-->
Selvbruner, Vita Liberata, 10 Minute Tan, bruser
Hudpleje, Krop

Selvbruner der virker på 10 minutter

Man kan ikke ligefrem påstå, at der har været meget sommer her i Danmark i år, så det kan være svært at fremtrylle den helt store sommerglød uden at snyde med en selvbruner. Jeg ved godt, at det ikke er alle der tør eller bryder sig om selvbruner, men denne vil jeg altså gerne anbefale for et par egenskaber, som andre selvbrunere ikke har. Og den er også rigtig god, hvis du er nybegynder på selvbrunerfronten. 🙂

Selvbruner, Vita Liberata, 10 Minute Tan, bruser

10 Minute Tan er navnet på Vita Liberata’s nyeste skud på stammen. Grunden til navnet er, at du på 10 minutter kan opnå en gylden glød – uden at lugte, smitte af eller lave helligdage. Det vil sige, selve processen tager cirka 10 minutter (+ et hurtigt bad) og så er du good to go.

Sådan skal du bruge 10 Minute Tan selvbruner

Du skal helst have skrubbet din hud inden, så du er sikker på at få fjernet tørre pletter og de døde hudceller. Det gør farven så meget mere pæn, jævn og mere holdbar, så husk det nu!!! 🙂 Så tager du en påføringshandske og fordeler selvbruneren i cirklende bevægelser på hele kroppen, du kan også sagtens gøre det med hænderne, men lige til denne selvbruner foretrak jeg handsken. Og jeg sparede ikke på mængden! Gør dig umage med at fordele den jævnt over det hele, det er forholdsvis nemt fordi selvbruneren har en gylden farve, når den smøres på huden. Vær ekstra grundig ved knæ, albuer, fødder osv.

Selvbruner, Vita Liberata, 10 Minute Tan, bruser

Selvbruneren ser meget mørk ud, når den kommer ud. Men lad dig ikke skræmme, den bliver slet ikke så mørk, men mere gylden så snart du fordeler den på huden.

Lad selvbruneren trække ind i 10 minutter (hvis du vil være mørkere, så vent 15-20 minutter). Gå så i bad og skyld huden med vand og dup dig forsigtigt med håndklædet bagefter. Du må endelig ikke bruge bodylotion eller olieholdige produkter i bruseren, så holder farven ikke. På med tøjet og i løbet af de næste fire til seks timer udvikler farven sig langsomt. Huden genenmfugtet og blød, selvom den ikke blev smurt igen efter badet.

Hvordan er resultatet

Farven virkede længst på mine ben hos mig, for det var dem jeg startede med. For at være helt ærlig, troede jeg ikke at jeg rigtigt havde fået noget farve – men så fandt jeg før-billedet frem og det talte vidst for sig selv. 🙂 Generelt har kroppen fået en flot, naturlig glød, som jeg synes er rigtig fin at starte ud med. Næste gang vil jeg klart prøve at lade farven sidde lidt længere, fordi jeg godt kan lide lidt mere kulør om sommeren. Den tilpasser sig din hudtone og kan endda bygges op ved jævnlig brug. Men som du kan se på billedet nedenunder, så giver den ret godt med bare én behandling.

Selvbruner, Vita Liberata, 10 Minute Tan, bruser

Billederne er taget med 24 times mellemrum.

Jeg er virkelig positiv over dette koncept med at gå i bad efter kun 10 – 15 minutter, på den måde slipper jeg for selvbrunerlugten og smitter heller ikke af. En win win i mine øjne!

Køb din egen 10 Minute Tan fra Vita Liberata her

 

LÆS OGSÅ: De nemmeste og mest sikre selvbrunere

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply