De smukkeste highlighter til kinderne

Posted In: Anmeldelse | Hudpleje | Skønhed

Jeg har alle dage elsket highlighter, så for mig er det et must hvis makeuppen skal have den sidste prik over i’et. Der skal ikke ret meget til før du får en effekt, det vigtigste er at du får lagt den, så den gør mest muligt for din hud. 🙂

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Få den rigtige highlighter til din hud

Mange voksne kvinder kan være en smule nervøse for den highlighter grundet myten, at den fremhæver rynker. Det kan den også gøre, hvis du har en med meget store glimmerpaertikler i, for så ser du dem helt tydeligt på huden og de har nemlig tendens til at finde rynkerne og sætte sig lige dér. Og det synes jeg ikke er meningen med den, tværtimod – den skal ses, men uden at kunne ses. Huden skal bare have den der flotte glød og ser strålende smuk ud.

Det bedste tip jeg kan give til highlighter! Brug en bred, blød pensel og læg den på toppen af dine kindben og lad den så gå op OVER brynet  – ikke under, for så får du det der 80’er look med highlighter under brynet. Læg den som et stort C, så den lægger der hvor lyset rammer dit ansigt. det giver det mest naturlige og blød look, som jeg i hvert fald bedst kan lide det. Så er dét på plads og nu til tre virkelig smukke highlightere, jeg lige vil vise dig. 🙂

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Læg highlighteren i et stort, blødt C ligesom stregen på billedet. På vipperne har jeg i øvrigt Colossal Big Shot mascara fra Maybelline og på læberne en Velvet Matte Lip Pencil i farve Toundra, som var med i et lille, smukt julekit  med toilettaske og fire farver til læberne fra Nars, som hedder Man Ray.

Den første er fra gode, gamle Mac og hedder Face Powder i farven Happy Go Dazzlingly, som er en limited edition. Den giver en mellem-guldfarvet glød til kinderne og superfin til 225 kr.

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Næste smukke guldpudder er denne fra et mærke, jeg slet ikke kendte. Den hedder Beyond Powder i farven OMG fra mærket Illamasqua. Da jeg lige kiggede på deres instagram tænkte jeg, at det nok SLET ikke var noget for mig, for makeupperne var alt for vilde og testeragtige til min smag. Men denne pudder er altså noget specielt, den er mikrofin og farven er en “nude guld” som passer perfekt til min blege vinterhud. Det er også den jeg har på på billedet oppeover, men svær at se på billedet. Den er meget naturlig og giver en blød glød, som også er god til hverdag.

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Sidste pudder er Overexposed Glow Highlighter i farven Double Take fra Nars. Den koster 325 kr og fås hos Sephora. Den er til dig, som virkelig gerne vil give den gas med en smuk, skinnende hud. Den giver mere guldshimmer på huden end de to andre, men den er jeg altså også ret vild med og skal prøve den af til ALT for damernes julefrokost på næste fredag. Og så er jeg tosset med de små guldmunde, som er printet ind i pudderet. Så fin altså!

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

  • SofieA
    november 26, 2017

    Hej Silke
    Hvad er egentlig forskellen på en bronzer og en guldfarvet highlighter? Jeg var sikker på, at jeg havde en hihglighter ala dem, du skriver om, men det står bronzer på. 🙂

    • Silke
      SofieA
      november 26, 2017

      Hej Sofie 🙂 en bronzer (nogle kalder den en solpudder) giver varme til ansigtet med en let brunlig nuance. Den er også god, hvis du vil forme ansigtet lidt ved at lægge skygger under dine kindben. For et helt naturligt look vil jeg anbefale at bruge langs hårgrænsen i panden, på næseryggen og på kinderne (der hvor solen rammer dit ansigt naturligt). En highlighter skal faktisk kaste mere lys på ansigtet og fremhæve de steder du ønsker. Giver det mening? 🙂 Kh, Silke

Add Comment

Ny parfume fra Aerin – Estée Lauders barnebarn
Reparerende og beskyttende hudpleje