En A.L.T. ansigtsbehandling helt uden produkter

Posted In: Hudpleje | Skønhed | Test

Kan du forestille dig en ansigtsbehandling uden produkter? Det har jeg fået og vil gerne give den en stor anbefaling med på vejen.  Behandlingen hedder A.L.T. (ansigtsløftteknik) og er faktisk ikke ny. Behandlingen har længe levet sit eget stille liv, men er blevet mere og mere populær grundet sin gode, afspændende effekt på ansigtsmusklerne og dermed rynker og linjer.

Magiske hænder

Jeg har fået disse A.L.T. behandlinger hos Eva Borrit, som har en lille klinik i Charlottenlund. Eva har seriøst nærmest magiske hænder, som finde hver en lille spænding i ansigt, kæber, hals, nakke og hovedbund. Hun er også uddannet kranio sakral behandler, så hun kombinerer behandlingen alt efter behov og spændinger. Du kan læse mere om hende her. 

ALT behandling, Eva Borrit, ansigtsbehandling, rynker

Dette er dygtige og søde Eva Borrit.

Du kan selvfølgelig også få A.L.T. behandlingen andre steder og hvis du klikker her, kan du se listen over hvem i landet der også udfører behandlingen.

Selve behandlingen

Behandlingen er så behagelig, at jeg næsten er faldet i søvn et par gange. Med en A.L.T. ansigtsbehandling bliver huden, de små muskler og bindevævet  afspændt med bitte små stræk på huden. Der bruges hverken produkter eller maskiner, det hele foregår med hænderne, som blidt og kyndigt bevæger sig hen over huden.

ALT behandling, Eva Borrit, ansigtsbehandling, rynker

Hos Eva koster en behandling 650 kr for 50 minutter, men priserne kan muligvis godt svinge lidt fra klinik til klinik.

Jeg optog to små videoer, som måske kan give dig en idé om hvordan denne ansigtsbehandling foregår. 🙂 Dem kan du se her:

Ingen damp, ingen strøm, dufte eller cremer man skal forholde sig til.  Eva arbejder der på forskellige områder for hvert besøg (det anbefales, at man tager et forløb med 6 behandlinger for at komme hele vejen rundt). Med de små stræk begynder muskler at slippe og huden at spænde af, så rynker og linjer mindskes.

Spændingshovedpinen forsvandt

En ting, som jeg ikke har prøvet i andre behandlinger er, at der arbejdes inde i næsen (bare rolig, man kan godt tanke nej, hvis man ikke ønsker det) og på indersiden af kinder og kæber. Selvfølgelig med en hygiejnisk fingertut. Dette kan de første 10 sekunder virke en smule grænseoverskridende og underligt, men lynhurtigt overtager den behagelige følelse.

Det at få afspændt kinder og kæber er det bedste jeg længe har prøvet. Især mine kæber har været SÅ spændte og jeg har ikke kunnet slippe af med en grim spændingshovedpine på grund af det. Eva er ikke typen, der kun kører efter bogen, hvis hun finder noget der skal arbejdes ekstra på, så gør hun det. Det synes jeg personligt var helt vidunderligt, for jeg er da endt med at slippe for spændingshovedpinen. 🙂

ALT behandling, Eva Borrit, ansigtsbehandling, rynker

Så behageligt og afspændende for kæbemusklerne.

Hvem er A.L.T. ansigtsbehandlingen til?

Det er ikke en ansigtsbehandling, som egner sig til dig som ønsker en dybderens eller har større udfordringer med huden. Med A.L.T. får du en naturlig anti-age behandling, med en mere afslappet, glattere hudoverflade, som giver et mere blødt ansigtsudtryk. Så ønsker du at reducere små linjer og rynker, stramme op og få et løft, så er denne behandling fantastisk. Det er en naturlig måde at hjælpe huden tilbage igen, slippe af med spændinger, der trækker ansigtet nedad og få en forbedret blodcirkulation i ansigtet.

  • Anne
    oktober 19, 2018

    Kære Silke.
    Jeg har prøvet flere gange men de to links til de små videoer virker ikke –
    på min smartphone ihvertfald.

  • Anne
    oktober 19, 2018

    Glæder mig til at se dem
    🙂 Mvh Anne

    • Silke
      Anne
      oktober 19, 2018

      Hej Anne, åååh det kan jeg da godt se. :/ Det må jeg da prøve at få fikset, er ikke så teknisk. 😀 Kh, Silke

Add Comment

Lyserød lørdag
En blød og cremet hyggeduft fra Clean