Efter denne fantastiske sommer er mit hår nærmest blevet platinblond og mega tørt og slidt, selvom jeg har passet og plejet det med gode produkter. Men sol, vind og saltvand gør bare ikke noget godt og jeg har længe leget med tanken om, at blive lidt mere naturlig blond. Så NU er sommeren ved at gå på hæld og tidspunktet er perfekt for et skift til det “mørkere” hår. 🙂 Her kan du se mine før billeder, som er taget hos min frisør Nordic Hair Concept lige inden.
Mere præcist har jeg ønsket mig en lys, lidt kold leverpostej blond tone. Så selvom forandringen måske ikke er stor for andre, så føles det nærmest som om man er blevet mørkhåret, når man har været vant til at være platinblond – det tror jeg de fleste blondiner kan genkende! Og måske ser forskellen heller ikke SÅ stor ud på billederne, men tro mig, der ER ret meget forskel.
Min frisør Sabrina fra Nordic Hair Concept i Lyngby er den, som har hjulpet med den rette farve. Hun startede med at give mit hår en bundfarve, som er mere varm end jeg normalt kan lide, men hvis håret er så lyst som mit, er det nødvendigt med en smule rødt i, så det ikke ender med at blive grønt og grumset i farven. Sabrina har lagt farven i bunden og så cirka til midten af mine hårlængder, så det er lidt a la en balayage behandling.
I de nederste længder har jeg fået en glossing, som giver glans og som har tonet den helt lyse farve lidt ned. Toningen holder ikke på samme måde som en hårfarve og jeg skal i det hele taget regne med, at jeg skal gennem denne proces et par gange, for et meget afbleget eller platinblond hår har svært ved at holde på farven. Og så skulle der selvfølgelig en Olaplex hårkar i til sidst for at give masser af pleje til mit medtagede hår.
Farven er blevet ret mørk i bunden, da jeg jo også har en naturlig mørkere leverpostej farve blandet med grå hår under den. 😀
Længderne har fået præcis den farve jeg har drømt om og jeg synes generelt, at farven nu ser mere eksklusiv, naturlig og velplejet ud. En elegant og lækker leverpostej! 😀
Med den nye farver vil jeg prøve at skåne håret lidt mere ved at undgå de lyse striber hver gang, men prøve at holde det til hver 2. til 3. gang hos frisøren. Samtidig kan jeg måske slippe for den meget tydelige mørke udtoning fra før mod en lidt blødere en af slagsen nu.
Og endelig synes jeg, at hårfarven har givet lidt varme og glød til ansigtet, s alt i alt er jeg temmelig tilfreds med farven. Og det er jo nogle de små detaljer, som gør hele forskellen. 🙂
Lone Poulsen
Det klæder dig supergodt skønne Silke 🙂 kh
Lone H
Ser virkelig naturligt ud. Klæder dig rigtig godt.
Karina Herløv Jørgensen
Smukt 🙂
Marlene
Det klæder dig meget 👌🏻😘
Rie Viola
Virkelig flot <3
Susanne
Sofistikeret leverpostej klæder dig fantastisk flot🤩🤩🤩
Kristina Tina Jensen
Det er så fint. Leverpostej er det nye blond.
Tina
Det kan du godt være tilfreds med, det er så flot:-)
Aften hilsner.
Rositta Maria Jensen
Du ser jo altid bragende godt ud smukke Silke. Tak for gode råd og en god blog knus
Charlotte Ascanius
Det ser virkelig godt ud!
Nille
Hvor er din ørering fra med den lille perle på? Super fin, og mega flot hårfarve i øvrigt (o:
Silke
NilleHej Julie, den er fra Julie Sandlau. 🙂 Og tusind tak, det trængte også til mindre afblegning. 😀 Ha’ en dejlig aften! Kh, Silke