Fantastisk peeling til moden hud

Posted In: Hudpleje | Reklame | Skønhed | Test

Synes du, at din hud ser lidt trist, grå og kedelig ud? Så kan det være, at du skal prøve en peeling. Jeg har netop testet den nyeste  peeling Rapid Reveal Peel fra Dermalogica og er helt solgt. Først og fremmest har jeg altid haft stor tillid til Dermalogica og et mærke jeg vender tilbage til gang på gang med gode resultater. Og denne peeling kan altså gøre underværker for især moden hud! 🙂

Dermalogica, peeling, moden hud, eksfoliering, Rapid Reveal Peel,

Hvorfor skal man bruge en peeling?

Formålet med en peeling er at fjerne de døde hudceller. Men du kan også forfine hudens overflade, så de små linjer mindskes, stimulere cellefornyelsen og give en mere frisk og klar hud. Derudover hjælper den også med at holde porerne rene, så huden nemmere kan optage de efterfølgende plejeprodukter.

Med alderen sløver cellefornyelsen i huden ned og derfor kan man nemmere få en lidt mat, trist og ujævn hudtone. Normalt tager det cirka 20 dage for en celle at forny sig – med alderen ofte mere end 30 dage. Derfor er den ekstra god til moden hud, men kan selvfølgelig også bruges af en yngre model. 🙂

Dermalogica, peeling, moden hud, eksfoliering, Rapid Reveal Peel,

En tube indeholder rigeligt til både ansigt, hals og decolleté.

Hvad gør Rapid Reveal Peel?

  • Den kickstarter cellefornyelsen og hjælper med at fjerne de døde hudceller på overfladen.
  • Den  reducerer fine linjer og rynker, så den er især velegnet til moden hud.
  • Den gør hudtonen mere ensartet, da den lysner.
  • Den giver en mere strålende og klar hud.

Man skal bruge peelingen ved at massere den let ind i huden og lade den sidde mellem 3-7 minutter, afhængig af hvor sensitiv din hud er. Derefter skylles den af med koldt vand eller en fugtig, kold vaskeklud.

Dermalogica, peeling, moden hud, eksfoliering, Rapid Reveal Peel,

Prisen er 695 kr for 10 ampuller med Rapid Reveal Peel.

Hvor skrap er peelingen

Jeg hører jo selv til “moden hud” kategorien med mine 47 år. Men jeg var lidt nervøs med denne peeling, for der står at man muligvis kan mærke en prikken og varme i huden. For mig egentlig en god følelse, for så føler jeg, at der sker noget. 🙂 Omvendt er jeg også lidt påpasselig med min sensitive hud, som reagerer hurtigt. Men jeg kunne kun mærke, at huden blev lidt varm, ingen prikken og huden blev heller ikke rød overhovedet. Så jeg er helt tryg ved at bruge den.

Peelingen indeholder blandt andet fermenterede planteenzymer, mælkesyre, samt ekstrakt fra australsk kaviar-lime som blødgør og lysner pigmentpletter i huden. Faktisk er det klinisk bevist, at Rapid Reveal Peel fremmer gløden i huden og mindske små linjer og rynker.

Som en dyr ansigtsbehandling

Jeg prøvede  Dermalogicas anbefalede metode for at opnå hurtige resultater med en kickstart-fase. Det betyder, at jeg brugte  en Rapid Reveal Peel tube hver aften i 3 dage. Derefter kan man nøjes med at bruge peelingen en gang om ugen. Jeg startede med 3 minutter første dag for at mærke hvordan huden reagerede. Dagen efter 5 minutter og tredje dag tog jeg de 7 minutter uden nogen form for irritation. Bagefter brugte jeg min almindelig serum og serum.

Dermalogica, peeling, moden hud, eksfoliering, Rapid Reveal Peel,

Efter tre dage med peeling ser min hud sådan ud. Jeg er godt tilfreds og synes huden har fået mere glød og mere ensartethed i farven.

Min hud så virkelig, virkelig fin ud efterfølgende og var tydeligt mere ensartet i hudtonen. Jeg kunne godt fornemme den lysnende effekt og også at hudstrukturen er forfinet og glat. Min foundation lå i hver fald superflot bagefter. Om rynkerne er blevet mindskede er svært at se med det blotte øje, men jeg synes huden generelt virker mere glat og jævn. Måske kan man sammenligne effekten med en dyr ansigtsbehandling, for min hud stråler i hvert fald mere end ellers.

Du kan også læse om en anden form for peeling jeg tidligere har testet fra Dermaloigca her.

  • Tina
    november 5, 2018

    Det lyder spændende og vil jeg gerne selv prøve.
    Vi få en mere tynd og sart hud med alderen og det er jo om at passe på den.
    Hilsner og tak for din test deling:-)

    • Silke
      Tina
      november 6, 2018

      Jeg er helt vild med peelingen, så den slipper jeg ikke igen. 🙂 Håber du bliver lige så glad for den som jeg er, hvis du får den prøvet. Kh, Silke

Add Comment

Isabel Marant laver makeupkollektion med L’Oréal Paris
Tæt på Ole Henriksen