Anbefaling til dit næste makeupkøb
En foundation er nok det eneste makeupprodukt, som man helst ikke skal kunne se, men som alligevel skal gøre en synlig forskel. Jeg kan allerbedst lide, hvis en foundation får huden til at stråle og se naturlig og sund ud. Jeg har testet hundredevis af foundations via mit mangeårige arbejde som skønhedsredaktør og makeupartist, og det er altså virkelig noget jeg går op i. Når huden er pæn, så er grundlaget lagt for en flot makeup.
Jeg har gennem årene gang på gang oplevet, at mange af de lidt dyrere mærker har liiidt bedre foundations, når det gælder plejende ingredienser, dækkeevne og holdbarhed. Med alderen bliver huden ofte lidt mere tør og når der kommer små linjer, kræver det også, at en foundation skjuler dem og ikke lægger sig ned i folderne. Men her er faktisk én billigere en af slagsen, som jeg må anbefale videre.
I første omgang blev jeg tiltalt af navnet på denne foundation fra Rimmel, som hedder Wake Me Up og som er en lysreflekterende foundation med Vitamin C. Jeg kunne godt have undværet det orange låg, men nu er det jo indholdet og effekten, der tæller. Og wauw, denne foundation kan altså noget!!! For at vise dig, hvad jeg mener er her et før- og efter billeder, så du kan se, hvor fin og naturlig denne foundation lægger sig på huden.
Den dækker de små røde karspræninger på kinder og næse, men lader stadigvæk huden skinne igennem, men du kan sagtnes få mere dækkevne, hvis du vil bygge den op på visse områder. Derudover får huden en rigtig flot glød grundet de lysreflekterende pigmenter, som bare giver en diskret “glow” til huden. Jeg brugte et enkelt pump foundation til hele ansigtet og en smule af Wake Me Up Concealeren under øjnene. Concealeren dækker i øvrigt også naturligt og er nem at bruge med den lille skumgummiapplikator.
Konsistensen på foundation er cremet, men føles ikke tung på huden og så er det et plus, at den indeholder en spf 20, så jeg er beskyttet i solen. Den farve jeg brugte hedder nr.201 Classic Beige. Hvis du har fået lyst til at prøve den selv, så klik her, for der er faktisk tilbud hos Matas på den lige nu. Så kunne du måske med det samme købe én, som passer til nu og så én til du får lidt mere kulør til sommer. Bare en idé. 🙂