-->
Browsing Tag

Vandfast

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast
Guide, Makeup, Øjne

3 hurtige tips, som får din eyeliner til at holde bedre!

Jeg synes, at det med alderen er blevet lidt sværere at få øjenmakeuppen til at holde. Muligvis er det fordi huden på øjnene er blevet lidt blødere og falder lidt ned, i hvert fald havde min eyeliner det pludselig med at forsvinde efter en halv dags tid. Så jeg har tre produkter, som jeg gerne vil anbefale til et mere holdbart resultat. 🙂

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast

Tip 1! Det første produkt er denne Eyeshadow Primer Potion fra Urban Decay. En af mine absolutte (og nu uundværlige) favoritter, når jeg vil have min øjenmakeup til at holde bedre. Den skal bruges på selve øjenlåget og lægges på som det allerførste produkt under din eyeliner er øjenskygge – og så bliver den ellers bare siddende. Det er ikke et nyt produkt, men nærmest et kultprodukt blandt makeupartister. Denne primer giver en god base og får din øjenskygge til at lægge sig mere ensartet og sørger for, at øjenskyggen i ender som striber i folderne på øjenlåget – den bliver bare hvor du startede med at lægge den! Det er virkelig værd at købe den her, hvis du døjer med at øjenskyggen kravler rundt på øjenlåget og er i hvert fald blevet fast inventar hos mig. Du kan blandt andet købe den online her. 165 kr.

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast

Tip 2! Et mere indlysende tip er at bruge en vandfast eyeliner, men når det er en kôhl synes jeg stadigvæk nogle gange, at olierne fra selve øjenlåget kan opløse den lidt alligevel. Det er lidt bedre, når det er en flydende vandfast eyeliner, men det giver også et mere markant udtryk til øjnene. Husk også primeren først her.

Eyeliner, tip, holdbar, primer, øjenskygge, vandfast

Tip 3! Men det tredje tip du kan afprøve er, at lægge en smule øjenskygge henover din eyeliner. Brug en lille pensel til at lægge skyggen henover din eyeliner.  For det første så bløder det stregen lidt op, hvis den er blevet meget skarp, så du får et mere naturligt udtryk. For det andet, så fiksérer øjenskyggen din eyeliner rigtig godt – lidt lige som en pudder kan fiksére din foundation og få den til at holde bedre.

Det var mine tre hurtige tips herfra, håber du kan bruge dem, så eyeliner og øjenskygge bliver siddende hvor de skal. 🙂

Mascara, Sandstone, Vandfast, makeup
Makeup, Øjne

Mascara der holder vand

Jeg bruger stort set kun vandfast mascara når jeg er på ferie, fordi jeg helt ærligt er forfængelig og ikke føler mig tilpas uden lidt farve på vipperne. I forvejen er man jo sådan lidt uglet, fedtet og svedig, så en smule mascara plejer at hjælpe en smule på det. 😀

Men faktisk er jeg ikke så glad for de vandfaste , fordi jeg synes den kan være svær at lægge pænt på, fordi den tørrer så hurtigt og så kan det være svært at rette vipperne til bagefter. Men jeg fik denne nye vandfaste mascara ind ad døren fra det forholdsvis nye danske makeupmærke Sandstone. Det er et mærke, som du klart skal huske på, især hvis du gerne vil bruge allergivenlig makeup.

Mascara, Sandstone, Vandfast, makeup

Waterproof Mascara gør ikke meget væsen af sig, den er helt enkel i designet og det står helt diskret i bunden, at den er vandfast. Den har en blød gummibørste, som virkelig gør et stort stykke arbejde og fordeler mascaraen flot og jævnt i første hug. Jeg lægger et par lag på for at give vipperne lidt ekstra fylde og længde, for den gør hverken vipperne mere fyldige eller lange. På den punkt er den helt normal og faktisk perfekt til et mere naturligt strandlook.

Og den sidder hvor den bliver lagt – hele dagen, selv med sved, vand og hvad den ellers bliver udsat for. Den sad faktisk så godt, at jeg havde lidt svært ved at få den af igen, fordi jeg havde glemt min makeupfjerner til vandfast makeup. Men det er jo ikke mascaraens skyld! Så alt i alt en super vandfast mascara, som holder hvad den lover.

Bonusinfo! Den er velegnet til sensitive øjne, er uden parfume og kan også bruges af kontaktlinsebrugere.

Jeg gør opmærksom på, at linket er et affiliate-link, som er en lille hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke.