interesseret i at prøve en anden smagsvariant.

 

  • Janne Schmidt
    september 23, 2020

    Hej Silke.
    Må man spise en almindelig vitamin pille dagligt, ved siden af de brusetabletter Berocca.
    Jeg spiser +50 multivitamin dagligt.

Add Comment

De bedste tips fra makeupartist Sidsel Marie Bøg
Op med brysterne