5 minutter masker, som rent faktisk virker
I udlandet er kultmærke Patchology allerede et kæmpe hit og nu har vi endelig fået det til Danmark. Og nu har jeg selv været i gang med en del af deres masker er helt helt blown away. Disse 5 minutter masker virker, så det kan både ses og mærkes. Og så er dem til ansigtet også ret budgetvenlige, hvis man gerne lige vil prøve en enkelt maske.
Min top 3
Det er supernemt og hurtigt at bruge maskerne og du behøver ikke bruge lang tid på det. Alle masker skal nemlig kun sidde på i fem minutter. Jeg elsker det koncept, men var selvfølgelig spændt om det så også virkede. Jeg har prøvet en del af dem og har hermed udvalgt min top 3 af disse 5 minutter masker.
Put de små linjer omkring øjnene i seng
Jeg elsker virkelig, at det er så nemt med disse masker. Denne Restoring Night Eye Gels indeholder retinol (Vitamin A) og peptider, som arbejder på rynkerne. Og så indeholder den også beroligende arnica-ekstrakt. Disse små patches til øjnene skal bruges om aftenen og ligge omkring øjnene i fem minutter. Jeg plejer at lægge dem på, mens jeg ligger og netflixer i sengen, det kan ikke blive nemmere. Serummet fra øjensmasken må gerne blive på og jeg masserer det lidt inde efterfølgende. Øjenomgivelserne ser fine og udhvilede ud næste morgen og de små tørhedslinjer er vitterligt pist væk. 30 styk, 330 kr.
Mild, men effektiv peeling
Den første 5 minutter maske er Milk Peel 5 Minute Flashmasque, som en blidt eksfolierende enzymmaske. Den indeholder frugtenzymer fra papaya, ananas og grapefrugt, samt kokosnød- og soyamælk. Den dufter ikke af noget, prikker ikke i huden, når den sidder på og er velegnet til sensitiv hud.
Jeg har brugt den efter badet, da det overskydende serum ikke skal skylles af. Til gengæld har jeg givet den et par minutter til at suge helt ned i huden og så er det bare på den den sædvanlige creme. Jeg har modsat de fleste andre masker bruge denne her om morgenen, fordi den giver en vildt frisk og klar hud. Og så er den perfekt under makeuppen, fordi den får huden til at se glat, ensartet og fin ud. Jeg er HELT vild med den, fordi jeg simplethen kan se effekten fra masken. Jeg har faktisk lige brugt den her til morgen, da jeg skal til bryllup i dag. 🙂 50 kr.
Glød, glød og mere glød
Jeg kan vidst ikke løbe fra, at jeg elsker en hud med glød. For jo ældre jeg bliver jo mere ungdommelighed og friskhed kan jeg tilføre med glød. Og her får jeg det virkelig på de lovede 5 minutter! Illuminate 5 Minute Flashmasque indeholder ekstrakt fra grapefrugt og lakrids, som begge giver en klar og strålende hud. Min næste test er at prøve denne maske efter Milk Peel 5 Minute Flashmasque, for at se om den måske kan give endnu mere glød. Man bliver jo lidt bidt af det, når man kan se at det virker. 50 kr.
Jeg er virkelig, virkelig vild med maskerne fra Patchology og kan kun varmt anbefale selv at prøve dem. 🙂 De fås hos Sephora I København og også online. Jeg har linket til de tre produkter i de lyserøde links.
Annelise Jørgensen
Ser meget spændende ud 👍💕💕💕
Silke
Annelise JørgensenJa, dem må du prøve, Annelise! 🙂 Kram
Helene
De må jeg udvide maske garderoben med, tak for tippene! Nogle gange har man bare ikke de der 15-20 minutter!
Silke
HeleneNej, nemlig! Jeg elsker også konceptet med, at det ikke tager længere tid.Og så er de vildt gode!!! 🙂
Kh, Silke
Agnethe
Hej Silke
Tak for gode tips og tricks 🙂
Jeg kan kun klikke på linket ved øjenmaskerne. Får du stadig noget ud af det, hvis jeg klikker på det link, men så klikker over på sheetmaskerne derfra?