For mange er det prisvindende, økologiske hudplejemærke Natura Siberica stadigvæk et lidt ukendt mærke, men det har i den grad fortjent at få lidt spotlight på sig. Mærket er nemlig det første brand i verden, som har høstet en masse urter og planter i Sibirien og brugt dem som deres nøgleingredienser i produkterne. Grunden til det er, at klimaet er råt og samtidig stadigvæk rent og uspoleret, så det er rene, kraftfulde planteekstrakter der er i produkterne. De kan modstå lidt af hvert og disse unikke egenskaber ingredienserne har hjælper også med at forbedre og styrke din hud.
Produkterne spænder bredt over alt fra håndcremer, shampoo, bodyscrubs, cremer til tandpasta – og det er på ingen måde dyrt! En shampoo koster omkring 55 kr, det samme koster en bodylotion. Du kan tjekke lidt flere produkter ud ved at klikke her eller besøge deres fine butik i starten af Strøget. Så jeg har tilladt mig at se lidt nærmere på deres allerdyreste luksusprodukter og udvalgt tre, som jeg virkelig synes godt om.
Først og fremmest synes jeg virkelig, at det er nogle flotte produkter og både serum og dagcreme er i faste, smarte pumpetuber. Ansigtsmasken kommer i en smuk krukke. Alle tre produkter indeholder sort kaviar ekstrakt, som er kendt for dens genopbyggende egenskaber. Sort kaviar er rig på proteiner, kollagen og vitaminer, så celleproduktion i huden bliver boostet og kollagenproduktion stimuleret.
Serum
Den lyserøde tube indeholder Instant Action Super Face Serum (30 ml, 300 kr),der udover sort kaviarekstrakt indeholder guld og urtekollagen. Guldet skulle efter sigende hjælpe de aktive ingredienser med at blive optaget bedre i huden og forbedre deres effekt. Urtekollagen sørger for at bevare huden mere elastisk og sætter rynkerne lidt på hold.
Min vurdering: Serummet er dejlig let og har en opstrammende effekt, der kan mærkes. Første gang troede jeg, at jeg havde fået for lidt produkt på, fordi huden pludselig føles lidt strammere. Men det føles godt og den stramme følelse aftager også igen, når jeg putter dagcremen ovenpå. Indeholder parfume, som dufter lidt kraftigt i starten, men den forsvinder ret hurtigt.
Dagcreme
Der mangler bestemt ikke luksusingredienser i Intensive Modeling Day Face Cream (30 ml, 275 kr), som er især til moden hud – det anser jeg min hud til at være i en alder af 46 år. Her er også sort kaviar ekstrakt, men også Vitamin C og E, som har en genopbyggende og helende effekt. Derudover indeholder cremen platinum, som arbejder på rynkerne og har en udglattende effekt.
Min vurdering: En meget lækker, nærende creme, som ikke føles fed, men alligevel giver nok fugt og pleje. Min hud havde det så godt i den periode, jeg brugte både serum og dagcreme. Den så udhvilet og glat ud og føltes, som om den var tanket godt op med fugt. Den indeholder også parfume, som virker lidt mindre kraftig end i serummet. Men det dufter godt.
Ansigtsmaske
Denne ansigtsmaske Intensive Regenerating Face Mask (50 ml, 285 kr) er helt sort og glitrer smukt. Som de andre indeholder den sort kavairekstrakt, men også platinum, hyaluronsyre (den mest fugtende ingrediens på markedet), samt Vitamin A, C, E og F. Vitamin A er den mest veldokumenterede ingrediens, når det gælder om at holde huden glat, Vitamin C lysner, mens Vitamin E fugter og heler.
Min vurdering: En lækker, lækker ansigtsmaske, som føles så velgørende på huden. Min hud så frisk og udglattet ud efter brug, som om den havde fået mere energi og glød. Så det er en sådan en maske jeg fremover vil bruge hvis jeg skal noget særligt! Den er meget flydende i konsistensen, så på den måde nem at fordele.
Tre rigtig skønne luksusprodukter, som jeg gerne vil anbefale, hvis du vil have kvalitet til gode priser. Butikken ligger i øvrigt i starten af Strøget (Østergade 2A), hvis du har lyst og mulighed for at udforske produkterne lidt mere.