Cremen jeg kan dele med min datter

Med en teenagedatter på snart 13 år, er det selvsagt at jeg liiige tænker mig om en ekstra gang med hvad hun skal have smurt på sin hud. Og et af de mærker er selvfølgelig det dejlige, danske Rudolph by Andrea Rudolph. (Ja, og læg mærke til at navnet er nu er ændret til dette fra tidligere Rudolph Care). Og her er to nye produkter, som vi begge er helt vilde med herhjemme.

Moisture Delight, Rudolph by Andrea Rudolph, fugt, creme, mist,

Mange sværger allerede til Rudolph by Andrea Rudolphs lækre produkter og jeg elsker dem også, både for de økologiske ingredienserne, den ualmindeligt dejlige duft, der går igennem alle produkter og så er det jo også vildt pæne produkter. Alle produkter indeholder et ekstrakt fra det lille acai-bær, som er spækket med gode antioxidanter og som er det, der hjælper med at beskytte huden mod de frie radikaler som forurening, iltning og UV-strålerne osv.

Moisture Delight, Rudolph by Andrea Rudolph, fugt, cremen, mist,

Men tilbage til de to nye produkter. Moisture Delight Facial Cream, som er en ret let, men alligevel ekstremt fugtende ansigtscreme. I første omgang troede jeg ikke, at cremen ville give min tørre hud helt nok, men jeg gav lige kinderne en ekstra omgang for at være på den sikre side og så var den helt perfekt til mig. Min datter Carla har en mere kombineret hud og bryder sig ikke om fedtede konsistensen og klistrede cremer – og denne var godkendt, da den hurtigt trænger ind og bare efterlader huden dejlig blød og fugtet. 🙂

Blandt ingredienserne finder du blandt andet agurk, ingefær, hyldeblomst og hyben, som fungerer som en supereffektiv fugtgivende cocktail til den tørstige hud.  Den velduftende creme har også et højt indhold af nærende, økologiske olier bl.a. arganolie og chiaolie. Cremen koster 395 kr for 50 ml.

Moisture Delight, Rudolph by Andrea Rudolph, fugt, cremen, mist,

Du skal selvfølgelig heller ikke snydes for at høre om den nye Mist Delight, som er en super dejlig, fugtende ansigtsspray. Den fungerer rigtig godt som fugtbinder og er dermed et godt supplement til Moisture Delight cremen, hvis du har meget tør hud. 🙂 Den indeholder honning og morgenfrueekstrakt, der tilsammen lindrer og dulmer huden og småirritationer. Specielt her i den tørre radiatorvarme har min hud nydt godt af misten, som jeg har stående på mit skrivebord. Misten koster 295 kr for 100 ml, men fås også i en lille rejsestørrelse på 30 ml (85 kr)  – og den skal så meget med os på ferie til sommer! 🙂

    Add Comment

    Til makeup session hos Giorgio Armani
    Vind ny natcreme fra Dermalogica