5 gode foundations til forskellige behov
Savner du en god foundation, så kunne der måske være en til dig her i min foundationguide. Jeg har fundet fem foundations, som hører til mine egne, personlige favoritter og som alle kan lidt forskelligt – alt efter behov, dækkeevne, konsistens og pris.
Jeg skifter lidt mellem mine foundations, for én ting at hudfarven ændrer sig lidt i forhold årstiden, men nogle gange har min hud lidt mere behov for dækning, fugt eller holdbarhed end andre. Og tro mig, jeg er en både ivrig og kræsen tester i foundations, for det vigtigste for mit vedkommende er, at resultatet ser naturligt og smukt ud. 🙂
Den første foundation er Teint Idole Ultra Wear fra Lancôme, og selvom den er oliefri, så er konsistensen dejlig cremet og rig og derfor nem at fordele på min lidt tørre hud. Dækkeevnen er medium, men kan også bygges op til høj dækkeevne. Den kan fint dække rødme, ujævnheder og farveforskelle i huden, og med et lille ekstra lag tager den også mine pigmentpletter i panden. Resultatet er flot og giver huden en satinsagtig finish, som holder hele dagen uden at jeg behøver at friske den op i løbet af dagen. Så alt i alt holder den fuldstændig hvad den lover!
Næste foundation er den helt nye Healthy Skin Harmony Miracle Foundation fra Max Factor, som er god hvis du har tendens til at skinne lidt. Den gør huden semi-mat uden at man ser tør eller pudret ud, men bare fin og naturlig mat. Jeg var faktisk super positiv overrasket over den lækre, lette konsistens og hvor fin den ligger på huden. Dækkeevnen er let til medium, den holder ok til en arbejdsdag, men skal du ud, skal den nok lige friskes lidt op for at bevare huden pænt dækket.
Radiant Lifting Foundation fra Shiseido har nok til dags dato været min favoritfoundation blandt alle foundations. Den passer så godt til min hud, fordi den giver ekstremt meget fugt til huden og er perfekt, når min hud trænger til lidt mere dækning. Der skal kun få dråber til at dække røde kinder eller pigmentpletter og så får huden bare det flotteste, glansfulde skær. Har din hud tendens til at fedte, vil jeg ikke anbefale denne foundation. Den er lidt dyr, men hver en dråbe værd og lige nu er den faktisk på tilbud i Matas hvis den kunne være noget for dig. Du skal bare klikke på det lyserøde link.
Kan du godt lide en meget let og flydende konsistens og en let, meget naturlig dækkeevne er Glam Beige Healthy Glow Foundation fra L’Oréal Paris helt perfekt. Denne foundation fungerer godt, hvis du ikke har de store udfordringer og ikke har brug for særlig meget dækning, men at din hud skinner igennem din makeup. Et lille skønhedstip! Jeg har faktisk prøvet at blande et shineprodukt i (Master Strobing Liquid fra Maybelline) og det gave den smukkeste levende hud med et transparent skær.
Vil du gerne have en foundation med høj holdbarhed, så kunne den nye BarePro Performance Wear Liquid Foundation fra bareMinerals være sagen. Den er oliefri, vandafvisende uden at tilstoppe porerne og holder virkelig hele dagen. Den har også en slørende effekt, som visker de små linjer og porer i huden ud, så det nærmest giver et airbrushed og mat look. Det skulle jeg loge vænne mig til, for det bliver en smule mindre naturligt – til gengæld ser huden fuldstændig perfekt ud.
Det var mine foundationfavoritter, men der er også en enkelt ny foundation fra Clarins som jeg allerede har skrevet om i et tidligere indlæg og som jeg også virkelig er vild med. Den er især god at have med på farten og du kan du finde den ved at klikke her.
Jeg gør opmærksom på, at de pinke links i dette indlæg er et reklame-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke.
Charlotte
Smuk som altid er du😍Jeg må prøve shiseido foundationen Nu 😄
Hvad hedder din læbestift ?Den er også super flot👍🏻👍🏻
Lise Strand
Den foundation fra Shiseido kan ikke findes via det link du har sat ind?