Er du på udkig efter en god deodorant? Så kan jeg anbefale en, som har overrasket mig vildt positivt på flere måder. Jeg er altid frisk på at teste en ny deodorant, men som regel ender jeg tilbage hos en af mine to absolutte favoritter, som er Deo Pure fra Biotherm og Roll-On Deodorant fra Clarins. Jeg bruger begge deodoranter lige gerne, men jeg køber oftest efter hvilken der lige er på tilbud.
Deodoranten jeg vil anbefale i dag kan købes i føtex eller Bilka og kommer fra mærket Levevis. Første plus i bogen hos mig er, at kosmetikprodukterne fra Levevis er miljøvenlige. De vil sige, at de ikke belaster miljøet, når de skal nedbrydes efter brug. Mærket har også Den blå krans Astma – og Allergi Danmark mærket, som betyder, at deodoranten er parfumefri og uden andre allergifremkaldende stoffer og planteekstrakter. Det betyder dog ikke, at deodoranten er økologisk og den indeholder også aluminium klorid, som er svedhæmmende.
Jeg har prøvet en del deodoranter uden aluminium klorid, men desværre oplever jeg hver gang, at ingen af dem kan holde svedlugten væk hele dagen. Skriv meget gerne til mig, hvis du har fundet en uden aluminium klorid, der virkelig virker! Denne roll-on deodorant dufter ikke af noget, tørrer hurtigt under armene, smitter mindre af end mange andre og så kan den holde mig velduftende og frisk hele dagen. Og så er jeg vild med, at den kun koster 20 kroner.
Mia Sunesen
Tusind tak for deo – tip?? En deo der fungerer for mig er Rudolph cares deo. Den er mild i duften, holder en hel dag og giver ikke kløe under armene?
Silke
Mia SunesenDet er virkelig en bedrift at finde en deo, som passer til en. Tak for dit tip også, Mia! 🙂
Mia Sunesen
Det er slet ikke let, at finde en deo der holder. Jeg har også prøvet deo’en fra Derma. Den er sådan set også god og billig, men den giver altså mig en frygtelig kløe under armene. Jeg er sikker på, at det er for meget aluminium klorid i produktet, der giver kløe, så derfor er jeg utrolig glad for Rudolph Cares deo????