5 sommerdufte jeg kan li’!
Lige nu vælter det ind med de fineste sommerdufte og jeg har sniffet mig frem til 5 styks, som jeg vil give en lille anmeldelse hver. Duftene kommer fra både Italien, USA og Danmark og alle er kendetegnet ved at være blide og sommerlige. Og uanset om du er til det blomstrede, aromatiske, friske eller mere pudrede, er der en duft til alle her. I hvert fald hvis du spørger mig. 🙂
Ren og blid
Clean er kommet med den lækreste sommerudgave af Clean Classic, bare med et lille tvist. Den hedder Clean Classic Flower Fresh og er den perfekte sommerduft. Jeg har alle dage været vild med Cleans dufte, som alle har en dna med de rene, lidt “stoflige” dufte. De er så nemme og behagelige at have på! Flower Fresh har fuldstændig samme følelse og duft tilsat bergamotte, citrus, jasmin, musk og cashmere. Det gør den blød og frisk i ét.
En let brise fra havet
Den nye Ocean di Gioia for her fra Giorgio Armani elegant, mild og luftig som en brise fra havet. Den dufter ren og en anelse sæbet som om man lige er trådt ud af badet. Der er også nogle skønne noter af citrus, vandjasmin, liljekonval og varm sandeltræ i, som gør parfumen let og sommerlig. I øvrigt synes jeg flakonen er sindsyg smuk!
Blød og pudret
The Muse fra Zarkoperfume er en af de dufte, som virkelig overraskede mig. For selvom den også virker let og luftig, så holder den virkelig godt og man har glæde af duften længe. Det kan nemlig være svært med de lette sommerdufte, fordi de ofte ikke er så holdbare i duften. The Muse starter med at være frisk som nyvaskede bomuldslagner, men udvikler sig til en mere fyldig og pudret duft. I hvert fald på mig og jeg elsker det.
Elegant og frisk
Den nye White Tea Mandarin Blossom fra Elizabeth Arden er bare indbegrebet af blød friskhed og hvide blomster. Den har friske citrusnoter, der bliver “blødt op” med hvid te, neroli, bergamotte, cedertræ og ambroxan. Sidste er en ingrediens du ofte finder i de såkaldte molekyledufte, som giver dem et særligt tvist. Jeg kan faktisk lide alle White Tea dufte, men den her kan noget særligt. 🙂
Aromatisk og ikke for blomstret
Un Jardin Sur La Laguna fra Hermés er den eneste af disse sommerdufte, som også har en aromatisk side. Det gør den perfekt til både dag- og aftenbrug uden at blive tung. Det aromatiske gør den også mindre blomstret, men mere sæbet med et træagtigt tvist. Det er en rigtig god parfume, som passer godt til dig som ikke er til de alt for søde, blomstrede sommerdufte.
Håber du kunne bruge mine minianmeldelserne af duftene til noget. Om ikke andet kan det måske inpirere til dit næste parfumekøb. Har du læst mit indlæg om parfumen, som får ham til at blive? 😉 Hvis ikke, kan du læse det lige her.
Kærlig hilsen,
Silke
Sanna
Har lige prøvet The Muse fra Zarko for et par timer siden og går og sniffer til mit håndled. Den er FANTASTISK. Minder mig om min mormor. 💖 Hun var ansat i Schous Sæbehus i sine unge dage… Super fin, kvindelig, pudret. Min datter mener jeg har rigeligt med dufte. Men denne mangler jeg altså!
Julie
The Muse fra Zarkoperfume er såååååå god! Jeg elsker den virkelig <3 <3 <3
Hawaii CBD
I cannot go a day without my my cbd capsules!