-->
Browsing Tag

Skinceuticals

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme
Anmeldelse, Hudpleje, Reklame

Den bedste pleje til moden hud

Forleden skrev jeg om kultserummet og multiproduktet fra Skinceuticals, som var to ud af fire af mine favoritter fra mærket. Men du skal selvfølgelig ikke snydes for de to andre produkter, som jeg også er meget glad for. Det er en uundværlig ansigtscreme og øjencreme, begge beregnet til moden hud. 

Livets små medaljer

Med alderen er min 47-årige hud lige så stille blevet mere tør og tynd, mens overfladen på kinderne til tider kan se en smule “kreppet” ud. Det sidste kommer specielt, når min hud ikke får pumpet nok fugt i sig, så linjerne bliver tydligere med det samme. Men selvfølgelig spiller kollagenniveauet i huden også en vigtig rolle i hudens fasthed.  Jeg vil lige understrege, at jeg ikke er rynkeforskrækket. Faktisk synes jeg, at rynkerne er tegn på livets små medaljer – men derfor vil jeg selvfølgelig gerne have en velplejet, glat og fin hud så længe som muligt. 

For hudens skyld

Heldigvis findes der cremer som A.G.E. Interrupter og A.G.E. Eye Complex, som jeg sammen med nogle andre produkter fra Skinceuticals har testet før sommerferien. I første omgang fik jeg anbefalet produkterne, da jeg skulle have nogle æstetiske behandlinger hos klinik N’age. Her fik jeg både et løft til brynene med Botox og gjort kinderne glattere med Skinbooster-behandlingen. (Se mine før- og efterbilleder her). Og her er produkterne fra Skinceuticals særlig velegnet til efterbehandling af moden hud, så resultatet af behandlingen optimeres.

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme

Både ansigtscreme og øjencreme indeholder blandt andet blåbærkekstrakt og proxylane, som er et sukkerprotein, som binder proteiner i huden. Det gør, at huden med tiden bliver stærkere og mere fast. 

Min oplevelse

Nu er jeg hudplejenørd, så jeg er meget opmærksom på alle de små tørhedslinjer, rynker og forandringer, som sker i huden løbende. Allerede efter et par dage synes jeg, at jeg kunne mærke og se forskel på min hud. Min hud føles helt sindsygt blød, smidig og fugtet, og så fremstår den sund, strålende og med mere fasthed og fylde. Jeg har brugt A.G.E. Interrupter alene og sammen med serum og jeg er helt solgt over den silkeagtige blødhed den har. Det er en helt særlig tekstur, som er cremet og rig og så smelter den bare ned i huden uden at føles fedtet.

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme

Jeg synes også, at min hudtone ser mere ensartet og jævn ud, ingen små rosacea-lignende pletter, bare en pæn, jævn og tilfreds hud. Jeg kan også med det samme fornemme, at huden nærmest bliver pumpet op med fugt. Indrømmet, det er ikke en helt budgetvenlig creme, men den er meget drøj og lidt rækker langt. 1.480 kr. 

Den særlige øjencreme

Øjencremen A.G.E. Eye Copmplex giver faktisk lidt den samme oplevelse mht. teksturen. Den har også en blur-effekt, som kan hjælpe med at viske de små linjer og mørke rande optisk lidt ud, så der er en omgående effekt. Noget andet jeg elsker ved denne øjencreme er, at den kan bruges HELT op til øjet uden at man ender med hævede Bart Simpson øjne næste morgen. Dét sætter jeg virkelig stor pris på! Hemmeligheden bag det er, at mange øjencremer jo skal pumpe huden omkring øjnene op. Denne mindsker hævelser i stedte for, samt plejer, nærer, og reducerer de fine linje. 860 kr. 

Skinceuticals, moden hud, A.G.E. Interrupter, øjencreme, ansigtscreme

Har du lyst til at læse mere om cremerne eller forkæle dig selv med lidt hudpleje, så kan du hos klinik N’age lige nu få 10% rabat på netop mine fire favoritter fra Skinceuticals.

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV
Anmeldelse, Hudpleje, Reklame, Silkes favoritter

Kultserummet og multiproduktet fra Skinceuticals

Før sommerferien havde jeg, i forbindelse med mine skønhedsevents hos klinik N’age, fået lov til at teste nogle hudplejeprodukter fra Skinceuticals. Det var en meget spændende og lidt anderledes oplevelse, da produkterne er det som hedder cosmoceuticals, som er en blanding af ordene cosmetics og pharmaceutical. 

