Derfor skal du bruge håreddike

Nok er det ikke sidste nye indenfor hårpleje, men jeg havde faktisk glemt hvor godt det virker at bruge håreddike. For nogle år siden prøvede jeg faktisk denne Rinsing Vinegar fra Yves Rocher og faldt over den igen for et par uger siden. Et genialt lille produkt, som kan give dig hår som om du lige var trådt ud af en hårreklame – i hvert fald, når det gælder blødhed, fylde og glans.

Fordelene ved at bruge håreddike

Ofte er kalk fra vandet og restende stylingprodukter i håret skyld i, at håret kan blive mat og kedeligt. Og ved at bruge håreddike kan du fjerne det, så håret igen bliver lettere og mere luftigt. Har du farvet dit hår, får din farve også lidt ekstra beskyttelse da eddiken forsegler hårståret, så farven bevares bedre. Den kan også blødgøre dit hår, så hvis du for eksempel har et meget fint hår, så kan du faktisk nøjes med at bruge eddiken istedet for balsam. Sidst men ikke mindst giver den glans til håret, så det kan ses. Især i lyst og krøllet hår kan det være svært at få glansen rigtig frem, så her er det også en god idé at bruge håreddiken jævnligt.

Sådan bruger du håreddiken

Det er virkelig simpelt at bruge denne håreddike, som i øvrigt slet ikke dufter som sur eddike. Den dufter af hindbær, og hvis du synes det lyder lidt kvalmt, så kan jeg fortælle at duften forsvinder igen. Men jeg kan faktisk godt li’ duften! 🙂 Vask håret, som du plejer. Du kan bruge balsam, men det er ikke nødvendigt hvis du har fint eller normalt hår. Balsamen skylles ud og så hælder du Rinsing Vinegar i håret, den kan være lidt svært at fordele fordi den er fyldende som vand. (Man kan håbe, at de en dag laver den på spray!) Men jeg hælder den bare udover håret og længderne og bruger fingrene til at fordele det lidt med. Efter et øjeblik kan du skylle håret og så er du færdig. Bum, fint, blødt og blankt hår!

Ps.: Lige nu er den på tilbud til 89 kr på Yves Rochers egen hjemmeside. Køb den her! 

  • Alice
    april 4, 2017

    Dét skal jeg da prøve. Jeg har netop fint hår 🙂

    Må det komme ind ved hovedbunden? Eller er det ligesom med balsam, hvor det er bedst at holde i spidserne?

    • Silke
      Alice
      april 4, 2017

      Hej Alice 🙂 Ja, det må det gerne – det sker der intet ved. Og gerne i hele håret, da den jo også fjerner kalk og gamle rester fra stylingprodukter. Og derfor bliver håret lettere og blødere. 🙂 Håber du bliver glad for det! KH, Silke

  • Tina
    december 19, 2019

    Tak for tippet, det skal da bestemt prøves 🙂
    Er jo en enkel metode.
    En dejlig dag ønskes herfra 🙂

  • Henriette Søgaard Hansen
    april 30, 2020

    Mon det er muligt at bruge almindelig eddike, eller er det for skrap ved hud og hår?

    • Silke
      Henriette Søgaard Hansen
      april 30, 2020

      Hej Henriette, det er ok at bruge almindelig lagereddike i håret sålænge du blander det med vand. Jeg ville bruge en 50/50 blanding af eddike og vand og skylle håret med efter du har brugt balsam til sidst. (Pas på du ikke får det i øjnene.) Lad det sidde et par minutter og skyl så med vand. 🙂 Kh, Silke

Add Comment

Test! Kan man virkelig rulle sig glat med nåle?
Øjencremernes Rolls Royce