Stærkere negle på 14 dage – og det virker!

Posted In: Skønhed | Test

Kender du det med, at neglene knækker hver gang de får en bestemt længde? Det er ikke fordi jeg ønsker mig lange negle, faktisk kan jeg bedst lide (til mig selv), at neglene ikke er for lange. Men selvom de er forholdsvis korte, knækker de nemt i siderne og river dermed ind i neglen. Et andet problem er, at jeg meget ofte har tørre neglebånd – hvilket ikke er særlig pænt. Det kan få selv den pæneste neglelak til at se mindre pæn ud. Derfor har jeg testet disse tre produkter fra Herôme, nemlig en Nail Hardener (110 kr), negleolien Nourishing Nail Oil (110 kr)og neglelakfjerneren Caring Nail Polish Remover (95 kr) i lidt to uger nu.

Proceduren er følgende: 

Den første dag kommes et tyndt lag Nail Hardener på, næste dag et til lag, og på dag tre fjernes det hele og du starter forfra. Undervejs bruger du negleolien rundt om og ovenpå neglene. Jeg havde tidligere lidt svært ved at huske at bruge negleolie generelt, så jeg vænnede mig til at bruge den hver eneste gang jeg havde vasket hænder – og det gav virkelig noget!

Splittede negle og tørre neglebånd for 14 dage siden.

Som du kan se på billedet, er det ikke de pæneste neglebånd og neglene er tørre og knækker nemt. Og så kan spidserne og splitte lidt og så er det svært for en pilfinger som mig ikke at skubbe lagene op. Men når Nail Hardener er på, er det sværere at gøre og det mindede mig om at lade være.

Negle og neglebånd efter 14 dage.

Jeg kan bedst lide at holde mine negle forholdsvis korte, men jeg kan love dig for, at de voksede og jeg kunne snilt have haft længere negle end på billedet. Men neglebåndene havde det markant bedre, de blev fine og bløde og stritter ikke på samme måde. Og mine negle virker en smule mere elastiske, som om de havde fået mere fugt. Det er imponerende, at disse produkter kan gøre så stor en forskel på blot to uger! I øvrigt må jeg også lige rose neglelakfjerneren, normalt foretrækker jeg neglelak med acetone fordi det er nemmere at få neglelakken af. Men det er nemt nok at få neglelakken af, den udtørrer ikke neglene og så dufter den også langt bedre ned mange andre neglelakfjernere.

Så alt i alt kan jeg anbefale dig at bruge alle tre produkter samlet, hvis du vil have en hurtig og effektiv styrkning af dine negle. Du kan købe Herôme produkterne online her.

  • Salli
    marts 26, 2017

    De produkter er vildt gode, og nøglen til at holde neglene fine skulle være, at blive ved med at bruge deres lakfjerner.

    • Silke
      Salli
      marts 26, 2017

      Ja, jeg brugte alle tre tilsammen, for det er også det de anbefaler – og det virkede efter hensigten! 🙂 Kh, Silke

Add Comment

Vind 2 x 3 måneders Goodiebox abonnement!
Sådan får du mere ud af din hårkur!