Browsing Tag

holdbar

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast
Guide, Makeup

3 hurtige tips, som får din eyeliner til at holde bedre!

Jeg synes, at det med alderen er blevet lidt sværere at få øjenmakeuppen til at holde. Muligvis er det fordi huden på øjnene er blevet lidt blødere og falder lidt ned, i hvert fald havde min eyeliner det pludselig med at forsvinde efter en halv dags tid. Så jeg har tre produkter, som jeg gerne vil anbefale til et mere holdbart resultat. 🙂

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast

Tip 1! Det første produkt er denne Eyeshadow Primer Potion fra Urban Decay. En af mine absolutte (og nu uundværlige) favoritter, når jeg vil have min øjenmakeup til at holde bedre. Den skal bruges på selve øjenlåget og lægges på som det allerførste produkt under din eyeliner er øjenskygge – og så bliver den ellers bare siddende. Det er ikke et nyt produkt, men nærmest et kultprodukt blandt makeupartister. Denne primer giver en god base og får din øjenskygge til at lægge sig mere ensartet og sørger for, at øjenskyggen i ender som striber i folderne på øjenlåget – den bliver bare hvor du startede med at lægge den! Det er virkelig værd at købe den her, hvis du døjer med at øjenskyggen kravler rundt på øjenlåget og er i hvert fald blevet fast inventar hos mig. Du kan blandt andet købe den online her. 165 kr.

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast

Tip 2! Et mere indlysende tip er at bruge en vandfast eyeliner, men når det er en kôhl synes jeg stadigvæk nogle gange, at olierne fra selve øjenlåget kan opløse den lidt alligevel. Det er lidt bedre, når det er en flydende vandfast eyeliner, men det giver også et mere markant udtryk til øjnene. Husk også primeren først her.

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast

Tip 3! Men det tredje tip du kan afprøve er, at lægge en smule øjenskygge henover din eyeliner. Brug en lille pensel til at lægge skyggen henover din eyeliner.  For det første så bløder det stregen lidt op, hvis den er blevet meget skarp, så du får et mere naturligt udtryk. For det andet, så fiksérer øjenskyggen din eyeliner rigtig godt – lidt lige som en pudder kan fiksére din foundation og få den til at holde bedre.

Det var mine tre hurtige tips herfra, håber du kan bruge dem, så eyeliner og øjenskygge bliver siddende hvor de skal. 🙂

Foto: istock
Silkes favoritter

Denne får din øjenmakeup til at holde

Jo ældre jeg bliver jo mere føler jeg, at min øjenmakeup forsvinder i løbet af en dag. Jeg ved ikke, om det er fordi øjenlågene er blevet lidt tungere og dermed kan de “svede” lidt mere, men i hvert smelter eyeliner eller øjenskyggen bare stille og roligt væk. Tilbage er nogle striber af øjenskyggen, som har sat sig i folderne. Vandfast makeup er den ene løsning, men for det første kan det være svært at arbejde med, da man skal være lynhurtig og lægge den før den tørrer. For det andet kan man ikke få alt i vandfast, og så kan jeg bedst lide, at jeg let kan fjerne makeuppen igen.

For et års tid siden begyndte jeg så at få øjnene op (i ordets bogstaveligste forstand) for primer til øjnene – og nu kan jeg slet ikke holde op med at bruge den både til daglig eller hvis jeg skal til fest. En primer fungerer lige som en base til din øjenmakeup, den skal lægges på hele øjenlåget. Husk at komme primeren helt ind til vippekanten, hvis du bruger eyeliner! En primer er en smule cremet i det, men tørrer ind på øjenlåget og giver en meget holdbar base til din makeup. Og jeg mener seriøst holdbar. Til dagligt bruger jeg som regel en øjenskygge som eyeliner langs vippekanten og efter jeg er begyndt at bruge en primer under, holder den fra jeg lægger den på kl.07 om morgen til jeg skal have den af om aftenen.

Der findes efterhånden en del primere til øjnene, men min storfavorit er Eye Shadow Primer Potion i farven Original fra Urban Decay. Den er nærmest den hellige gral indenfor primere og jeg kan godt forstå hvorfor. Den har en lille skumgummiapplikator, så du rigtig nemt kan fordele primeren og komme helt ind i de små kroge ved øjnene. Farven Original er nærmest lidt hudfarvet og gør øjenlågene helt ensartede i farven, som igen får din øjenskygge til at træde bedre frem. Men det bedste er, at den virkelig kan få min øjenmakeup til at holde og holde og holde.

Har du selv fået lyst til at prøve den, så kan du købe den her.

 

Foto på forsiden:istock