Og hvad betyder cosmoceuticals så? Det betyder, at produkterne ligger et sted mellem almindelig kosmetik og medicin, men uden at være godkendt som medicinsk. Til gengæld har produkterne et højere indhold af koncentrerede ingredienser end de mere gængse hudplejemærker, du finder i butikkerne. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale, at købe Skinceuticals hos en skønhedsklinik, da det er meget potente produkter, der måske kræver lidt guidning inden du kaster sig ud i det.

Hvis du elsker smukke, feminine, pyntede produkter med dejlige dufte, er det måske ikke Skinceuticals der står først i køen – men nu skal man jo ikke dømme på det ydre. 🙂 Eller jo, for produkterne ser faktisk meget effektive og apoteksagtige ud. Derimod er indholdet så potent og effektivt, at jeg godt kan leve med udseendet. Her er to af produkterne, som jeg er særligt glad for.  

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Kultproduktet

Det første produkt er Skinceuticals absolutte kultprodukt Serum C E Ferulic, som er baseret på  koncentreret, ren Vitamin C og E samt de såkaldte ferulic-syrer. Og netop kombinationen af disse tre ingredienser er mere effektiv end Vitamin C alene, da de tre stabiliserer hinanden. Du får dermed en meget høj og ren koncentration på hele 15% af Vitamin C, som er med til at gøre serummet til en ren antioxidantbombe.

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Forebygger skaderne

Flere af mine kollegaer i branchen, som arbejder som skønhedsredaktører eller kosmetologer, sværger til dette serum. Og efter jeg selv har prøvet det, er jeg også med i heppekoret. Det dufter af rene, aktive ingredienser, som har sådan en lidt metallisk duft når det kommer på huden, men jeg syntes på en eller anden måde, at det dufter effektivt. 😀

Sådan virker serummet

Serummet er super godt til at forebygge skader i huden, som stress, rygning, sol og forurening – med andre ord de frie radikaler. Det betyder, at f.eks. de solstråler som måtte slippe igennem solcremen, er antioxidanterne i serummet med til at neutralisere, og det giver en mega god beskyttelse til dagligt. 

Af de mere synlige ting jeg kunne se på min hud, er det en mere klar hudtone, mere glød og udstråling og at min hud i det hele taget synes mere ensartet og glat. Og det giver mening, for serummet stimulerer også kollagenproduktionen i huden.

Jeg bruger cirka 4-5 dråber både morgen og aften, lader den trænge ind et øjeblik og så kommer jeg min normale creme ovenpå. Og det smarte er, at når først den er trængt ned i huden, kan den hverken vaskes eller gnubbes af igen. Det er ikke verdens billigste serum, men hver en dråbe værd, meget drøj i brug og holder ca. 4 -6 måneder. 1.280 kr. 

Beskyttelse og fugt

Det andet produkt er Mineral Radiance UV Defense spf 50, som fungerer som et lille multifunktionelt produkt, der fugter, beskytter og udjævner huden diskret. Den har en meget let farve og også indbygget 100 % mineralske solfiltre, dog uden at huden bliver hvid.

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Mineral Radiance UV Defense Lotion er meget let og flydende i konsistens.

Den ultralette lotion fedter ikke og kan ikke mærkes på huden bagefter. Den kan bruges direkte ovenpå serummet, men jeg har selv brug for lidt ekstra fugt, så jeg bruger en creme først. 

Da den indeholder en smule farve, skal man lige huske at ryste flasken inden brug. Farven er let og tilpasser sig hudtonen, så den får en fin, frisk og naturlig glow. Det er også en super makeupbase og beskytter samtidig huden med det mikrofine, fysiske filter mod UV-strålerne.

Skinceuticals, Serum, hudpleje, cosmoceutical, C E Feurulic, Mineral Radiance UV Defense, UV

Når den er fordelt, får huden en virkelig fin, naturlig og transparent glød, som du måske kan fornemme her på min håndryg.

En sidste vigtig ting, som jeg elsker ved Mineral Radiance UV Defense spf 50 er, at den har været rigtig, rigtig god til at berolige min sensitive hud. Jeg har tendens til rosacea på kinderne og varme og sol kan være med til at trigge det hos mig. Og når jeg husker at bruge denne lotion, så har min hud det godt fordi den får en meget effektiv beskyttelse fra UV-strålerne. 325 kr. 

Iøvrigt så kan du købe mine fire favoritprodukter fra Skinceuticals med 10% rabat hos klinik N’age her.