Sådan gik det med Avéne testen!

Posted In: Hudpleje | Skønhed | Test

Så er jeg klar med en lille opfølgning på Avéne testen og hvis du ikke har læst med tidligere, så kommer her en kort forklaring. 🙂 For cirka halvanden måneds tid ledte jeg efter tre tester, som lider af rødme eller rosacea i ansigtet. De tre kvinder skulle alle være med til at teste en hudplejeserie fra det franske apotekermærket Avéne.

Hudplejeserien hedder Redness-Relief og er målrettet til hud, der har tendens til rødme og rosacea. Du kan læse indlægget om produkterne her. Testen er ikke videnskabelig, men testet på tre ægte kvinder, som følger med her på bloggen. Og her er deres meget ærlige resultater! 🙂

Tester 1: Rikke Langkow, 43 år.

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Jeg har testet Avénes produkterne siden slut september, hvor min tørre hud var rød og blussende især i T-zonen. Produkterne er nemme at bruge og jeg har været ret glad for at bruge renseproduktet Redness Relief Cleansing Lotion, som jeg bruger om morgen, da jeg ikke synes den er så god til makeup. Fugtmisten Thermal Spring Water var dejlig, men giver rigtig meget vand, så den skulle jeg lige lære at styre.

Relief Concentrate gav mig i starten meget god fugt og jeg prøvede den også af som et serum, men den fungerer desværre ikke som jeg havde forventet. Produkterne har ingen duft – undtagen ansigtscremen, som der er parfume i. Det synes jeg er lidt øv, for det gør, at jeg ikke kunne tåle cremen, da den svier på ansigtet. Det er ikke lige det, som jeg forbinder med apoteksprodukter.

Jeg har fået mest ud af Redness-Relief Soothing Repair masken, som jeg har været meget begejstret for og har kunnet mærke, at min hud havde brug for fugten masken giver. Jeg bruger den om aften og topper den med en olie. Så kan jeg holde min hud fugtet natten igennem.

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Generelt er min hud stadigvæk rød og irriteret, så det har produkterne desværre ikke rigtig hjulpet på. Men jeg kunne godt finde på at købe ansigtsmasken igen.

Tester 2: Susan Balslev, 51 år. 

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Min hud er speciel meget rød og blussende om aftenen.

Jeg synes, at produkterne var lette at bruge.Rensemælken Redness Relief Cleansing Lotion har en lidt syntetisk duft, men er rar at bruge. Jeg havde lidt svært ved duften af Relief Concentrate og var faktisk en tur på apoteket for at tjekke op på om den var harsk – det var den ikke. Af samme grund har jeg kun brugt den om aftenen. Til gengæld elsker jeg følelsen af kildevandssprayen Thermal Spring Water.

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Desværre har min hud af en eller anden årsag ikke været så glad for de to dagcremer. De virker lidt for “fede” og samtidig ikke så fugtende, så min hud slog lidt ud. Jeg er derfor stoppet med at bruge cremerne, men bruger gerne de andre produkter.

Redness-Relief Soothing Repair masken er så skøn – den køler med det samme og huden føles beroliget efter brug. De to forskellige dagcremer dufter dejligt. Jeg har brugt den lettere Redness-Relief Moisturizing Protecting Emulsion om dagen og Redness-Relief Moisturizing Protecting cremen om natten. Min favorit er helt sikkert masken!

Tester 3: Fiona Praegel, 22 år.

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Jeg har brugt produkterne fra Avéne i omkring en måned nu. Jeg har altid døjet med en ubehagelig rødme i mine kinder, der kan føles som om nogle holder et stearinlys helt tæt på mit ansigt, altså en brændende følelse. Det kommer især når jeg er stresset, træt eller har drukket alkohol. Men nogle gange kommer det også ud af det blå.

Produkterne passer godt til min hudtype og det føles rart at bruge dem. Jeg plejer at bruge en form renseprodukter, der skummer op og skal vaskes af igen, og derfor skulle jeg lige vende mig til Redness Relief Cleansing Lotion, da jeg ikke altid føler jeg får renset alt snavs af.

Ansigtscremen Redness-Relief Moisturizing Protecting, som har den helt perfekte konsistens i forhold til min hud og især nu, hvor det er blevet koldt, er det rart ikke at opleve tør hud. Jeg er i tvivl, om jeg rent faktisk kan se en effekt efter jeg er begyndt at bruge produkterne og om min hud blusser mindre op. Men jeg synes i hvert fald, at det har været rart at kunne berolige huden lidt med både masken, cremen og især kildenvanden Thermal Spring Water.

Jeg vil helt sikkert fortsætte med at bruge nogle af produkterne fra Avéne – især har jeg været glad for fugtmisten, der har en kølende effekt og ansigtscremen, der giver min hud den fugt den behøver.

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

    Add Comment

    Det bedste tip jeg har fået til min eyeliner!
    Ny parfume fra Aerin – Estée Lauders barnebarn