Lidt nøgen

Posted In: Makeup | Skønhed

Uanset hvor meget jeg har gjort ud af mit outfit, mit hår og min makeup, så føler jeg mig ikke ordentligt klædt på, hvis ikke jeg har noget på læberne. Min læbestiftgarderobe består hovedsageligt af de lyserøde og brunrosa nuancer. Èn jeg faldt pladask for er Rodials Glamstick i farven Lust, den er lidt læbefarvet, men mørkere, så læberne får et naturligt, lidt koldt rosa skær. Konsistensen er dejlig cremet og den er hverken mat eller skinnende, så en rigtig god hverdagslæbestift. Så er der SexyBalm fra L’Oréal Paris , som for mit vedkommende mere fungerer som en farvet læbepomade, da den giver masser af fugt og ikke behøver den store præcision, når den skal på. På billedet er det farven Sheer Gossip. Den tredje læbefavorit er Luxe Lip Color fra Bobbi Brown, farven (Bobbi 37) er kold brun med et lille snert blød lilla i sig, som stadigvæk ser naturlig ud på læberne.

Tip! De matte farver gør, at man kan slippe afsted med lidt mere farve, da det hurtigt kan blive for meget med både glans og farve. Så hvis du vil kaste dig ud i en ny, lidt anderledes farve end du plejer at bruge, så brug en mat i stedet for.

image1

Negle au natural – næsten!
5 ting jeg ALTID har i min kosmetikpung