For et par uger siden var jeg i Normal, hvor jeg så en foundation jeg tidligere har anbefalet i ALT for damerne. Jeg har været meget begejstret for denne foundation, men kendte ikke de andre produkter. Mærket hedder The makeup library og sælges eksklusivt i NORMAL – og til meget, meget budgetvenlige priser. Så jeg endte med at købe flere produkter med hjem for at teste dem for at se, om de også var gode. Og ærligt, så har jeg brugt det meste lige siden.
Den bedste foundation
Det jeg kan lide ved denne Serum Foundation er, at den er ret flydende og giver medium dækning. Mine pigmentpletter i panden kan dækkes med den og den føles dejlig let på huden. Den udvisker som ujævnheder og giver også huden en diskret glød. Det er vigtigt, at man lige ryster den før brug.
Farverne er også rigtig gode, ikke for gule, ikke for røde. Jeg har selv brugt farven Light Plus, Light er den lyseste. Du kan se alle farver på deres hjemmeside.
Concealer der dækker både bumser og mørke rande
Der er også en rigtig concealer til kun 48 kr, jeg fatter ikke hvordan det kan lade sig gøre med de priser. Men det er i hvert fald god kvalitet. Den er cremet og har både klaret mine mørke rande under øjnene og en bums på hagen.
Jeg har forresten snydt lidt med blushen på min kinder, da jeg ikke fik købt en derfra. Den er ikke fra The makeup library, men fra Glossier (Cloud Point i farven Dusk). Jeg ved I spørger, hvis jeg ikke skriver det. 😀
Glam til øjnene
Jeg er helt solgt over specielt en af paletterne, fordi jeg jo elsker alt hvad der glimrer og glimter. Det er denne, som hedder Chapter 4 Catch My Eye og har de SMUKKESTE guld, bronze og brunlige nuancer. Der er rigtig meget pigment i dem, så de bliver den farve du ser og holder godt. Og så passer den til alle øjenfarver! 🙂 Jeg har specielt forelsket farven Chocolate Bomb, som også er den jeg har på på billedet. Jeg kunne ikke linke til den online, men gå ind i butikken og se på den- den er SÅ flot! 🙂 Og så koster den kun sølle 53 kr!!!!
Jeg havde egentlig først købt Volumen mascaraen, som er god. MEN deres False Lash Masacara er endnu bedre! Vipperne bliver lange og gummibørsten spreder vipperne flot. Kun 37 kr, så det er ikke et mærke som gør en fattig lige med det samme.
Jeg brugte også en brun kohl fra et andet mærke (High drama Eyeliner fra Elizabeth Arden), da jeg ikke havde købt deres. Men jeg må få fat i noget mere og få det prøvet af også.
Læberne
Jeg købte to glosser med hjem. Farverne Rose Quartz, som er en lys rosa og Lip Laquer i farven Tutu, som er mere koral. Rose Quartz blev for lys til mig, til gengæld var jeg helt vild med Tutu. Den gav den helt perfekte friske koral uden at blive for orange. 28 kr.
Det var mine anbefalinger, som jeg gerne vil give videre til jer. Jeg håber, at I vil kigge på produkterne næste gang I selv skal i NORMAL, for så kan I selv se hvor flotte de er. 🙂
Marie
Jeg bruger helst ikke noget, som jeg ikke er sikker på ikke er testet på dyr. Ved du noget om The Makeup Library i den retning?
Er der et Cruelty Free-logo på nogen steder, eller et Leaping Bunny-logo?
Eller er der en hjemmeside (udover Normal’s egen ) hvor man kan læse noget ?
På forhånd tak.
julie
MarieHej Marie 🙂
“Fra og med 11. marts 2013 er det ikke lovligt at sælge eller importere dyretestet kosmetik i EU”. Dog er der “undtagelser”, se Anima liste her: https://anima.dk/fakta-om-dyrene/forsøgsdyr/hvem-tester-på-dyr
The Makeup Library figurerer ikke på listen.
Marie Dahlström
Så fin du är 😀 ska genast köpa! Tack för tipset!
Silke
Marie DahlströmSelv tak, kære Marie! Nyd din sommer. Knus, Silke